Regeringen har netop indgået en større delaftale om bedre integration af flygtninge på det danske arbejdsmarked i forbindelse med trepartsforhandlingerne.
Dermed er integrationsdelen i forhandlingerne i sin helhed faldet på plads.
Aftalen betyder blandt andet, at der indføres en ny uddannelsesordning (IGU), hvor flygtninge kan komme i job i en periode på to år til en elevløn på mellem 50 og 120 kroner i timen.
Ordningen skal fungere som et supplement til virksomhedspraktik, løntilskud og opkvalificering, og målet er, at flygtninge i en kombination af uddannelse og arbejde på en virksomhed på længere sigt kan varetage et job på almindelige arbejdsmarkedsvilkår. Ifølge aftaleteksten skal IGU-ordningen kunne bruges fra juli.
Samtidig vil der nu være en bonus til virksomheder, der ansætter flygtninge, og et opgør med den omfattende bureaukratisering i integrationsprocessen varsles.
Bedre screening af kompetencer
I slutningen af februar indgik parterne den første delaftale om integration, der blandt andet indebærer, at flygtninges kompetencer screenes bedre end i dag, og at krav om at oprette CV på jobnet.dk sløjfes.
Regeringen vil nu søge opbakning til den fulde aftale i Folketinget, og det ventes, at et flertal kan findes blandt partierne.
Regeringen og arbejdsmarkedets parter fortsætter midt i april trepartsdrøftelserne om blandt andet den fremtidige mangel på faglært arbejdskraft og sikring af flere praktikpladser.
Det er her, fagbevægelsen reelt skal have betaling for at acceptere, at flygtninge nu kan arbejde i særlige indslusningsforløb.
Behovet for en ny model for integration af flygtninge på det danske arbejdsmarked er opstået, fordi 25.000 flygtninge og migranter kommer til Danmark i år, og de fleste af dem får ophold.
Tal fra 2014 har vist, at kun 28 procent af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge var kommet i arbejde efter tre års deltagelse i integrationsprogrammet.
Ny integrations-grunduddannelse
- •
Opkvalificerings- og uddannelsesforløb på i alt 20 uger.
- •
IGU skal fungere som et supplement til virksomhedspraktik, løntilskud og opkvalificering.
- •
Der er ikke noget krav om, at den enkelte skal komme via jobcenter/kommune.
- •
Varigheden for IGU er op til 24 måneder, og flygtningene modtager elevløn, når de arbejder på virksomheden.
- •
Der knytter sig en bonusordning til forslaget. For at sikre balancen anbefaler DA og LO, at der indføres en tilsvarende bonus for EGU-elever.
- •
Gennemførelsen af et IGU-forløb giver ret til optagelse i a-kasse på dimittendvilkår
Trepartsaftalen rummer 32 initiativer, der skal sikre en bedre integrationsindsats og få flere flygtninge og familiesammenførte i arbejde. Her er nogle af punkterne i aftalen:
- •
Integrationsstillinger (IGU): IGU kombinerer arbejde til elevløn med opkvalificering i et toårigt forløb.
- •
Krav om jobparathed: Kommunerne skal som udgangspunkt vurdere flygtninge som jobparate. Kun i særlige tilfælde skal de vurderes aktivitetsparate.
- •
En styrket virksomhedsservice: Kommunerne skal styrke deres virksomhedsopsøgende indsats og i langt højere grad samarbejde på tværs af kommunegrænser.
- •
Bonus: Virksomheder, der ansætter flygtninge, kan få op til 40.000 kr. i bonus, hvis flygtningen er ansat i to år.
- •
Bedre screening og mere ensartet screening af flygtninges kompetencer, der blandt andet skal indeholde uddybende oplysninger om sprog, uddannelse og erhvervserfaring.
- •
Flygtninge med et reelt jobtilbud boligplaceres som udgangspunkt i den kommune, hvor arbejdspladsen ligger.
- •
Kommunerne forpligtes til at tilbyde deltagere i integrationsprogrammet en tidlig og intensiv virksomhedsrettet indsats, der påbegyndes hurtigst muligt, efter kommunen har overtaget integrationsopgaven.
- •
Større virksomheder, der ansætter flygtninge og familiesammenførte enten ordinært, i virksomhedspraktik, løntilskud eller andre oplæringsstillinger får mulighed for selv at organisere og etablere danskundervisningen på arbejdspladsen.
- •
Der udvikles et nyt landsdækkende jobrettet værktøj til kompetenceafklaring, der stilles til rådighed for landets kommuner. Værktøjet kan anvendes til alle uanset uddannelsesbaggrund og skal målrettes, så den peger i retning af ordinært job hurtigst muligt.
- •
Regeringen og arbejdsmarkedets parter vil drøfte, hvordan man i fællesskab kan styrke vejledning om forskelsbehandlingslovens bestemmelser inden sommeren 2016. Kilde: Ritzau