Der er vigtige udlændingepolitiske erfaringer fra Danmark, som svenskerne bør tage ved lære af, inden og efter de har stemt ved den kommende uges Riksdagsvalg.
Det mener den danske forfatter og debattør Carsten Jensen, som i en serie på tre kronikker i den svenske avis Dagen Nyheter har skrevet om det, han ser om en dansk ”deroute”, hvor et overvældende flertal af Folketingets partier ifølge Jensen lefler for og forsøger at kopiere Dansk Folkepartis populisme.
Den første kronik, som med henvisning til Dansk Folkepartis svenske søsterparti, Sverigedemokraterna, bærer overskriften ”Lær af os danskere – kapituler ikke overfor Sverigedemokraterna”, får en hård medfart herhjemme.
Her mener både Venstre og Socialdemokratiet, at Carsten Jensen giver et alt for unuanceret billede af Danmark og dansk politik og til tider kommer med direkte usandheder.
Carsten Jensen selv afviser i et interview med DR Nyheder blankt kritikken og siger, at han tværtimod har en forpligtelse til at advare Sverige mod at gå ned ad samme politiske vej, som man har gjort i Danmark.
Carsten Jensen, hvorfor har du skrevet de her kronikker i en svensk avis?
- Det har jeg, fordi Dagens Nyheter har bedt mig om det. Det er meget simpelt. Jeg har et mangeårigt samarbejde med Dagens Nyheter, hvor jeg også før har skrevet om Danmark, og det daterer helt tilbage til 1990’erne. Så har jeg også selv, når jeg har sagt ja, den motivation, at jeg vil bruge Danmark som advarende eksempel på, hvad der kan ske, hvis man kommer til at ligge under for taktisk-opportunistiske hensyn til det populistiske højre. Hvordan det simpelthen korrumperer den politiske midte fra partiet Venstre og så hele vejen over til SF.
- Der er Danmark for mig et advarende eksempel, og jeg mener stadigvæk, at Sverige – i kraft af sin stærkere humanistiske tradition og den større integritet i de svenske partier – har en mulighed for at undgå den danske vej. Og det vil jeg gerne bidrage til.
'Jeg er ikke Danmarks ambassadør'
Det er især Socialdemokratiet og Venstre, du omtaler i din første kronik. Venstres udlændingeordfører, Marcus Knuth, siger, at du ”udelader fundamentale sandheder”, og at du har en forpligtelse til at referere danske forhold nuanceret og faktuelt korrekt. Marcus Knuth siger blandt andet, at du har ”en forpligtelse til at belyse de basale fakta, såsom det massive fald i antallet af asylansøgere, vi har, og at vi slet ikke har de kriminalitets- og integrationsproblemer som Sverige har”. Han mener, at du har et ansvar for at komme hele vejen rundt, når du omtaler danske samfundsforhold i en svensk avis?
- Hvis vi tager det en ting ad gangen. Det med, at der stort set ikke kommer flygtninge til Danmark mere, og at vi – og det er historisk – har sagt nej til FN’s kvoteflygtninge. Jamen, det er da netop det, jeg synes er så skamfuldt ved den danske politik. Han roser det, som om det er et stort fremskridt, der er sket. Det er det, jeg anklager Danmark for. At svigte konventioner og internationale forpligtelser og at bevæge sig ud på kanten af menneskerettighederne i sin lovgivning. Det er lige præcis det, der er min anklage.
- Hvad angår det, at det ikke skulle være så slemt med kriminaliteten som i Sverige, jamen, der hører vi jo ellers hele tiden, med blandt andet ghettoplanerne, hvordan ghettoerne er øglereder af kriminel konspiration. Det er jo hele regeringens officielle retorik. Så det er da dejligt at høre, at han nu pludselig mener, at der ikke er så meget kriminalitet.
- Og jeg har i øvrigt ingen som helst forpligtelse, når jeg skriver i udlandet, til andet end at sige min mening om, hvad der sker i Danmark. Og det gør jeg. Jeg er ikke Danmarks ambassadør, og det er med en følelse af pligt, at jeg i udenlandske aviser – jeg har også gjort det i Le Monde, hvor jeg har skrevet om det danske socialdemokratis deroute – viser, hvor galt det kan gå, når man opportunistisk begynder at tale den yderste højrefløj efter munden. Jeg anser det nærmest for en samfundspligt i disse år at udstille Danmarks deroute.
'Selvfølgelig skal man ikke begynde at finde på'
Du skriver blandt andet, at ”det er nu en officielt accepteret sandhed, at udlændinge ikke har nogen plads i Danmark”. Hvorfor skriver du det, og hvem er det, der har vedtaget, at det er sådan?
- Det er en officielt accepteret sandhed, at udlændinge er problemer i Danmark. At de er synonym med problemer, og at de altid omtales negativt som repræsentanter for en mindreværdig kultur, der ikke passer ind i Danmark. Og det oversætter jeg til, at der ikke er plads til dem.
Det er din tolkning?
- Det er min tolkning, ja.
Er du enig i, at man som dansk debattør og meningsdanner har en forpligtelse til at oplyse korrekt om danske samfundsforhold, også selvom man måske er uenig i dem og med dem, der har vedtaget dem, når man udtaler sig i udenlandske medier?
- Ja, det er jeg selvfølgelig enig i, og jeg ville ønske, at debattører og politikere internt i Danmark fulgte den samme regel. Selvfølgelig skal man ikke begynde at finde på, man skal da holde sig til kendsgerningerne. At man så tolker på kendsgerningerne, det gør alle jo. Det er en del af en debat, at man har sine holdninger, og at man tolker kendsgerninger i lyset af de holdninger.
Så du mener selv, at du lever op til den forpligtelse?
- Det mener jeg i allerhøjeste grad.
'Tesfaye vant til at photoshoppe, når det kommer til historien'
Mattias Tesfaye fra Socialdemokratiet har overordnet den samme holdning til din kronik som Marcus Knuth, og Tesfaye siger desuden, at du kommer med ”tre-fire-fem direkte usandheder omkring det danske socialdemokrati”. Hen henviser til, at du blandt andet skriver, at Socialdemokratiet holder hånden under Støjbergs ”lovbrud”, ligesom du skriver, at Socialdemokratiet mener, at indvandrere med ikke-vestlig baggrund aldrig bliver rigtige danskere. Hvad er dit svar til det?
- Mit svar er: Hvornår var det lige, at Socialdemokratiet begyndte at tale om at stille et mistillidsvotum til lovbryderen Inger Støjberg?
- Jeg har ikke hørt Socialdemokratiet hverken undsige eller fordømme Inger Støjberg, eller eventuelt forsøge med en appel til borgerlige dissidenter i Folketinget, som dog også et eller andet sted, må man da formode, stadig tager loven alvorligt.
- Mit bestemte indtryk er, at Socialdemokratiet og Inger Støjberg er de bedste venner, ligesom Socialdemokratiet og Martin Henriksen og resten af flokken i Dansk Folkeparti er de bedste venner.
Tesfaye siger som svar på det, du skriver, at Socialdemokratiet blot har fundet tilbage til sine rødder og henviser til de vestegnske borgmestre i 1980’erne og 1990’erne. Tager du ikke grundlæggende fejl i din analyse af dansk politik, når du skriver, at Socialdemokratiet har kastet sig i favnen på Dansk Folkeparti? Er de ikke netop vendt tilbage til deres rødder?
- Jeg vidste ikke, at Socialdemokratiet blev stiftet for 35 år siden på Vestegnen. Jeg troede, at de socialdemokratiske rødder gik tilbage til stiftelsen i 1871, og at Socialdemokratiet i hele sin historie var et parti, der kæmpede for alle borgeres lighed og rettigheder – og ikke et parti for etniske danskere.
- Så det kommer bag på mig. Det er en anden opfattelse, jeg har af Socialdemokratiets historie, end den revision, Mattias Tesfaye er i gang med i lyset af den nye alliance med Dansk Folkeparti. Men sådan er det jo. Magtfulde bevægelser omskriver hele tiden deres historier og deres fortid, så den passer til nutidige dagsordener. Sådan var det jo i Sovjetunionen, og Tesfaye har rødder i den yderste stalinistiske venstrefløj, så han er jo vant til at photoshoppe, når det kommer til historien.
Hvis du her til sidst kort skal sammenfatte din advarsel til Sverige og vel især det svenske socialdemokrati, hvad vil du så sige?
- Hvis vi taler om det svenske socialdemokrati, så består min advarsel af seks ord: Bliv aldrig som de danske socialdemokrater. Fremgang, ja, bare noget så beskedent som stagnation i vælgertilbagegangen, kan også betales for dyrt.