Roskilde Bank startede som en succeshistorie, og bankens direktør Niels Valentin Hansen leverede det ene rekordregnskab efter det andet.
Men i 2008 gik det galt.
Læs herunder, hvad der ledte op til Roskilde Banks krak den 22. august 2008, og hvad der er sket efterfølgende.
Hr. Valentin træder til
1978
Niels Valentin Hansen tiltræder som direktør i Roskilde Bank.
2000
Roskilde Bank kåres for fjerde gang i træk til danmarksmester i bankdrift.
2003
Niels Valentin Hansen og fire underdirektører får et gyldent aktieoptionsprogram, der betyder, at optionernes værdi stiger, når der bliver solgt mange aktier. På et tidspunkt stod Niels Valentin til at score over 116 millioner kroner.
Lykken vender
2006
Roskilde Bank bliver underlagt skærpet tilsyn fra Finanstilsynet på grund af bankens stigende udlån til ejendomme. Bankens solvens er presset.
2007
Niels Valentin Hansen går af som direktør efter 28 år på posten, og Søren Kaare Andersen præsenteres som ny administrerende direktør.
Desuden kommer Roskilde Bank med en ny strategiplan, som skal nedbringe bankens eksponering på ejendomsmarkedet. Blandt andet vil de nedbringe udlånene, så de største ejendomsmatadorer kommer ned under 500 millioner kroner.
Så kommer krakket
2008
Uroen på finansmarkederne tager til, og eksperter vurderer, at ejendomspriserne i Danmark vil falde markant. I løbet af få måneder går Roskilde Bank fra at forvente et pænt millionoverskud til et voldsomt milliardunderskud.
Den 24. august krakker Roskilde Bank, og Nationalbanken og Det Private Beredskab overtager dens aktiver.
Rigsrevisionen starter en kulegravning af Finanstilsynets rolle i sagen, mens Nordea Spar Nord Bank og Arbejdernes Landsbank køber bankens 90.000 kunder.
2009
Rigsrevisionen konkluderer i en rapport, at Finanstilsynet gav den tidligere direktør, Niels Valentin Hansen for løse tøjler.
Kort efter melder Finanstilsynet den tidligere ledelse til Bagmandspolitiet, der dog i 2012 må droppe sagen.
Banktoppen bliver stævnet
2010
Finansiel Stabilitet stævner den tidligere direktion, bestyrelse og revision i Roskilde Bank.
2012
Bagmandspolitiet dropper at gennemføre straffesager mod den tidligere ledelse og revision.
2013
Finansiel Stabilitet indgår forlig med Forbrugerombudsmanden, der sikrer tusindvis af Roskilde Bank-aktionærer delvis erstatning for deres tab.
Sagen kommer for retten
2014
Finansiel Stabilitet er færdig med at gennemgå sagerne efter forliget, og konklusionen lyder, at 17.000 af bankens tidligere aktionærer kan være berettiget til erstatning for tab på aktier.
2015
16. november starter erstatningssagen mod otte medlemmer fra Roskilde Banks tidligere top, bankens revisionsfirma, Ernst & Young, og to af selskabets revisorer. I alt stævner Finansiel Stabilitet parterne for én milliard kroner.
Kilder: Finansiel Stabilitet, JP, tv2.dk, Blændværk, DR Dokumentaren Bankerot.