Da den amerikanske udenrigsminister John Kerry i august 2014 inviterede Danmark og otte andre lande med i en "kernekoalition", der skulle bekæmpe den stadig mere aggressive terrororganisation Islamisk Stat i Irak og Syrien, rystede SR-regeringen ikke på hånden.
Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) mente, at det var en nødvendighed at angribe terroristerne, der allerede havde udført massehenrettelser. Men selvom vi blev en del af kernen i den internationale koalition, bidrog Danmark i første omgang kun med et Hercules-transportfly og et mandskab på 55 personer.
Siden har kampen udviklet sig til en af de helt store opgaver for det danske forsvar og en af de allermest farlige. Og nu træder missionen ind i en helt ny fase, når regeringen sender specialstyrkerne til grænselandet mellem Irak og Syrien, hvor de kan komme i åben kamp med Islamisk Stats krigere.
De danske specialstyrker har hidtil kun opereret i Irak og særligt i området omkring Mosul, hvor de sammen med irakiske styrker i øjeblikket forsøger at fordrive Islamisk Stat, som har haft kontrollen over storbyen. Desuden har jægersoldater og frømænd været med til at træne og uddanne irakiske soldater.
Kampfly på vingerne
Danmarks bidrag i kampen mod IS udviklede sig hurtigt i efteråret 2014 fra at være bestå af et Hercules-transportfly til også at omfatte F16-kampfly. I alt syv fly og 280 personer blev det besluttet at sende af sted, og allerede få uger efter havde flyene deltaget i omfattende operationer og smidt bomber mod fjendtlige mål.
Men i løbet af sommeren 2015 opstod de første problemer med den danske mission. I slutningen af juli skrev danske F16-flymekanikere et brev til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for at bremse en forlængelse af missionen i Irak. Årsagen var stress blandt arbejderne, manglende arbejdskraft og revner i flyene.
Sagen endte på den dengang nyudnævnte forsvarsminister Carl Holst (V) bord, men han reagerede sent på grund af ferie og endte med at få voldsom kritik for sin manglende håndtering af flymekanikernes bekymringer.
I sidste ende besluttede regeringen at trække kampflyene hjem og i stedet bidrage med en mobil radarstation i Irak til at støtte kampfly fra lande, der fortsatte med togterne mod Islamisk Stat i Irak og Syrien. 1. oktober fløj de danske fly den sidste tur i første udsendelse, der endte med i alt 547 missioner og 503 nedkastede bomber.
Udenrigsminister Kristian Jensen (V) lod dog forstå, at kampflyene skulle være klar til at bidrage til missionen igen på et senere tidspunkt.
Nye slagmarker
I marts 2016 gik den danske militære kamp mod Islamisk Stat ind i en ny fase, efter at politikerne besluttede, at indsatsen ikke kun skulle omfatte Irak, men også Syrien.
Med beslutningen kom det samlede danske militære bidrag fra midten af 2016 til at omfatte cirka 400 danske soldater, inklusive piloter og støttepersonel - 60 af de 400 soldater var specialstyrker fra Jægerkorpset og Frømandskorpset.
Ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) var der på daværende tidspunkt "intet alternativ til at fjerne IS fra jordens overflade", og han fik da også opbakning i Folketinget til udvidelsen af det danske mandat.
- Det betyder, at Danmark leverer betragtelig kapacitet til at få nedkæmpet ISIL. Det skal ske af hensyn til freden i regionen, men det skal også ske af hensyn til vores egen sikkerhed her i Danmark, sagde Lars Løkke Rasmussen.
Men opbakningen var ikke helt så bred, som den plejer. Holger K. Nielsen fra SF talte om Syrien som en "hvepserede" og Alternativets Rasmus Nordquist påpegede, at ingen kunne garantere, at danske bomber over Syrien ikke ville ramme civile.
Derfor var konklusionen fra de to partier, og Enhedslisten, et nej til regeringens beslutningsforslag om at sende F 16-fly og specialstyrker i kamp mod IS i foråret 2016.
I dagene frem mod beslutningen blev taget, opstod der tvivl om, hvorvidt der var folkeretligt grundlag for at gå ind i Syrien, men regeringen stod fast på, at der var et grundlag i FN-konventionen.
Kampfly på vingerne igen
I foråret 2016 var F16-kampflyene klar til at gå på vingerne igen, og Folketinget besluttede at sende i alt syv fly i kamp mod Islamisk Stat. 17. juni fløj kampflyene igen missioner for den internationale koalition fra Incirlik-basen i Tyrkiet.
Få måneder efter indtraf katastrofen så.
To danske F16-fly var med i operationen Inherent Resolve 17. september, der udviklede sig til det mest omfattende og katastrofale fejlangreb for den internationale koalition mod Islamisk Stat.
En undersøgelsen har afdækket, at mindst 15 blev dræbt under angrebet, der ramte Bashar al-Assads styrker, mens Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder har rapporteret, at 83 blev dræbt den dag angrebet fandt sted.
Angrebet blev sat i gang, fordi man i koalitionen var overbevist om, at der var tale om en IS-stilling.
Der er ifølge Forsvaret flere grunde til, at koalitionen troede, at den angreb IS:
- •
De enheder, der blev angrebet, bar ikke synlige uniformer.
- •
Der blev i det konkrete tilfælde i koalitionen begået en række menneskelige fejl under processen forud for selve angrebet. Blandt andet blev målet for tidligt kategoriseret som et IS-mål.
- •
Dermed blev der ikke under den videre analyse i tilstrækkelig grad brugt tid på at validere oplysningerne samt på at tage de nødvendige forbehold, inden målet blev præsenteret for de militære beslutningstagere.
Kampfly trækkes hjem igen
I december 2016 er det igen slut med bombninger fra danske kampfly.
- Vi har besluttet at trække de danske kampfly hjem som planlagt. Til gengæld vil vi hjælpe koalitionen med nogle konstruktions- og ingeniørtropper, sagde udenrigsminister Anders Samuelsen (LA).
Det var hele tiden meningen, at kampflyene skulle trækkes hjem til Danmark efter senest seks måneder. Tilbagetrækningen af kampflyene skulle altså ikke opfattes som en nedprioritering af Danmarks militære engagement i kampen mod Islamisk Stat.
I det nye regeringsgrundlag står det blandt andet, at "Danmark skal fortsætte med at bidrage aktivt til internationale militære operationer".
Danmarks militære bidrag består i januar af et radarbidrag på op til 30 personer, et kapacitetsopbygningsbidrag i Irak på op til 150 soldater, et styrkebidrag der omfatter specialoperationsstyrker på op til 60 personer samt op til cirka 20 stabsofficerer tilknyttet koalitionens hovedkvarterer.
Bodyguard for flydende lufthavn
Den 26. januar stævnede fregatten Peter Willemoes ud fra Korsør for at deltage i krigen mod Islamisk Stat. Den er blevet tilsluttet en gruppe af amerikanske hangarskibe i Middelhavet.
Peter Willemoes kommer til at indgå i hangarskibsgruppen Carrier Strike Group 2, der i alt består af 12 skibe, omkring det amerikanske hangarskib USS George H. W. Bush.
Johannes Riber Nordby, der er søofficer og militærforsker ved Institut for Strategi på Forsvarsakademiet, forklarede i januar, at fregatten skulle blive en del af en eskorteenhed:
- Det vil sige, at de skal ligge og passe på det her hangarskib, som skal sende fly ind over Irak og Syrien. De skal være en slags bodyguard.
Opdateret den 09.05.2017 med oplysning om fregatten Peter Willemoes