Det har været diskuteret, siden Lars Løkke Rasmussen lancerede ideen på et Venstre-landsmøde i oktober 2013, og nu er det endegyldigt vedtaget i Folketinget.
Regeringens kontanthjælpsloft er stemt igennem i folketingssalen som lovforslag L113 af Venstre og de øvrige partier i blå blok, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.
Under debatten i folketingssalen fik kontanthjælpsloftet endnu en gang drøje hug af oppositionen anført af Socialdemokraterne.
- Resultatet er klokkeklart: Det har kæmpe store konsekvenser, men minimale eller slet ingen gevinster, sagde beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen (S) på talerstolen.
- Ifølge stort set alle – undtagen Dansk Folkeparti og regeringen – vil dette forslag føre til flere udsættelser af boliger, flere hjemløse, større fattigdom, 34.500 børn, som vil leve i ringere vilkår, og enlige, syge, handicappede og omkring 500 veteraner vil få det værre, sagde han.
Fra Dansk Folkepartis side lød forsvaret blandt andet fra fungerende beskæftigelsesordfører Marlene Harpsøe, at 84 procent af alle ægtepar på kontanthjælp er af ikke-vestlig oprindelse, og derfor rammer lovændringen ifølge DF som den skal.
Samtidig forsikrede Venstres beskæftigelsesordfører, Hans Andersen, at der med kontanthjælpsloftet vil være en ”markant gevinst” ved at tage et arbejde mod at være på kontanthjælp.
På tegnebrættet siden 2013
Da Lars Løkke Rasmussen præsenterede sin plan tilbage i 2013 hed det i Venstre ”det moderne kontanthjælpsloft”, men ordet ”moderne” er siden gledet i baggrunden, når Venstre-folk har omtalt det nye loft.
Hovedlinjerne i kontanthjælpsloftet handler om, at kontanthjælpsmodtagere fremover får et loft over, hvor store sociale ydelser må modtage. Der indføres desuden en regel om, at man skal kunne dokumentere mindst 225 timers arbejde på et år, hvis man skal have fuld ydelse.
Samtidig forkortes kontanthjælpsmodtageres ret til ferie på kontanthjælp fra fem til fire uger, og retten til boligstøtte for gifte og samlevende kontanthjælpsmodtagere forsvinder.
Der har været en del tumult, siden regeringen i efteråret præsenterede udspillet til sit kontanthjælpsloft, og frem til i dag, hvor det nye loft vedtages i Folketinget.
Grupper undtaget fra loftet
Over to omgange har partierne i blå blok set sig nødsaget til at undtage to grupper af handicappede fra kontanthjælpsloftet, som man ikke havde været opmærksom på i første omgang.
Først besluttede forligspartierne at undtage handicappede, der var blevet anvist af kommunen til en handicapbolig. Kort efter undtog man også alle handicappede, der bor i en særlig handicapbolig.
I denne uge har et svar fra Finansministeriet til Folketinget desuden vist, at det er begrænset, hvor mange penge reformen vil frigive til skattelettelser. En butiksansat på mindsteløn vil eksempelvis få 18 kroner i skattelettelse om måneden.
Et andet svar viser, at antallet af danskere, der ikke vil få noget ud af at tage et arbejde sammenlignet med at være på offentlig forsørgelse, er præcis det samme efter som før det nye kontanthjælpsloft: Omkring 14.000 danskere vil fortsat ikke få noget ud af at tage et job i forhold til at blive på kontanthjælp, lyder svaret fra Finansministeriet.
Et mantra fra regeringen har ellers været, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde, og derfor har det været nødvendigt at indføre det nye kontanthjælpsloft.
700 kommer i arbejde - 30.000 påvirkes
Men også antallet af personer, der ventes at komme i arbejde som følge af kontanthjælpsreformen, er begrænset.
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at cirka 700 vil komme i fuldtidsbeskæftigelse, når alle dele af reformen er fuldt indfaset.
Til sammenligning ventes kontanthjælpsloftet at berøre omkring 30.000 kontanthjælpsmodtagere.
Det er også for nylig kommet frem, at selve forhandlingsforløbet i blå blok om kontanthjælpsloftet endte med at give færre penge til enlige forsørgere på kontanthjælp, end regeringen oprindeligt havde lagt op til.
Det har blandt andet fået S-formand Mette Frederiksen til anklage Dansk Folkeparti for løftebrud, fordi DF før valget afviste at skære i folks kontanthjælp.
- Det står jo i direkte modstrid med det, partiet lovede før valget, sagde Mette Frederiksen tidligere på ugen.
Kontanthjælpsloftet har som nævnt opbakning fra samtlige af regeringens støttepartier og sætter et loft over, hvor meget en person kan få i ydelser fra det offentlige. Loftet fungerer altså ikke ved, at der skæres i selve ydelsen, men i andre ydelser såsom boligstøtten.
Fakta
- •
Ledige kan højst modtage offentlige ydelser på 80 procent af et lavtlønsjob til 17.700 kroner om måneden.
- •
Aftalen skærer i kontanthjælpsmodtageres særlige støtte og boligstøtte men ikke i børnerelaterede ydelser eller selve kontanthjælpen.
- •
Kontanthjælpsloftet berører også modtagere af integrationsydelse eller uddannelseshjælp.
- •
Kontanthjælpsmodtagere, der får deltidsarbejde, får lov at beholde en større del af arbejdsindkomsten selv.
- •
Et nyt 225 timers krav betyder, at alle kontanthjælpsmodtagere, der kan arbejde, skal præstere mindst 225 timers arbejde inden for et år, ellers beskæres deres ydelser.
- •
Personer med en meget begrænset arbejdsevne omfattes ikke af reglen. Det er den enkelte kommune, der konkret vurderer det.
- •
For ægtepar på kontanthjælp skal begge kunne dokumentere 225 timers arbejde inden for 12 måneder.
- •
Kontanthjælpsmodtageres ferie beskæres fra fem til fire uger.
- •
Regeringen regner med, at loftet bringer 700 "fuldtidspersoner" i arbejde. Til sammenligning er cirka 152.000 personer i øjeblikket på kontanthjælp.
- •
Det nye kontanthjælpsloft får virkning fra 1. oktober i år. Kilde: Ritzau