Staten sagsøger sig selv: Byggerod udløser krig om huslejer

Spørger man Københavns Universitet, gik det allerede galt ved skabelsen af Bygningsstyrelsen i 2011.

Frem til det tidspunkt betalte universiteterne husleje til Videnskabsministeriet.

Men med oprettelsen af Bygningsstyrelsen blev området flyttet over i Boligministeriet, og så forduftede den gode stemning.

Siden er relationen mellem de to statslige organisationer gået fra skidt til værre, eller som afgående bestyrelsesformand for Københavns Universitet, Mads Krogsgaard Thomsen, formulerer det:

- Det har ikke været noget tillidsfuldt samarbejde, og det er gået fra knap så godt til slemt til værre.

At der er tale om to statslige organisationer, som taler dårligt sammen, illustreres af en mailudveksling fra 2016, som DR er i besiddelse af.

Her skriver en medarbejder fra Bygningsstyrelsen til Københavns Universitet, at han ikke svarer på universitetets henvendelser, fordi parterne har indgået en "aftale om at reducere den ikke værdiskabende notat- og brevskrivning mellem vores organisationer."

Staten sagsøger staten

Og nu er det altså kommet dertil, at Bygningsstyrelsen og Københavns Universitet har anlagt i alt fire voldgiftssager mod hinanden.

Sager, som føres af højt-betalte advokater i såkaldte interne statslige voldgifter.

Det er første gang i danmarkshistorien, at statslige institutioner sagsøger hinanden, og derfor handler en stor del af forhandlingerne i voldgiften om, hvordan man overhovedet griber sådan en sag an.

Blandt andet fremgår det af dokumenterne, at parterne ikke kan blive enige om, hvor mange dommere, der skal sætte sig ned og se på sagerne.

- Vi har set det som den sidste mulighed, vi havde tilbage for rent faktisk at få nogle rimelige vilkår for, hvordan vi driver vores virksomhed, siger Jesper Olesen, der er universitetsdirektør på Københavns Universitet.

Tre af sagerne handler om byggerier, som Bygningsstyrelsen over de seneste år har afleveret til Københavns Universitet.

Byggerier, som er blevet både forsinkede og voldsomt dyrere.

Bygningsstyrelsens direktør Rasmus Brandt Lassen erkender, at styrelsen ikke har leveret som aftalt:

- De store byggesager, som vi tvister om, er en håndfuld projekter, som er kørt i hegnet. Det er klart, det har slidt meget på samarbejdet med Københavns Universitet, siger direktøren for Bygningsstyrelsen.

- Det her er ikke noget, vi gør, fordi vi har lyst, men fordi det er nødvendigt og for at få stoppet de årelange diskussioner, der har været omkring det her. Det her handler om at rydde op, fortsætter han.

Fordoblede huslejer

I den fjerde voldgiftssag går striden på tolkningen af gamle huslejekontrakter.

På 16 af universitets lejemål kræver Københavns Universitet huslejen nedsat med 337 millioner kroner om året svarende til 42 procent af lejen.

- I en række af de ældre kontrakter er der en bestemmelse, som vi mener, skal tolkes på en anden måde, end Bygningsstyrelsen tolker den i dag, siger Jesper Olesen.

Bygningerne i de øvrige sager er Pharma Science Building, Mærsk Tårnet og Niels Bohr-Bygningen.

Alle byggerier er gået kraftigt over budget. Og i alle tilfældene har fordyrelser og dårlig styring betydet, at Københavns Universitets husleje er blevet mere end fordoblet.

Forklaringen er en særlig statslig huslejeordning, som betyder, at universiteterne betaler husleje ud fra den endelige byggesum.

Københavns Universitet nægter at betale fuld husleje på flere af bygningerne.

Det betyder, universitetet ved årsskiftet havde opbygget en gæld på 42 millioner kroner i manglende huslejebetaling til Bygningsstyrelsen.

Styrelse: Sådan er ordningen

Rasmus Brandt Lassen forstår Københavns Universitets frustration.

Men Bygningsstyrelsen er sat i verden for at administrere den statslige huslejeordning, og derfor kan styrelsen ikke bare vige fra reglerne, forklarer han:

- Vi administrerer den ordning, der er lavet, og hvis man ikke er enig, har man mulighed for at køre en intern statslig voldgift for at få løst den tvist, siger Rasmus Brandt Lassen.

Han har været direktør siden 2018, efter den tidligere direktør i Bygningsstyrelsen blev fyret, da Niels Bohr-bygningen havde udviklet sig til en stor byggeskandale.

- Der er en håndfuld gamle projekter, som er gået galt, og som vi tvister om. Men det er vigtigt, at man skiller tingene ad mellem, hvad der er gammelt, og hvad der er nyt, siger han.

Indfører byggestop

Men Københavns Universitet er ikke interesseret i Bygningsstyrelsen forsøg på at se fremad.

Universitetet betaler over en milliard kroner om året i husleje til Bygningsstyrelsen.

Det er over 20 procent af universitets samlede bevilling fra staten, og derfor er konflikten alt for alvorlig til, at man bare kan lægge den til side.

I stedet har Københavns Universitet indført et foreløbigt byggestop.

- På grund af de alvorlige økonomiske problemer, det her giver os, har vi indført et kvalificeret byggestop på Københavns Universitet, lyder det fra universitetsdirektøren.

- Jeg tror faktisk, at vi kan skyde noget af skylden på den struktur, der ligger i den model, man har lavet. Den indeholder nogle meget besynderlige incitamenter og betyder, at vi ikke har ansvar for byggeriet, men sidder tilbage med regningen, siger Jesper Olesen.

Kilde: Bygningsstyrelsen.