Der er flere penge på kistebunden i 2030, end regnemaskinerne i Finansministeriet ellers havde regnet med.
Det viser nye beregninger af det såkaldte økonomiske råderum fra ministeriet.
Faktisk er der hele 16 milliarder kroner mere i 2030.
Det kalder finansminister Nicolai Wammen (S) for positivt. Ifølge ham giver det politikerne mulighed for mere:
- Det giver os flere muskler til at håndtere de meget store udfordringer, vi står med i forhold til at passe godt på vores velfærdssamfund, klimaudfordringen og så selvfølgelig også sikkerhed og forsvar, som vi skal investere meget i de kommende år, siger han.
'Stadig brug for reformer'
Det økonomiske råderum er de penge, som politikerne har til rådighed uden at skulle finde besparelser eller nye indtægter.
Beregningen kommer i forbindelse med den årlige status over dansk økonomi til EU. Det såkaldte konvergensprogram.
I 2022 regnede man med, at råderummet i 2030 ville ligge på 48 milliarder kroner.
Det tal opjusteres altså i dag til 64 milliarder kroner.
Men det øgede råderum hjælper ikke på en af de største udfordringer, som dansk økonomi står overfor, mener finansministeren.
- Alle problemer er ikke løst nu. Vi får brug for, at der kommer flere mennesker ud på vores arbejdsmarked. Derfor er der fortsat brug for reformer.
Har I talt kriser for meget op i denne her regering?
- Nej, jeg synes, vi har været meget åbne overfor danskerne og sagt, at hvis vi skal sørge for, at det går godt i Danmark - ikke alene i år, men også de kommende år - så skal vi sørge for at lave nogle reformer, der også har til formål at få flere mennesker ud på vores arbejdsmarked, fordi vi allerede nu står og mangler det.
DR's politiske korrespondent har skrevet en analyse om, hvorfor regeringens krise-fortælling nu skal skrives om. Den kan du læse via linket herunder.
Afskaffelsen af store bededag bidrager
Det er blandt andet afskaffelsen af store bededag, der gør, at finansministeren i dag kan fortælle nyheden om de flere penge på kistebunden.
Men det øgede råderum betyder ikke, at afskaffelsen af store bededag var en fejl, mener finansministeren.
- Afskaffelsen af store bededag har to formål. Det ene er, at det bidrager med cirka tre milliarder kroner til vores forsvar og sikkerhed i lyset af, hvad der sker i Europa nu med Putins krig i Ukraine. Men også, at det bidrager med 8.500 flere i arbejde. Det er altså mennesker, vi har brug for i vores velfærd og også i vores erhvervsliv, siger han.
Men det skyldes også, at de reformer, der gennem årene er blevet gennemført for at stille flere til rådighed for arbejdsmarkedet, ifølge Finansministeriet har en større effekt på beskæftigelsen, end man ellers havde troet.
Konkret forventes det for eksempel, at flere ældre bliver på arbejdsmarkedet i stedet for at gøre brug af efterlønsordningen.
Fem milliarder til sundhedsvæsenet
Statsminister Mette Frederiksen åbnede allerede lidt for nyheden tidligere på dagen, da hun var blandt de tre ministre, der præsenterede regeringens nye sundhedspakke.
Med den nye pakke, har regeringen fundet fem milliarder kroner til sundhedsvæsenet i 2030. Og når regeringen kan prioritere "et stort løft af vores sundhedsvæsen", så skyldes det én ting, sagde hun:
- Fordi dansk økonomi har det bedre, end vi havde regnet med. Og det er rigtig, rigtig godt.