To år. Det var alt, Skat's skandaleombruste inddrivelsessystem fik, før det sidste år blev lagt endegyldigt i graven.
Men allerede inden it-systemet blev søsat, advarede flere - heriblandt leverandøren KDM - ifølge DR2-dokumentaren “Skeletterne i SKAT” om, at det ikke fungerede optimalt.
Trods det mener Skat's direktør, Jesper Rønnow Simonsen, ikke, han kunne have gjort noget anderledes.
- Selvfølgelig var der nogle forskellige risikoelementer i det. Men der var intet på det tidspunkt, hvor vi satte det i drift, som indikerede, at det ikke ville komme til at virke.
Da Jesper Rønnow Simonsen trådte til som direktør i 2013, sagde han selv, at han kun ville være den rette mand til jobbet, hvis han kunne få EFI op at køre.
- Ja, der er jo sådan nogle ting, man skal passe på med at sige, og det her var en af dem, siger han i dag.
Selvom EFI aldrig kom op at køre, fik Jesper Rønnow Simonsen alligevel en økonomisk bonus for at sætte systemet i gang.
Jesper Rønnow Simonsen understreger, at bonussen var en del af hans resultatkontrakt dengang, men afviser, at den økonomiske gulerod havde nogen betydning for implementeringen af systemet.
- Jeg har ikke tænkt mig at betale nogen bonusser tilbage, siger han.
Sagen kort:
- •
EFI-systemet opstod i 2005 i forbindelse med oprettelsen af SKAT. Tanken var at udviklet et fælles it-system til at inddrage danskernes gæld til det offentlige.
- •
Systemet blev dog forsinket, og først i 2013 blev det igangsat. Det viste sig hurtigt, at det ikke fungerede optimalt. Derudover viste det sig, at gældsinddrivelsen var ulovlig.
- •
2015 besluttede skatteminister Karsten Lauritzen (V) at skrotte det, fordi det var “så fejlbehæftet og ineffektivt”.
- •
Den samlede regning for at udvikle systemet og skrotte det igen ryger ifølge “Skelletterne i SKAT” op på 1,17 milliarder kroner.
- •
Lige nu ligger borgernes og virksomhedernes gæld til offentlige på 78 milliarder kroner. Derudover kommer fejl og svindelsager oveni.