I en årrække har storbankerne Danske Bank, Nordea og SEB på vegne af Skat selv administreret en ordning om at tilbagesøge udbytteskat for aktionærer.
Men bankerne har ikke sikret sig tilstrækkelig dokumentation fra aktionærer, som har ønsket udbytteskat retur, mener Skattestyrelsen.
Derfor har der i lang tid været bekymring for, om en decideret bombe under udbytteskatteskandalen kunne eksplodere og lægge yderligere milliarder til svindelsagen.
For mens Skat fejlagtigt udbetalte 12,7 milliarder kroner til udenlandske rigmænd via den såkaldte blanketordning, sørgede Danske Bank, Nordea og SEB for at få refunderet 5,4 milliarder kroner til deres kunder.
Forarget over bankers udlån
Skattestyrelsen mangler stadig dokumentation fra bankerne og kan derfor ikke afvise, at den såkaldte bankordning også er blevet brugt til svindel med udbytteskat.
Derfor har skatteminister Karsten Lauritzen (V) i dag valgt at pudse Finanstilsynet på de tre storbanker.
- I perioden frem til 2015 blev blanketordningen brugt til decideret svindel. Vi har fortsat ikke grundlag for at konkludere, at der har været svig i bankordningen. Men det, der bekymrer mig en hel del og forarger mig voldsomt, er, at der er en række banker, som i fortiden har faciliteret aktieudlån og tjent penge på det, siger Karsten Lauritzen.
En af overvejelserne har været, om bankerne har benyttet deres egne aktier til udlån til lande, hvor det har været muligt at søge udbytteskatten tilbage.
- Det med aktieudlån er en mærkelig opførsel, som man ikke bare kan løbe fra ved at henvise til, at det var noget, man bare gjorde for nogle år siden. Der er et eller andet i vejen, vi er nødt til at få undersøgt til bunds:
- Hvad der er sket med de her banker i forhold til bankordningen.
Evner og redskaber
Bankordningen blev i sin tid sat i verden, fordi Skat havde svært ved at nå at udbetale penge inden for den frist på en måned, som er deadline for, at der løber strafrenter på tilbagesøgningsbeløbet.
Målet med Finanstilsynets undersøgelse er at afdække, om bankerne ligger inde med relevante oplysninger, om der er gennemført de nødvendige undersøgelser af ejerforholdene til aktier, og om hvidvaskreglerne er overholdt.
- Finanstilsynet har nogle evner og nogle redskaber, som gør, at vi vil kunne komme til bunds i, hvordan bankerne har administreret bankordningen, siger Karsten Lauritzen.
Da ordningen blev dømt ulovlig, blev den opsagt i 2015. Men inden da - fra 1. januar til 2012 til 6. august 2015 - blev der refunderet i alt 5,4 milliarder kroner via bankordningen.
Ordningen betingede, at bankerne sikrede sig eller fik sandsynliggjort, at der var betalt udbytteskat i forbindelse med ansøgningerne om refusion.
Skattestyrelsen har tidligere foretaget en række analyser af ordningen, hvor konklusionen er, at der ikke er mistanke om svindel med ordningen.
Men ifølge Skatteministeriet er den konklusion usikker, fordi Skattestyrelsen ikke er besiddelse af de nødvendige oplysninger.
Ordningen blev allerede i 2013 kritiseret af Skatteministeriets Interne Revision, fordi Skat ikke undersøgte, om der overhovedet var grundlag for refusionerne af udbytteskat.
Ud over at inddrage Finanstilsynet i undersøgelsen af bankordningen har Karsten Lauritzen sendt et brev til ledelsen i Danske Bank, SEB og Nordea.
I en skriftlig kommentar til DR skriver Nordea:
- Nordea har et tæt samarbejde med de danske myndigheder og vil naturligvis bidrage til de nye undersøgelser af bankordningen. Det er vigtigt for os at understrege, at Nordea ikke vil misbruges til skatteunddragelse.