Onsdag blev verdenshistoriens mest ambitiøse frihandelsaftale mellem EU og USA, TTIP, én gang for alle lagt i dybfryseren.
Det skete i et opsigtsvækkende interview i Financial Times, hvor præsident Trumps toprådgiver Peter Navarro samtidig delte lussinger ud til EU's største økonomi, Tyskland.
I interviewet beskyldte Navarro Tyskland for 'groft at undervurdere' euroen.
Tyskland udnytter både euro-landene og USA, lød det fra Navarro, der samtidig slog fast, at TTIP blev lagt i graven, da briterne stemte Storbritannien ud af EU.
Tyskland drager fordel af Sydeuropa
Den tyske kansler, Angela Merkel, affejede beskyldningerne om kursmanipulation under et statsbesøg i Sverige:
- Tyskland er et land, der altid har opfordret til, at Den Europæiske Centralbank fører en selvstændig politik, lige som Bundesbank gjorde før euroen eksisterede, sagde Merkel.
Det er rigtigt, at Tyskland nyder godt af en billig euro.
Men det betyder ikke, at Tyskland bevidst nedskriver værdien af valutaen. Forklaringen er høj arbejdsløshed, enorm gæld og minimal vækst i Sydeuropa, forklarer Jacob Graven, der er cheføkonom i Sydbank.
- Det er rigtigt, at udfordringerne i Sydeuropa skaber gode betingelser for Tyskland, som nyder godt af en billigere valuta, end hvis Tyskland havde sin egen, siger Jacob Graven cheføkonom i Sydbank.
At Tyskland bevidst skulle manipulere med valutaen, kalder Jacob Graven 'helt på månen'.
- Den præmis er helt hen i hegnet. Det er Sydeuropa og ikke Tyskland, der ønsker en lavere euro-kurs, men grundlæggende er det ECB, som træffer beslutning om en fortsat lempelig pengepolitik, fordi det stadig halter med den sydeuropæiske økonomi, derfor er det ude af Berlins hænder at påvirke valutakursen.
Valutakrig mod betalingsbalancer
Donald Trump har erklæret valutakrig mod lande, der har et handelsoverskud over for USA.
- De spiller pengemarkedet, de spiller devalueringsmarkedet, mens vi sidder her som en flok 'dummies,' sagde Donald Trump tidligere på ugen.
Men USA har stort set underskud med alle sine handelspartnere. Det betyder, at USA importerer mere, end landet eksporterer.
Foreløbigt har den nye administration været ude med riven efter Kina, Japan og altså i denne uge Tyskland.
Men det er også tænkeligt, at blandt andre Sverige, Schweiz, Singapore og Danmark drages ind i Trumps oprørte Tweets.
- Danmarks fastkurspolitik drager også fordel af problemerne i Sydeuropa, ligesom Tyskland gør, og vi har store overskud over for USA. Men det er jo hverken hokus pokus eller snyd. Det skyldes 25 års fastkurspolitik. Der er tidspunkter, hvor det er til Danmarks fordel og tidspunkter, hvor det ikke er, siger Jacob Graven.
Triste udsigter
Den danske eksport til USA var i 2015 godt 100 milliarder kroner, mens der ifølge Danmarks Statistik blev importeret for 53 milliarder kroner fra USA.
Dermed er USA Danmarks tredjestørste eksportmarked.
Og derfor er den krigeriske retorik fra den nye administration meget bekymrende, mener Dansk Industri:
- Vi er rigtigt kede af de meldinger, der er kommet i løbet af ugen. Nu har vi de sidste fire-fem år arbejdet med TTIP og ikke mindst fra dansk side haft store forhåbninger til en aftale, lyder den lidt opgivende melding fra Peter Thagesen, der er underdirektør i Dansk Industri.
Thagesen og kollegaerne i EU havde med frygt set til i de første dage med Trump ved roret. Her skrinlagde den nye præsident en frihandelsaftale med Stillehavsregionen og genåbnede Nafta, en frihandelsaftale med Canada og Mexico.
Men der var stadig optimisme efter uge ét, da Trump hverken i valgkampen eller i sin første uge i Det Hvide Hus nævnte frihandelsforhandlingerne med EU.
Det blev der lavet om på i Trumps uge nummer to.
- Vi glædede os over, at Trump ikke havde sat ord på TTIP og så det som et positivt tegn. Men udmeldingerne i denne uge har været seriøst bekymrende, siger Peter Thagesen.
Danmark har et handelsoverskud med omverdenen på næsten 10 procent af BNP. Det er et af de højeste i OECD.
USA har i mange år haft et minus på betalingsbalancen. De sidste år et minus på omkring to procent.
Krig mod centralbanken og dollaren
Det er dén betalingsbalance, Donald Trump som noget af det første ønsker at rette op på. Det vil han gøre ved at flytte arbejdspladser hjem ved blandt andet at lægge restriktioner på importen af varer til USA.
Donald Trump har allerede åbent udtalt, at den amerikanske dollar er for stærk og bør falde.
- Det er en meget kontroversiel udmelding fra en præsident i USA. Men grundlæggende kan en amerikansk præsident ikke bestemme dollarens kurs. Det er markedet og Den Amerikanske Centralbank, der bestemmer det, siger Jacob Graven.
Og her står markedet og Den Amerikanske Centralbank meget langt fra Donald Trumps syn på amerikansk økonomi.
- Den amerikanske centralbank har to gange i december sat renten op for at undgå en overophedning. Det påvirker valutakursen opad. Grunden til, at dollarkursen står så stærkt over for udlandet er jo grundlæggende, at der er stor tiltro til den amerikanske økonomi, som oplever pæn vækst og lav arbejdsløshed. Men det er Trump simpelthen uenig i, siger Jacob Graven.
- Trump har tidligere sagt, at arbejdsløsheden ligger på 42 procent. Det er økonomer, markedet og centralbanken meget uenig med ham i, fortsætter han.
Hvis Trump sætter gang i de store stimuluspakker, som skal løfte beskæftigelsen og devaluere dollarkursen, forudser Graven et opgør med den amerikanske centralbank.
- Det kan så få centralbanken til at hæve renten endnu mere. Jeg ser det som meget sandsynligt, at der bliver konflikt mellem centralbanken og Trump i 2017, siger Jacob Graven.
EU med ryggen mod USA
At USA' tilsyneladende er ved at trække sig tilbage fra sin førende position på den internationale scene, skaber et magtmæssigt tomrum, som EU skal være hurtig til at udfylde.
Det er holdningen hos EU, som allerede har åbnet op for mere samhandel med en lang række lande.
- Valget af Donald Trump putter forhandlingerne mellem EU og USA i fryseren i det mindste for en tid. Men selv hvis USA er vores vigtigste partner og en nødvendig én, er verden større end ét land. Trump eller ingen Trump så har vi en lang liste af mange andre, der er villige til at beskæftige sig med EU, og omkring 20 flere handelsaftaler er allerede i støbeskeen. Det er bestemt nok til at holde os beskæftiget, sagde EU's handelskommissær Cecilia Malmstrøm i en tale i sidste uge.
Her fremhævede hun blandt andet forhandlingerne med verdens tredjestørste økonomi, Japan, og en større aftale med Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay, som er undervejs.
- Om noget har vi siden november set mange af vores partnere smide mere energi og flere ressourcer i deres forhandlinger med EU. Vi laver ikke handelsaftaler for deres skyld: men for de ydelser, de bringer til de europæiske borgere, sagde hun.
- Når USA nu tydeligvis trækker sig fra den internationale scene, så skaber det et vacuum, og det skal vi udnytte fra europæisk side. Derfor skal vi offensivt fremme endnu mere frihandel. Japan er et eksempel på, at forhandlingerne er taget til i fart. Og EU har også åbnet sig over for Mexico, som er Latinamerikas største økonomi, siger Peter Thagesen fra Dansk Industri.
- Det er ikke godt, at USA er ved at trække sig tilbage fra den internationale scene. Men det er klart, at hvis de ikke vil lege med, så må vi finde andre legekammerater, fortsætter han.
Jacob Graven oplever også allerede, at verdens øjne pludselig har fjernet sig fra USA. Men man skal ikke glemme, at et protektionistisk USA kan betyde en tilbagegang for verdensøkonomien.
- At USA truer med toldmure og valutakrig er ekstremt giftigt for den globale økonomi. Så er erfaringen, at andre lande begynder at tage protektionismen til sig, og det kan få verdensøkonomien til at gå tilbage samlet set, siger Jacob Graven, cheføkonom i Sydbank.
Ifølge Dansk Industri er 735.000 danske arbejdsplads bundet op på eksport.