Er du nysgerrig efter, hvordan det går med danmarkshistoriens største svindelnummer, udbytteskatteskandalen?
Men synes du også, at det har været lidt af en opgave af følge nyhedsudviklingen i dag, hvor skatteminister Karsten Lauritzen (V) lagde en ordentlig bunke nye oplysninger frem?
Så er der er hjælp på vej!
DR Nyheder samler her de fem vigtigste ting, vi i dag lærte om udbytteskatteskandalen, som har kostet den danske stat mindst 12,7 milliarder kroner.
1. Skattestyrelsens jagt på milliarder
Jagten på de 12,7 milliarder kroner går ifølge direktør for Særlig Kontrol i Skattestyrelsen, Steen Bechmann, hastigt fremad.
Skattestyrelsen er nu oppe på at have rejst 420 søgsmål mod selskaber og personer i fem lande. Samtidig har Skattestyrelsen indefrosset i alt 3,3 milliarder kroner tilhørende personer i svindelkomplekset.
Sideløbende med Skattestyrelsen kører Bagmandspolitiet et strafferetligt spor. I den sag er der foreløbigt beslaglagt 2,7 milliarder kroner, lyder den seneste melding.
En såkaldt freezing order udstedt ved de britiske domstole har desuden givet Skattestyrelsen hjemmel til at indefryse 11,2 milliarder kroner i udlandet, hvis styrelsen finder penge tilhører personer eller selskaber, der har spillet en rolle i udbytteskattesagen.
Desuden har Skattestyrelsen nu indgået de første to forlig med ejere af personlige amerikanske pensionskasser. Samlet er der tilbagebetalt 10 millioner kroner.
Skattestyrelsens afdeling for Særlig Kontrol er nu oppe på at have 350 ansatte.
2. Bankernes rolle
Skatteminister Karsten Lauritzen (V) har bedt Finanstilsynet om at undersøge bankordningen og de tre banker Danske Bank, Nordea og SEB, som har administreret ordningen.
Bankordningen eksisterede fra 2001 til 2015 og gik ud på, at bankerne på vegne af deres kunder sørgede for at refundere udbytteskat.
Men mangel på dokumentation har skabt tvivl, om bankordningen er blevet brugt til svindel med udbytteskat. Det er der foreløbigt ikke noget, der tyder på.
Men for at få spørgsmålet afklaret skal Finanstilsynet altså nu til bunds i administrationen af bankordningen.
Fra 2012 til 2015, hvor Danmark ifølge danske myndigheder blev udsat for svindel for 12,7 milliarder kroner, blev der via bankordningen refunderet 5,4 milliarder kroner i udbytteskat.
3. Bech-Bruun leverede rådgivning til tysk bank
Et af landets største advokatfirmaer, Bech-Bruun, har ydet rådgivning for den tyske bank North Channel Bank, der i dag er kendt som en af de centrale aktører i sagen om formodet svindel mod Danmark.
Bech-Bruuns rådgivning til den tyske North Channel Bank er dateret 4. august 2014 og handler om amerikanske pensionsfonde og dansk udbytteskat. Det er kontroversielt, fordi netop 277 amerikanske pensionsfonde spillede hovedrollen i udbyttesagen.
Men Bech-Bruun vandt også i 2017 et udbud, der handlede om en undersøgelse af udbytteskattesagen. Skatteminister Karsten Lauritzen mener ikke, at Bech-Bruun har flaget ordentligt for sin rådgivning af den tyske bank i svindelkomplekset og har derfor bedt om en redegørelse.
Bech-Bruun har over 500 ansatte i Danmark.
4. Finansministre skal diskutere udbyttesvindel
Ud over et civilt og strafferetligt spor, så kører der også et politisk spor.
Sammen med 18 europæiske medier har DR de seneste uger beskrevet, hvordan europæiske lande er blevet franarret mindst 410 milliarder kroner i fiduser med udbytteskat.
Det har givet et ramaskrig på tværs af de europæiske lande, hvor politikere kræver handling.
I dag fik vi så at vide, at finansminister Kristian Jensen (V) i næste uge skal mødes med de øvrige finansministre i EU, hvor udbytteskandalen er på dagsorden.
Det såkaldte Økofinråd består af alle EU-landenes økonomi- og finansministre og mødes en gang om måneden. Efter blandt andet dansk pres er sagen kommet på dagsordenen i næste uge.
Desuden har skatteminister Karsten Lauritzen nu henvendt sig til den tyske finansminister, hvor han har krævet svar på, hvorfor Tyskland ikke tidligere informerede Danmark om den store skatteskandale, der kaldes CumEx i Tyskland.
Siden starten af nullerne har tyske myndigheder haft kendskab til aggressiv spekulation med udbytteskat og i 2012 beslaglagde tysk politi et papir, der blandt andet nævnte Danmark som et muligt mål for formodet bedrageri med udbytteskat.
5. Dokumentsvindel i dansk sag
Vi fik også at vide, at de danske myndigheder i efterforskningen af sagen er blevet bestyrket i, at den danske del af udbytteskatteskandalen handler om dokumentfalsk og fiktive handler med aktier.
I andre lande har der typisk været tale om store, indviklede handler omkring udbyttedatoen, som har overbevist myndighederne om, at de har haft krav på udbytteskat.
Men ud af de 12,7 milliarder kroner, som Danmark har mistet i fejlagtige udbetalinger, kan kun 500-600 millioner kroner foreløbigt henføres til aktieudlån.
Resten, mener Skattestyrelsen, kommer fra dokumentfalsk.
Det bestyrker Skattestyrelsen i, at den har en sag over for de udenlandske rigmænd, der er blevet milliardærer på danske skatteborgeres bekostning.
ARTIKLEN ER RETTET 12. november. Se tekst på Fejl & Fakta.