DF overvejer at stemme nej til Støjbergs kvoteflygtninge-bremse

En enkelt formulering i udlændingeministerens lovforslag får støttepartiet til at kræve garantier.

Udlændingeordfører Martin Henriksen (DF) overvejer at stemme nej til at lovforslag fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), fordi han frygter, at det kan åbne op for, at Danmark tager mere end de 500 kvoteflygtninge, som forslaget ellers lægger op til. (Foto: © Sara Gangsted, Scanpix)

Folketinget førstebehandler i dag et nyt lovforslag fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, så det i fremtiden er den siddende minister, der bestemmer, hvor mange FN-kvoteflygtninge Danmark skal tage imod.

Integrationsministeren Inger Støjberg siger, at Danmark har behov for at kunne sige stop.

- Vi har sat det på pause, fordi vi skal kunne følge med. Vi har simpelt hen brug for et pusterum, siger Inger Støjberg ifølge Ritzau.

Regeringen har flertal for forslaget, for Folketingets største parti, Socialdemokratiet, har bebudet, at man vil stemme for.

DF kræver garanti

Derimod er det ikke sikkert, at Dansk Folkeparti som regeringens støtteparti, kommer til at trykke på den grønne knap i Folketingssalen. Det skyldes en detalje i lovforslaget. For i lovforslagets bemærkninger fremgår det, at der højst skal tillades 500 kvoteflygtninge til Danmark, medmindre – og det er den undtagelse – der får Dansk Folkeparti til at tvivle på støtten:

”Hvis Danmark i en helt særlig situation i forbindelse med en international aftale indgået med det formål at begrænse flygtningestrømmen til Danmark og/ eller Europa skal deltage i strategisk genbosætning af flygtninge fra bestemte områder," står det sort på hvidt i den foreslåede lovtekst.

Det er den formulering, som udlændingeordfører Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti ser som en lovelastik i metermål, der i sidste ende kan føre til, at Danmark modtager langt flere kvoteflygtninge. Han henviser til, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tilbage i 2015 tilkendegav, at Danmark kunne tage 1.000 kvoteflygtninge, hvis der kom en fælles EU-aftale. Det blev dog aldrig til noget.

- Problemet er jo, at ministeren siger, der bliver lagt et loft på 500. Men reelt kan den til enhver tid siddende minister fravige loftet og vurdere, at Danmark skal modtage 1.000, 10.000 eller 15.000, siger han.

Også Socialdemokratiet mener, at formuleringen er noget upræcis, siger Mattias Tesfaye, der er medlem af Udlændinge- og Integrationsudvalget.

- Det er lidt upræcist formuleret i lovforslaget, men det handler kort sagt om at få skrevet det, der allerede i dag er praksis, ind i loven. Nemlig at en minister fastsætter hvor mange kvoteflygtninge det danske samfund skal tage, siger han.

Støjberg: Der kan ikke bare lukkes op

I regeringen er man ikke enig i, at lovforslaget giver ministeren en elastik til at tage præcis det antal kvoteflygtninge, som integrations- og udlændingeministeren finder passende.

Ifølge Inger Støjberg handler lovforslaget udelukkende om, at der igen kan åbnes for 500 kvoteflygtninge, når Danmark igen synes, det er passende.

Og forbeholdet om, at antallet kan hæves yderligere, er ikke en åben ladeport, slår hun fast.

- Kommer man i en situation, hvor man via en international aftale kan mindske tilstrømningen til Europa og dermed sikre, at der kommer færre til Danmark, så kan man sætte det i spil.

- Men man kan ikke bare som integrationsminister – også selvom Uffe Elbæk eller en radikal skulle komme til – bare kunne lukke op og sige, at nu skal vi tage mere end 500. Så skal man spørge Folketinget igen, siger hun.

Trods opklaringen fra Inger Støjberg er Dansk Folkeparti som skrevet tidligere endnu ikke sikre på, at de vil stemme for. Tværtimod.

- Vi skal have nogle klare garantier for, at det er et loft på 500. Som det ligger nu, så hælder vi til at stemme nej, fordi vi risikerer at gennemføre lovgivning i Folketinget, hvor vi ikke har et overblik over konsekvenserne, siger Martin Henriksen.