Krisen er afblæst.
Det er det glade budskab i regeringens nyeste prognose for dansk økonomi.
En god nyhed, lød det nærmest lidt insisterende fra Stephanie Lose (V), da hun som fungerende økonomiminister holdt pressemøde om de mere optimistiske forventninger i den økonomiske redegørelse.
Væksten i økonomien ser ud til at være stærkere end forventet for bare få måneder siden. Inflationen er aftagende. Faldet i boligpriserne ser ud til at stoppe. Ledigheden stiger ikke så voldsomt som frygtet.
Alt i alt er den nedtur og de ”truende, mørke skyer”, som hang over Danmark med krig i Ukraine, inflation og høje energipriser, nu afløst af en ”blød landing”.
Ikke kun en politisk foræring
Når Stephanie Lose alligevel måtte understrege, at det altså er en god nyhed, skyldes det, at den optimistiske prognose ikke kun er en politisk foræring til SVM-regeringen.
Faktisk kan den også gøre livet endnu mere besværligt for den i forvejen hårdt prøvede regering, som må i gang med at tilpasse hele den politiske fortælling om, hvorfor det er nødvendigt med en bred flertalsregering. Trods løftebrud og manglende jubel fra vælgerne.
SVM-regeringen blev til i alvorlig krisestemning. Der var den sikkerhedspolitiske krise, klimakrisen, en truende økonomisk krise og dystre fremtidsudsigter for velfærdssamfundet.
Alle kriserne kræver mod og politiske muskler til at gennemføre svære – læs upopulære – reformer, og derfor var det vigtigt og nødvendigt, at Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne gik sammen i det usædvanlige regeringssamarbejde. Sådan var SVM-regeringens egen iscenesættelse.
Og siden har ordet krise været hyppigt brugt af især statsminister Mette Frederiksen (S), når hun har talt til danskerne.
Aftagende krisebevidsthed
Flere af kriserne er der da også endnu.
Men frygten for en økonomisk krise vil alt andet lige føles tættere på for mange danskere, som i de seneste par år har kæmpet med dyrere dagligvarer, højere boligrenter, tårnhøje varmeregninger og bekymring for, om en dybere nedtur kunne koste jobbet.
Så med den afblæste krise kan det forekomme endnu mere uforståeligt for vælgerne, hvorfor de skal undvære Store Bededag for at skaffe penge til forsvar og velfærd.
Upopulære beslutninger er nemmere at opnå forståelse for, når krisebevidstheden er høj. Men også danskernes egne forventninger til økonomien er mere optimistiske, viser den økonomiske redegørelse.
Og i næste uge er der udsigt til endnu en prognose, der tager luften ud af krisen.
Finansministeriets såkaldte konvergensprogram, som er en økonomisk status til EU, vil vise, at der er udsigt til et større økonomisk råderum de kommende år end hidtil forventet. Der er altså flere penge i kassen, som politikerne kan bruge.
Ny start til efteråret
Så nu skal SVM-regeringen i gang med at justere den politiske fortælling.
Kriser vil i højere grad blive til udfordringer, og reformerne vil først og fremmest blive begrundet med behovet for at skaffe mere arbejdskraft. Problemet med at skaffe medarbejdere bliver kun større, når der kommer endnu mere gang i økonomien.
Hvis Store Bededag skulle afskaffes i dag, ville topministrene ikke tale om at sikre penge til forsvaret i en usikker tid. I dag ville begrundelsen mere være, at vi skal arbejde en dag ekstra, fordi der er brug for den ekstra indsats.
Fordi forsvaret får brug for flere folk, der er brug for flere pædagoger, sygeplejersker og hjemmehjælpere, og virksomhederne har alt for mange ubesatte stillinger.
SVM-regeringen har i det hele taget brug for en genstart. Derfor planlægges et efterår med bunker af reformer skudt i gang med finanslov og økonomisk 2030-plan i slutningen af august.
Håbet er så, at næste kapitel i regeringens fortælling vil have større appel til vælgerne.