Det blev præsenteret som en af de største fornyelser af den danske velfærdsstat i årtier, da hele skatte- og toldområdet i slutningen af 2005 smeltede sammen og blev til SKAT.
Men i dag, mere end ti år efter, er det danske skattevæsen ramt af omfattende skandaler. Og både nuværende og forhenværende medarbejdere fortæller om en arbejdsdag, der er præget af frustrationer, et enormt arbejdspres og fejl, der koster statskassen milliarder af kroner.
Det kommer frem i den nye DR2-dokumentarserie ”Skeletterne i SKAT”, som har premiere i aften.
- Da jeg kom ind til SKAT i 2005, var vi 40 i afdelingen. Fem år efter var vi otte. Til samme arbejdsbyrde. Folk blev mere og mere frustreret, for man kunne jo se, at man ikke nåede det arbejde, man egentlig skulle, siger en medarbejder, der ønsker at være anonym.
”Det kan vi ikke nå”
En anden anonym medarbejder fortæller i dokumentaren, hvordan kollegaer er blevet rykket rundt mellem forskellige afdelinger i SKAT.
- Det har blot betydet, at vi skulle arbejde endnu hårdere, siger medarbejderen.
Og ifølge tillidsmand Jan Magnussen har de været nødt til ”bare at lukke øjnene engang imellem og sige, at ”det kan vi ikke nå”.”
- Hvilken skandale har der været i dag? Det kan man så kun sige sådan lidt spøgefuldt. For i en periode var det som om, at det var hver dag, der dukkede noget nyt op, siger han i programmet.
Glæde over ny struktur
Det var daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), der var idémand bag det nye SKAT, som skulle strømline og effektivisere skattevæsnet.
Det skulle ske ved at fusionere den kommunale og statslige skatteforvaltning, og de 276 skattecentre, der på det tidspunkt lå rundt om i landet, skulle barberes ned til blot 30 centre.
Den nye struktur blev til at begynde med mødt med glæde.
- Jeg synes, fusionen var en rigtig godt idé. Og vi glædede os også til at blive slået sammen, for vi samarbejdede jo allerede, siger fællestillidsmand Lene Höilund i dag.
Nyt it-system skulle lette arbejdet
Før fusionen var der 12.185 ansatte i det danske skattevæsen. Men med finansloven i 2006 besluttede den daværende VK-regering, at 40 procent af årsværkene skulle spares væk i de efterfølgende seks år.
Det skulle ske gennem afskedigelser og frivillige fratrædelsesordninger.
Men det skulle også ske ved at lave ét, fælles inddrivelsessystem – det såkaldte EFI-system.
Det nye system skulle lette medarbejdernes arbejdsbyrde og give dem tid til at fordybe sig i deres kerneopgaver.
Det skete dog aldrig, for systemet kom ikke op at køre.
Skal løbe forfærdeligt stærkt
Samtidig ramte finanskrisen Danmark i slutningen af 2008, og mange virksomheder fik svært ved at betale deres gæld til SKAT til tiden.
Medarbejderstaben blev dog ved med at skrumpe, og i 2008 var over 2.100 medarbejdere forsvundet fra SKAT.
Det betød, at medarbejderne skulle "løbe forfærdelig stærkt", siger Lene Höilund.
- Vi kan ikke følge med.
Spareplanen fortsatte dog, og i 2013 kom det frem, at SKAT ikke havde været til stand til at vurdere værdien af fast ejendom korrekt.
Skrotter it-system
- Vi har råbt højt, og ikke kun én gang. Alle har jo kunnet se, at arbejdspresset skabte en masse fejl og ekstraproblemer. De, der kunne have hjulpet os, blev overført til inddrivelse i stedet for, for de var jo også nødlidende, lyder det fra en anonym medarbejder hos SKAT.
Derudover havde SKAT fortsat problemer med at inddrive skattegæld, og i 2013 lå restancerne på 78,2 milliarder kroner.
Til gengæld blev EFI efter flere års forsinkelser søsat i 2013. Men det viste sig hurtigt, at det ikke fungerede optimalt, og i slutningen af 2015 besluttede skatteminister Karsten Lauritzen (V) så en gang for alle at skrotte it-systemet.
- Systemet er simpelthen så fejlbehæftet og ineffektivt, at der ikke er anden mulighed hverken politisk eller fagligt end at lukke det ned, sagde ministeren.
Men det betød ikke, at medarbejderne i SKAT så kunne vende tilbage til det gamle system.
- På én sag har jeg måttet kontakte to forskellige skattecentre, som fysisk må gå ned i kælderen efter to forskellige gamle fogedbøger og så sende det til mig, siger en anonym medarbejder hos SKAT.
Frygter fyringer
I dag er restancerne steget med mindst 28 milliarder kroner, og beløbet i den seneste tid steget med én milliarder kroner om måneden.
Derudover har der været svindel med udbytte for mere end ni milliarder kroner, og momssvindlen vurderes til at være et tocifret milliardbeløb.
Dertil ved man endnu ikke hvor meget det kommer til at koste statskassen at skrotte det omstridte EFI-system.
- Jeg står ved, at jeg arbejder i SKAT. Men der er mange af dem, jeg kender, der slet ikke vil fortælle, hvor de arbejder henne, når de bliver spurgt, lyder det fra en af de anonyme medarbejdere i SKAT.
Ifølge tillidsmand Peter Jørgensen er stemningen i SKAT stadig dårlig den dag i dag.
- Hvis man føler noget i dag, så er det nok frygt for at blive fyret hos mange, siger han.