Lavtlønnede danskere skal ikke forvente at få det store ud af Venstre-regeringens jobreform, hvor første fase med indførelsen af kontanthjælpsloftet vedtages i Folketinget i morgen.
Loftet ventes i sig selv at styrke de offentlige finanser med 540 millioner kroner, og de penge skal gå direkte til at lette skatten for de laveste indkomster.
Bruger man de 540 millioner kroner på at hæve beskæftigelsesfradraget, vil en butiksansat på mindsteløn få 18 kroner i skattelettelse om måneden, viser et nyt svar fra Finansministeriet til Folketinget.
Lars Løkke Rasmussen (V) gjorde det for et par år siden til et af Venstres helt store slagnumre, at der skulle være markant større forskel på at være i arbejde kontra at være på offentlig forsørgelse - det lægger det aktuelle kontanthjælpsloft dog ikke op til ifølge svaret fra Finansministeriet.
Socialdemokraternes finansordfører, Benny Engelbrecht, mener, at Finansministeriets svar afslører, at der ingen effekter er ved kontanthjælpsloftet.
- Det er et blålys at stille op for danskerne at tro, at det er svaret på de udfordringer, som vi har i Danmark. Ingen vil jo i praksis lægge mærke til en skattelettelse på 18 kroner, siger han:
- Man må konstatere, at de effekter, Lars Løkke Rasmussen lovede ville komme ud af kontanthjælpsloftet, er udeblevet, og jeg synes, det fortjener en undskyldning fra regeringens side, siger Benny Engelbrecht.
Et andet svar fra Finansministeriet viser, at kontanthjælpsloftet kun har en begrænset effekt på, hvor mange danskere der mister penge ved at tage et arbejde.
Før valget i juni var der 14.000 danskere, der ikke ville få noget ud af at tage et arbejde sammenlignet med at være på offentlig forsørgelse.
Men efter kontanthjælpsloftet er der fortsat 14.000 danskere, der ikke får noget ud af at tage et arbejde.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Venstres beskæftigelsesordfører, Hans Andersen.
https://www.facebook.com/DRNyheder/posts/1139269386123584