Regeringen har droppet skattelettelse til de højest lønnede

Regeringen ønskede helt at sløjfe loftet over beskæftigelsesfradraget. Det er taget af forhandlingsbordet.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder pressemøde i spejlsalen for at gøre status over de aktuelle finanslovsforhandlinger tirsdag den 19. december 2017. (Foto: Jens Astrup/Scanpix 2017) (Foto: © JENS ASTRUP, Scanpix)

Da regeringen i sommer fremlagde sit ambitiøse skatteudspil, var et af de vigtigste elementer at fjerne loftet over det såkaldte beskæftigelsesfradrag.

Men på sit pressemøde i aftes erkendte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at den del af regeringens udspil ikke har nogen fremtid som realiseret og vedtaget politik, fordi Dansk Folkeparti ikke vil være med til at stemme det igennem.

- Regeringen har fremlagt et skattepolitisk udspil, som rummer fire elementer. Regeringen har for lang tid siden konstateret, at det fjerde element – altså det med at lade beskæftigelsesfradraget gå hele vejen op og dermed de facto sænke marginalskatten, det kan ikke lade sig gøre, sådan som Folketinget er sammensat, sagde statsministeren på pressemødet.

Et pressemøde der ellers havde sit centrale snit et andet sted. Regeringen har udskudt forhandlingerne om både udlændingestramninger og at sænke skatten til januar, fordi det truede med at rive både finanslov og regering på gulvet lige op til jul.

Beskæftigelsesfradraget udregnes som en procentdel af indkomsten op til 342.858 kroner. Det betyder, at fradraget i 2017 maksimalt kan være 30.000 kroner.

I regeringens oprindelige skatteudspil var der lagt op til helt at fjerne indtægtsloftet, så man kunne få beskæftigelsesfradrag for hele indkomsten. Den del af skatteudspillet er blevet kritiseret for at være en skjult topskattelettelse, fordi det ville give en særlig stor skattelettelse til de højest lønnede.

DF var modstander af at droppe loftet

Med den begrundelse har Dansk Folkeparti hele vejen igennem forhandlingsforløbet været kritisk over for den del af udspillet.

Regeringen går stadig efter at få hævet loftet, så der også er beskæftigelsesfradrag for en del af indtægten over 342.000 kr. De andre to elementer, der stadig ligger på bordet, når forhandlingerne genoptages i januar, er et nyt jobfradrag til lavtlønnede og et nyt pensionsfradag.

Og de to dele har Dansk Folkeparti forpligtet sig til, mener statsministeren.

- De er for så vidt forhåndsaftalt med Dansk Folkeparti i den forstand, at der er taget pant. Altså vi lavede et kontanthjælpsloft – nu skal der følges op på det. Vi lavede en aftale før sommerferien om frivillige senere tilbagetrækninger på arbejdsmarkedet. Det skal der følges op på, sagde statsministeren.