Svensk post-minister: Vi vil ikke betale dansk underskud

Det er femte år i træk, at den danske afdeling af Postnord slæber et blodrødt regnskab efter sig.

Og i det nylige regnskab for 2016 er underskuddet vokset så langt op om ørerne på den dansk-svenske postvirksomhed, at den svenske industriminister, Mikael Damberg, nu har sat et hold af juridiske og finansielle rådgivere til at undersøge, om der findes en kattelem i fusionsaftalen fra 2009, så han kan beskytte svenske skatteydere mod en eventuel konkurs - eller en kapitalindsprøjtning for at holde liv i selskabet.

- Der har været underskud siden 2012, og det har også ledt til, at vi nu har en situation, som er alvorlig for Postnords virksomhed frem for alt i Danmark, men som også spiller over på den svenske virksomhed, siger Mikael Damberg til SVT for DR Nyheder.

Optimistisk aftale

Damberg har kigget på fusionsaftalen fra 2009 og fundet 'alvorlige problemer', fortæller han.

- Den viser et meget kortsigtet perspektiv på bare tre år, og man har har haft vældig optimistiske prognoser om brevomdelingen i Danmark. Man håbede, at brevomdelingen kun ville falde med fire-fem procent per år. Men det er meget højere tal, og det er gået meget hurtigere i Danmark, siger den svenske industriminister.

Underskuddet i 2016 rundede 1,5 milliarder kroner. Samtidig lancerede den danske del af Postnord en totalomlægning af virksomheden, der skal samkøre pakke- og brevomdelingen.

Men en sådan omlægning koster milliarder. Penge, Postnord ikke har i kassen og derfor skal finde hos ejerne, den svenske og danske stat.

- Postnord står over for endnu en stor omstilling i Danmark, og det koster. Jeg vil gå igennem de omstillinger og hvilke påvirkninger, det også vil have på det svenske postvæsen. Juridiske og finansielle rådgivere skal diskutere dette med danske, siger Mikael Damberg.

- Min førsteprioritet er at stå vagt om det svenske postvæsen. Svenske skatteborgere skal ikke betale for et kraftigt underskud i Danmark, siger han.

Fusion var en fejl

Mikael Damberg holder samtidig fast i, at han ikke afviser en skilsmisse med det danske postvæsen. Det har han sat sine rådgivere til at undersøge.

- Jeg udelukker ikke noget alternativ. Men nu har vi en situation, som vi må vurdere, og jeg tager det meget seriøst juridisk og finansielt.

At det danske og svenske postvæsen overhovedet fusionerede dengang, var en stor fejl, mener den svenske industriminister i dag:

- Mit parti gik ikke ind for aftalen. Vi var i opposition dengang, men nu er jeg gået i gang med at undersøge og ræsonnere, hvorfor man tænkte, som man gjorde.

Han kritiserer også, at en stor del af de ansatte i det danske postvæsen er ansat på tjenestemandskontrakter, der gør det meget dyrt at fyre dem og dermed omstille den danske virksomhed.