Den skulle være åbnet i 2016 og koste 1,6 milliarder kroner.
Niels Bohr-Bygningen.
Københavns Universitets nye flagskib skulle samle de naturvidenskabelige retninger og danne ramme om top-forskning og uddannelse for 3.000 studerende og 1.000 forskere.
I stedet er det 65 håndboldbaner store byggeri ramt af en omfattende skandale, der bare bliver ved med at vokse, og ifølge DR's oplysninger lander den endelige regning for byggeriet på over 3,6 milliarder kroner, når det efter planen åbner til sommer.
Dermed kan skatteborgerne se frem til en ekstraregning på mindst to milliarder kroner, mens tusindvis af forskere og studerende nu på fjerde år går og venter på, at de kan flytte ind i prestigebyggeriet.
Bomben springer
Over længere tid har DR fordybet sig i den store byggeskandale. I den forbindelse er vi kommet i besiddelse af tusindvis af siders dokumenter, herunder emails, notater, referater og billeddokumentation, som kaster lys over byggeriet.
Dokumenterne giver indblik i et elendigt samarbejdsklima, hvor den konstruktive dialog allerede tidligt i forløbet bliver afløst af juridiske slagsmål ført an af højt-betalte advokater.
- Der er tale om et projekt, hvor alt, som kunne gå galt, er gået galt. Det er et projekt, der er gået fra at være halvgodt til halvskidt, til værre til problematisk. Og så ender det i en katastrofe, og til sidst er det jo en bombe, der springer, lyder opsummeringen af forløbet fra Kim Haugbølle, seniorforsker og ekspert i byggeprocesser hos Aalborg Universitet.
Haugbølle har læst en stor del af det materiale, som DR gennem aktindsigter og lækkede oplysninger er kommet i besiddelse af.
Det er med udgangspunkt i det materiale, at DR nu kan fortælle historien om én af de største byggeskandaler i nyere tid.
Dårligt begyndt
I 2009 blev Niels Bohr-projektet skudt i gang.
Her skulle kemikere, fysikere, biologer og matematikere flytte ind og danne en videns-klynge i laboratoriefaciliteter af en kvalitet, som skulle give genlyd på de fineste universiteter i verden.
I 2013 nikkede Folketinget ja til en anlægssum på 1,6 milliarder kroner for byggeriet, der med en luftbro skulle forbinde øst og vest-siden af den trafikerede Jagtvej i København.
Den første spade var dog knap nok stukket i jorden, før de første problemer opstod på pladsen.
Aarsleff, som skulle opføre det rå byggeri i beton, blev flere måneder forsinket, og den ansvarlige for byggeriet, Bygningsstyrelsen, hyrede en advokat til at holde øje med firmaet.
Forsinkelsen betød, at de øvrige håndværkere ikke kunne komme i gang, blandt andet steg udgifterne til kloakering til mere end det tredobbelte.
Dette skyldtes dog også, at tegningerne til kloakeringen ikke var færdige, da underentreprenøren OK Nygaard stod klar med sine medarbejdere på byggepladsen.
At entreprenørerne ikke lykkedes med at samarbejde viste sig fra begyndelsen blandt andet ved, at en entreprenør ikke fik lagt rør i jorden, inden en anden entreprenør hældte beton i udgravningen.
Og så måtte sprinklerledningerne i stedet blive lagt oven på jorden.
- Det er uheldigt, at byggeriet allerede bliver forsinket meget tidligt. For det giver en kaskadeeffekt, hvor det ene problem griber det næste problem, og lige pludselig løber alting løbsk, siger Kim Haugbølle.
Hvem bestemmer?
Kim Haugbølle udpeger den usædvanlige styremodel, man havde valgt til at drive Niels Bohr-byggeriet frem som særligt problematisk.
For i stedet for at placere ansvaret ét sted, skabte Bygningsstyrelsen en ledende treenighed.
Som bygherre havde Bygningsstyrelsen det overordnede ansvar, mens konsulentfirmaet Sweco blev hyret til at lede arbejdet, og et andet konsulentfirma, Rambøll, blev sat til at have styr på projektmaterialet, føre tilsyn og give teknisk rådgivning til de ni storentreprenører på pladsen.
- Vi har en projekt-trekant her, hvor bygherren sidder i toppen og ultimativt definerer projektet. Men i praksis er der en masse projektledere, del-projektledere og projektdirektører, som har ansvaret. Og ofte ser vi, at de ikke er enige om, hvem der har ansvaret for hvad, hvilket er det store problem ved den her model, siger Kim Haugbølle.
Uklarheden om ansvarsfordelingen gav dårlige vibrationer i ledelsesgruppen.
I en mail fra 2016 vrissede Sweco således over Rambølls manglende svar på tekniske spørgsmål fra entreprenørerne.
- Tak for din dejligt informative mail, der viser, at TR (Rambøll, red.) (...) kun læser overskrifter.
- Vi i byggeledelsen vil meget gerne være imødekommende og samarbejde, men det bliver kun, hvis TR (Rambøll, red.) vil indgå i et åbent samarbejde og er mere lydhør og løsningsorienteret.
Omvendt mente Rambøll, at Sweco ikke stod fast nok over for entreprenørerne, hvilket gav skred i tidsplanerne og økonomien.
Rådgiverne
Bygningsstyrelsen forsøgte flere gange at mægle og opfordrede til "holdfølelse".
Opfordringen ændrede dog ikke på et betændt samarbejde og en manglende afklaring af ansvaret i ledelsesgruppen.
Den udbredte mistillid betød også, at projektchefen flere gange blev udskiftet.
Kim Haugbølle påpeger problemet i at lægge ansvaret ud til konsulenter:
- Der er noget, der tyder på, at man har overladt for stor en del af ansvaret til eksterne rådgivere, som jo ikke har den samme interesse i, at projektet bliver gennemført, som bygherren har. For man får jo de facto et honorar for at arbejde ekstra.
- Dermed ikke sagt, at rådgiverne gør dette med vilje, for det gør de selvfølgelig ikke, men der er bare nogle økonomiske incitamenter i det her, der gør, at det ikke er rådgiverne, som kommer til at betale den endelige regning, siger han.
Bygningsstyrelsen erkender i et hidtil hemmeligholdt notat, at "man ikke i fornødent omfang har styret rådgivere og entreprenører."
Bravidas 'bekymringsmails'
Også blandt entreprenørerne udviklede dialogen sig tidligt i en skidt retning.
Allerede i 2015 begyndte el-entreprenøren, Bravida, at rette en stribe såkaldte 'bekymringsmails' til ledelsen.
Blandt andet stillede Bravida spørgsmål ved projektmaterialet, de jævnligt ændrede tidsplaner og evnen til at lede og fordele arbejdet.
- Det drejer sig om at styre processerne professionelt, står der således i en mail.
I en anden bekymringsmail fra februar 2016 vurderede Bravida, at byggeriet var gået galt i en grad, så alle havde brug for en puster.
- Bravida har følgende radikale eneste realistiske mulighed for ikke at få en byggeplads, der ender med enorme tidsfritsforlængelser, økonomiske sværdslag og sure samarbejdspartnere: Der foretages en teknisk og tidsmæssig timeout, så alle udfordringer med projektet bliver løst.
Niels Bohr-Bygningen
Den spanske entreprenør
Dårligst var dog kommunikationen mellem ledelsen og den spanske entreprenør Inabensa.
Inabensa skulle stå for blandt andet ventilation og vvs i Niels Bohr-Bygningen, og allerede da den store, spanske teknikkoncern i 2014 vandt opgaven, blev det mødt med skepsis, fordi tilbuddet på 220 millioner kroner var meget lavt i forhold til de konkurrende tilbud.
Forsinkelserne på byggeriet skabte svære arbejdsbetingelser flere steder på arbejdspladsen, og oversvømmelser i kælderen i 2015 og 2016 ødelagde blandt andet el-tavler og ventilationsudstyr og gjorde, at Bravida og Inabensa ikke mente, de kunne arbejde i kælderen.
- Vi er nødt til endnu en gang at bede jer om at reagere, så vi kan undgå vandindtrængen, som betyder, at udstyr bliver ødelagt, og vi ikke kan arbejde. Vi er ikke ansvarlige for det ødelagte, som vi har forklaret mange gange, lød det i en mail fra Inabensa i 2015.
Men det var Inabensas opgave at forhindre udstyret i at blive beskadiget, svarede ledelsen tilbage.
3D-modellen
Særligt om projektmaterialet opstod der splid mellem Inabensa og ledelsen på byggepladsen.
Rambøll havde lavet en 3D-model over byggeriet, som de enkelte entreprenører skulle bygge efter. Men 3D-modellen var præget af fejl og sammenstød mellem rørene i bygningen.
Ifølge en rapport bestilt af Inabensa talte 3D-modellen over 10.000 kollisioner, altså eksempler på blandt andet kabelbakker, som støder sammen med ventilationskanaler, og rørføringer, der støder ind i stålkonstruktionerne i bygningen.
Godt nok fremgik det af kontrakten, at entreprenørerne skulle koordinere med hinanden ud fra 3D-modellen. Men kontrakten blev tolket forskelligt af de enkelte entreprenører.
Og Inabensa krævede, at Rambøll fik styr på 3D-modellen, inden de kunne opsætte ventilation og vvs.
- Der har tydeligt været en forventning hos entreprenøren om, at der skulle bygges ud fra de her modeller. Og der finder vi et nyt, stort problem: man læser kontrakterne forskelligt. For faktisk skulle Inabensa koordinere med de andre storentreprenører, siger Kim Haugbølle.
På grund af de mange udfordringer i projektmaterialet begyndte Inabensa at indsende bunkevis af tekniske spørgsmål til rådgiverne.
Så mange, at ledelsesgruppen oplevede det som en optrapning af konflikten.
- Antallet af forespørgsler om stort og småt eskalerede voldsomt fra september måned 2015 og frem, skriver Bygningsstyrelsen i en verserende voldgiftssag mellem parterne.
Inabensa anfører omvendt, at de over 1.000 tekniske spørgsmål til ledelsen var berettigede.
- Når rør støder ind i rør i modellen, huller til rør er forkerte i modellen og så videre, så er det lidt som at bygge et hus ovenpå et skævt fundament, siger Michael Vindfeldt, Inabensas danske advokat.
Det er første gang, Inabensa udtaler sig om firmaets rolle i Niels Bohr-skandalen.
- En 3D-model er et puslespil med en masse brikker. Men hvis brikkerne ikke passer sammen, så kan puslespillet ikke lægges, og så kan man ikke lave meningsfulde arbejdstegninger ud fra den, mener han.
Fyret
I løbet af 2016 blev situationen tilspidset.
Ledelsen brokkede sig over Inabensas manglende bemanding på pladsen, fejl i installationerne og manglende mødedeltagelse.
Omvendt blev Inabensa ved med at klage over projektmaterialet, de lange svartider og de mange forsinkelser.
Selv referaterne fra byggemøderne kunne parterne ikke blive enige om.
- Fremsendte referat er uacceptabelt (..) og ikke det sande billede, skrev Inabensas danske rådgiver i november 2016 til ledelsen.
De forberedte sig på et juridisk efterspil, vurderer Kim Haugbølle.
- Hvis man har fået forpestet samarbejdsklimaet, så vil alle jo forsøge at dække sig af og tage forbehold og lave tekniske forespørgsler for at være sikre på, at man har sin egen ryg fri, siger Kim Haugbølle.
Erhvervskorrespondent Jakob Ussing forklarer, hvorfor det er gået så galt med at bygge Niels Bohr-Bygningen. Artiklen fortsætter under videoen.
I februar 2017 ophævede Bygningsstyrelsen Inabensas kontrakt. Inabensa, som havde hundredvis af folk på pladsen, skulle forlade byggepladsen inden for fire timer.
Det var blandt andet forsinkelser og dårlig kvalitet, som fik Bygningsstyrelsen til at ophæve kontrakten.
Inabensa fører nu en voldgiftssag, fordi entreprenøren ikke mener, der har været grundlag for at fyre selskabet:
- Inabensa blev smidt ud, men det var der ganske enkelt ikke grundlag for. Inabensa accepterede Bygningsstyrelsens krav, og man søgte dialogen. Det blev afvist, fordi Bygningsstyrelsen havde brug for en syndebuk, mener Michael Vindfeldt, advokat for Inabensa.
Blot et halvt år efter fyringen af Inabensa trillede et nyt hoved, da daværende transportminister Ole Birk Olesen (LA) flyttede ansvaret for byggeriet over til en anden statslig bygherre, Vejdirektoratet.
Det skete efter en kritisk konsulentrapport fra Ernst and Young.
På det tidspunkt var de forventede udgifter til Niels Bohr-Byggeriet løbet op i 2,9 milliarder kroner.
- Der er mange vanskeligheder på projektet, da vi overtager. Det, der især generer, er tvisten med Inabensa, siger Erik Stoklund Larsen, projektdirektør hos Vejdirektoratet.
Bygningsstyrelsen udtaler sig i dag ikke om Niels Bohr-Bygningen, efter Vejdirektoratet har overtaget opgaven. Og Erik Stoklund Larsen vil helst ikke tale om tiden, før Vejdirektoratet kom til.
- Jeg har ikke været en del af det, og helt principielt har jeg ikke fulgt sagen fra dengang, man startede byggeriet, siger han.
Selv om Vejdirektoratet nu har overtaget byggeriet, ledes det fortsat af Bygningsstyrelsens folk, som nu er udlånt til Vejdirektoratet. På byggepladsen snakker entreprenørerne i dag om, at den eneste forskel er mailadressen.
2,5 kilometer ventilation
Efter Inabensas fyring blev der sat gang i et enormt arbejde for at dokumentere Inabensas fejl.
Af et hidtil hemmeligholdt notat fremgår det, at der i 2017 var afsat 135 milioner kroner til at gennemgå Inabensas arbejde for fejl.
Hele 29.000 røntgenfotograferinger er foretaget af samlingerne af vandrørene. Og efter en grundig gennemgang af ventilationen blev det besluttet at pille stort set al Inabensas arbejde ned.
Kilometervis vandrør og over 300 ton ventilationskanaler skulle afmonteres og nyt materiale sættes op.
Blandt andet havde Inabensa brugt forkerte skruer til at opsætte kanalerne. Vandrørene var ifølge Bygningsstyrelsen samlet forkert, og der var brugt forkert materiale til en del af ventilationen, lød det.
- Det er Bygningsstyrelsens valg, at de vælger at nedtage Inabensas arbejde. Men det har ikke hold i virkeligheden. Det er et meget stort spild af skattekroner, siger Michael Vindfeldt.
I alt lyder regningen for oprydningen efter Inabensa på 760 millioner kroner, vurderer Bygningsstyrelsen, som nu kræver mindst 625 millioner kroner fra den spanske entreprenør i en voldgiftssag.
- Ikke for sjov
I sommer måtte Vejdirektoratet igen bede om penge fra Folketinget.
Nu lød den samlede pris for Niels Bohr-Bygningen på 3,67 milliarder kroner.
Siden er projektet blevet forsinket yderligere, og Erik Stoklund Larsen forventer nu, at byggeriet står færdig til sommer.
- Jeg må sige, at vi gør alt, hvad vi kan, for at få gjort det her færdigt. Man må forstå, at der er ikke nogen, der sidder herude og trækker tingene i langdrag, fordi de synes, det er sjovt. Alle på pladsen her arbejder i samme retning og vil gerne være færdige med det her byggeri, siger han.
Københavns Universitet har dog ikke meget tillid til, at Niels Bohr-Bygningen kan stå færdig til sommer.
Ifølge en nylig gennemgang, manglede omkring halvdelen af arbejdet i den 'våde' laboratoriebygning på øst-siden af Jagtvej.
Blandt andet har det været en enorm udfordring, at de stinkskabe - altså skabe med udluftning fra laboratorierne - man havde bestilt, var forkerte. Det påpegede Københavns Universitet i 2014.
Men først i 2018 blev de nye stinkskabe bestilt. Nu mangler der at blive installeret hele 240 stinkskabe i byggeriet.
Ifølge Vejdirektoratet planlægger man at køre omkring 10 stinkskabe ind i byggeriet om ugen.
- Den type stinkskabe vi arbejder med nu, kræver lidt mere plads, end det, der oprindeligt var tiltænkt. Så derfor har vi været nødt til at tegne dele af laboratorieafsnittene om, siger Erik Stoklund.