Hvordan dokumenterer og beviser man, at en dansk statsborger har kæmpet for Islamisk Stat og begået krigsforbrydelser eller terror i den syriske borgerkrig eller Irak?
Svaret er, at det bliver svært, hvis ikke umuligt, men Danmark bør alligevel hente den ”lille gruppe” danskere, som ifølge Forsvarsministeriet sidder fængslet i Syrien og Irak.
Sådan lyder det fra juridisk konsulent Claus Juul fra menneskeretsorganisationen Amnesty.
- Når folk er mistænkt for at have gjort noget på den anden side af jorden i en borgerkrig, hvor der ikke er orden eller folk, der noterer noget, så er det svært. Der er ikke nogen nem vej til at få gennemført en proces mod de her mennesker, siger Claus Juul.
- Men det er den eneste rigtige at gøre, siger han.
Hjem for at undgå tortur
Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) og Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, taler begge for at lade danske IS-krigere blive retsforfulgt i enten Syrien eller Irak, hvor de angiveligt har begået deres forbrydelser.
USA har dog opfordret Danmark og de øvrige kernelande i koalitionen mod Islamisk Stat om at hente egne statsborgere hjem, og forsvarsministeren erkender da også, at det kan blive en nødvendighed, hvis der kommer en konkret anmodning fra koalitionslandenes samarbejdspartner i Syrien og Irak, SDF.
Og hvis Danmark skal leve op til sine idealer om at være et retssamfund, så bør vi faktisk hente vores statsborgere hjem og forsøge at retsforfølge dem ved danske domstole, mener Claus Juul fra Amnesty.
- Syrien er et sted, som fattes demokratiske kræfter. Så hvis det skal ske på en ordentlig måde, hvor der ikke indgår tortur eller den slags ting, så bør man tage dem hjem, siger han.
Rent juridisk er der ifølge Amnestys juridiske konsulent heller ikke noget til hinder for at hente danske IS-krigere til Danmark.
- Når danske statsborgere i udlandet har begået krigsforbrydelser eller landsforræderi omfattet af straffeloven, så kan man hente dem hjem og retsforfølge dem i Danmark, siger Claus Juul.
Dokumentation bliver et problem
Han erkender dog, at selve efterforskningen og at løfte en bevisbyrde kan vise sig særdeles vanskeligt for dansk politi og den danske anklagemyndighed.
Netop fordi de eventuelle beviser givetvis skal findes på en slagmark i det borgerkrigsplagede Syrien.
- Selve spørgsmålet om at dokumentere, hvad der er foregået, er selvfølgelig et problem, siger Claus Juul.
Lige nu er vurderingen i Forsvarsministeriet, at der er ”en lille gruppe” danske IS-krigere i fangenskab i Syrien og Irak. Forsvarsministeriet har lige nu ikke et præcist overblik over antallet, og Danmark har så vidt vides endnu ikke modtaget en konkret anmodning om at hente danske statsborgere hjem.
Ifølge Politiets Efterretningstjeneste har omkring 150 danske statsborgere sluttet sig til militante jihadistiske bevægelser i Irak og Syrien siden 2012.
S: Vi kan blive nødt til at hente dem hjem
Socialdemokratiet mener på linje med både forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen og Dansk Folkeparti, at danske IS-krigere skal retsforfølges i de lande, de har begået forbrydelser.
Forsvarsordfører Henrik Dam Kristensen (S) erkender dog ligesom forsvarsministeren, at Danmark kan blive nødt til at hente de danske statsborgere hjem.
- Jeg anerkender, at vi i sidste instans kan blive nødt til at tage dem hjem, men jeg synes, at vi skal gøre, hvad vi kan, for at man bliver dømt i det land, hvor man har begået sine forbrydelser, siger S-ordføreren.