De regionale forhandlinger om overenskomst er brudt sammen

Overenskomstforhandlingerne på det regionale område er brudt sammen, oplyser chefforhandler for de ansatte.

Forhandlingerne brød først sammen på det statslige område, derefter på det kommunale, og nu er de også brudt sammen på det regionale område. (Foto: © liselotte sabroe, Scanpix)

Forhandlinger om overenskomst mellem de regionalt ansatte og Danske Regioner er brudt sammen.

Det oplyser chefforhandler Grethe Christensen, der også er formand for Dansk Sygeplejeråd, til DR Nyheder.

Socialpædagogerne skrev på Twitter kort før klokken 17, at forhandlingerne er brudt sammen - præcis lige som forhandlingerne på det statslige og kommunale område.

Dagens forhandlinger, der begyndte tirsdag klokken 13, brød sammen cirka klokken 17.

Ifølge Grethe Christensen er det lønrammen, der har fået parterne til at gå hver til sit - ligesom det var tilfældet med forhandlingerne på det statslige og det kommunale område.

- Den økonomiske krise er nu ovre. Og det skal selvfølgelig også komme de offentligt ansatte til gode. Vi kræver ingen lønfest, men vi mener tiden er inde til at sikre et fremskridt i reallønnen for alle danske lønmodtagere, siger Grete Christensen.

Uenighed om løn og betalt spisepause

Den betalte spisepause er også en knast i regionernes forhandlinger, ligesom den har været det i både de statslige og de kommunale forhandlinger.

- Danske Regioner har i forhold til usikkerheden om den betalte spisepause, som har tæt sammenhæng med de statslige forhandlinger, heller ikke udvist vilje til at finde løsninger, som kan betrygge de ansatte, siger Grete Christensen.

Hos Danske Regioner er budskabet, at man er "ærgerlig".

- Jeg er ærgerlig over, at de faglige organisationer ikke vil forhandle videre med os, siger regionernes chefforhandler Anders Kühnau, der også er formand i regionsrådet.

- Ansatte i regionerne skal have en fair og ordentlig løn for det arbejde, de udfører. Derfor har vi i vores forhandlinger taget udgangspunkt i en lønstigning, som ikke alene sikrer reallønnen men også en reallønsfremgang. Desværre er de faglige organisationers lønkrav så meget højere end vores udgangspunkt, at det slet ikke spiller sammen med resten af det danske arbejdsmarked.

Lockout eller strejke

Regionerne har 137.000 ansatte, og ifølge regionerne selv arbejder ni ud af 10 på landets hospitaler. Og derfor vil en eventuel storkonflikt komme til ramme mange danskere, lyder det Anders Kühnau.

- Vi vil meget gerne undgå, at vi kommer dertil. Og derfor vil regionerne naturligvis også fortsætte forhandlinger med de faglige organisationer, når vi formentlig skal drøfte mulighederne med Forligsmanden i den kommende tid, siger chefforhandleren.

Søndag brød forhandlingerne for de statsligt ansatte sammen, og mandag skete det samme for forhandlingerne for de kommunalt ansatte.

At forhandlingerne for regionalt ansatte ville bryde sammen i dag, var forventet. For når der ikke er fundet et gennembrudsforlig på det statslige område, mangler der et udgangspunkt, som forhandlingerne i kommunerne og regionerne kan tage afsæt i.

Op imod 800.000 offentligt ansatte kan blive berørt af en storkonflikt.

Den 28. februar er en vigtig skæringsdato. Der kan parterne varsle enten lockout, hvor arbejdsgiverne sender de ansatte hjem, eller strejke, hvor lønmodtagerne nægter at arbejde.

En sådan strejke eller lockout vil tidligst træde i kraft 1. april, da det er dér, de nuværende overenskomster udløber.