Når røgen har lagt sig efter bombardementer og krig, skal byer og hele samfund bygges op igen.
Den øvelse vil De Radikale sætte flere penge af til i det nye forsvarsforlig, der skal forhandles på plads inden for de kommende måneder, siger partiets politiske leder, Morten Østergaard (R).
- Hvis vi kan finde veje til at styrke Danmarks evner til ikke bare at vinde slag i luften med kampfly, men også vinde freden på længere sigt, så kan vi faktisk bidrage til, at vi får en fredeligere udvikling i nogle af de områder af verden, hvor vi ellers fortsat må leve med konsekvenserne af ufreden, siger han.
Helt konkret vil De Radikale hæve Forsvarets bidrag til Freds- og Stabiliseringsfonden til 200 millioner kroner om året i den kommende forsvarsforligsperiode. Det er 118 millioner kroner mere, end der bliver givet fra Forsvaret i dag – i alt vil Forsvarets bidrag så løbe op i en milliard kroner over det nye forsvarsforligs fem år.
R: Flygtninge kan vende hjem
Et af De Radikales argumenter for at hæve bidraget til genopbygning, stabilisering og fredsbevarende aktiviteter er også at mindske flygtningestrømmen til blandt andet Danmark.
- Vi ser en stærk dansk interesse i, at de konflikter, som vi ellers møder konsekvenserne af med flygtningestrømme og andet, får en bedre udvikling i fremtiden.
- Stabiliseringsfonden går målrettet ind der, hvor borgerkrigen måske er slut, eller der hvor slaget over ISIL er vundet, og investerer i genopbygning, sådan at folk kan vende hjem, at livet kan finde sine vante former, og at nye konflikter ikke overtager, hvor de gamle sluttede, siger Morten Østergaard.
I dag tilføres Freds- og Stabiliseringsfonden mere end 300 millioner kroner om året. Udenrigsministeriet betaler de 225 millioner, mens Forsvaret i dag betaler 82 millioner – og det er Forsvarets bidrag, De Radikale vil hæve til 200 millioner om året.
- Når man gør en indsats, så vender folk også hjem igen. Vi kan få masser af mennesker til at vende hjem til deres eget, gamle liv, men det kræver, at vi er villige til at prioritere ressourcerne til at genopbygge, der hvor ISIL har brændt byer af, eller der hvor krigen har efterladt områder ubeboelige og usikre for mennesker, siger Morten Østergaard.
Ekspert bakker op om forslaget
Ifølge Henrik Ø. Breitenbauch, centerleder på Center for Militære Studier på Københavns Universitet, er der behov for, at et land som Danmark sender et signal ved at sætte flere penge af til genopbygning samt stabiliserende og fredsbevarende initiativer.
- Det er en fremragende idé. Det er en helt fuldstændig afgørende funktion, at man er i stand til at stabilisere, efter der har været kamphandlinger.
- Når et land har været i krig, eller når der har været kamphandlinger et sted, så er det vigtigt, at der er nogen, der tager hånd om, at der kommer en normal civil situation op at stå igen, så freden kan etableres. Så det er nogle af de vigtigste penge, man kan bruge i den sammenhæng, siger Henrik Ø. Breitenbauch.
Han peger samtidig på et konkret og aktuelt eksempel. I Libyen gennemførte den internationale koalition en succesfuld kamp mod diktatoren Muammar Gaddafi i 2011.
Men på grund af erfaringerne fra Afghanistan og Irak ville man fra koalitionens side ikke involvere sig i stabiliseringen af Libyen efter bombardementerne.
Det har fået fatale konsekvenser, mener Henrik Ø. Breitenbauch.
- Nu har vi så den borgerkrigslignende tilstand i Libyen, og det er netop det, man skal blive langt bedre til. Man skal simpelthen blive bedre til at lave overgangen fra krig til fred, siger han.
Blandet modtagelse fra forsvarsforligspartierne
Hos Socialdemokratiet kalder forsvarsordfører Henrik Dam Kristensen (S) De Radikales forslag for ”spændende”.
- Det vil jeg rigtig gerne være med til at diskutere. Det er jo et af de steder, hvor Danmark også har nogle kompetencer. Når vi endelig har været inde, og der har været krisesituationer, så skal der også genopbyggelse til. Så det er en god diskussion at tage, siger Henrik Dam Kristensen.
Men hos regeringspartiet De Konservative er forsvarsordfører Rasmus Jarlov (K) noget mere skeptisk. Han hælder forslaget af brættet:
- Det har ingen gang på jorden at tro på, at vi i stedet for at opbygge et slagkraftigt forsvar bruger lidt flere penge på en form for udviklingsbistand. Det er klassisk Radikale Venstre, men det har altså ikke nogen gang på Jorden i forhold til det, som regeringen og Det Konservative Folkeparti vil.
Men I er vel nødt til at forholde jer til deres ønske, når de nu er en del af forligskredsen?
- Vi lytter til alle gode forslag, men jeg synes også, at det er ærligt og ordentligt at sige på forhånd, at det her forslag kommer vi ikke til at imødekomme.
Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) ventes at præsentere regeringens udspil til et nyt forsvarsforlig gældende fra 2018 til 2022 inden for kort tid.