Alle bolde er i luften op til efterårets forhandlinger om en skattereform, der også bringer boligskatterne i spil.
Tidligere på ugen gik de økonomiske vismænd ud med det politisk ømtålelige budskab, at skattestoppet på ejendomsværdiskatterne burde rulles tilbage, og ejendomsværdiskatten derfor burde hæves fra 0,6 procent til 1,2 procent.
Men spørger man professor i finansiering på Stockholm School of Economics Peter Englund, hvad han mener ville være det ideelle system i Danmark, burde man betragte en ejendom som en formue, der skal beskattes, ligesom en formue typisk bliver det.
- Hvis man kunne bygge en ejendomsskat fra scratch, så ville jeg foreslå en ren formuebaseret skat. Et system lige som en ejendomsskat, men hvor ejendommen lægges sammen med øvrige formuer og beskattes derefter, siger Peter Englund i dagens P1 Business, som sendes klokken 13.30 på P1.
Én procent af formuen
Beskatningen skulle løbende være på én procent af ejendommens værdi fratrukket gælden i huset, mener han.
- Den kan sættes relativt lavt til én procent. Det svarer til en beskatning på 30 procent af afkastet på aktier, der giver tre procentpoint om året, siger Peter Englund.
- Det ville være et administrativt enkelt skattesystem, fortsætter han.
Sverigemodellen: Skat på salg
Flere partier er nysgerrige efter den svenske model, som har en lav løbende ejendomsskat. Til gengæld beskattes gevinsten ved salg med 22 procent.
Senest har De Konservative foreslået en model, der ligner den svenske. Konservative ønsker at flytte skatteprovenuet over på avancen på boligsalget.
Beskatningen på gevinsten ved salg giver den svenske stat et årligt provenu på 70 milliarder svenske kroner (55 milliarder danske kroner).
- Det er meget store penge, for huspriserne i Sverige er blevet fordoblet de seneste fem år, siger Peter Englund.
Dobbelt så stort provenu i Sverige
Også i Danmark er huspriserne siden 2011 braget i vejret.
Særligt i København, hvor ejerlejlighedspriserne er steget med knap 50 procent, mens huspriserne er steget med 34 procent.
Men der er også problemer ved den svenske model, advarer Peter Englund:
- Når ejendomsværdien stiger, bindes mange til huset. Det er et ganske stort problem, fordi der er mange, som ikke vil flytte. Ældre, som bor i hus og ikke vil flytte, blokerer for unge, som har brug for boligerne. Det giver en mindre omsættelighed på boligmarkedet, siger Peter Englund.
Den svenske stats provenu på ejendomsskatter er årligt 100 milliarder svenske kroner svarende til knap 80 milliarder danske kroner. I Danmark er det årlige provenu 40 milliarder kroner.
Der er 9,5 millioner indbyggere i Sverige, Danmark har 5,6 millioner indbyggere.
Ifølge direktør for Boligøkonomisk Videncenter Curt Liliegreen er udfordringen i København ikke så meget relativt lave boligskatter, som det simpelthen er et manglende udbud af boliger:
- Urbaniseringen fortsætter, og det gør den i alle lande. Problemet i København er, at der slet ikke bygges boliger nok i København.
Da boligbyggeriet toppede i starten af 1970'erne, blev der bygget 65.000 boliger om året i Danmark. Det nuværende niveau er omkring 15.000 om året, ifølge Curt Liliegreen.
Det fremgik tidligere af artiklen, at ejendomsmarkedet i København siden 2011 er steget med årligt 20 procent. Dette er rettet til formuleringen: ejerlejlighedspriserne er steget med knap 50 procent mens huspriserne er steget med 34 procent.