Har Finanstilsynet haft medarbejdere nok til at agere vagthund overfor en stor finansiel institution som Danske Bank?
Det er et af de spørgsmål, der presser sig på hos flere partier, forud for endnu et samråd om Danske Banks hvidvask-sag, der har fået topchef Thomas Borgen til at forlade posten som administrerende direktør.
Erhvervsordfører Lisbeth Bech Poulsen (SF) understreger, at hun vil have erhvervs- og vækstminister, Rasmus Jarlov (K) til at svare på, hvordan myndighederne går videre sagen.
- I et retssamfund kan man ikke bare undersøge sig selv, så jeg vil gerne have en forpligtelse fra ministeren om, at der er ressourcer nok i Finanstilsynet og Bagmandspolitiet til, at sagen kan køres til ende og der kan sættes et ordentligt punktum, siger hun.
Enslydende er meldingen fra Morten Bødskov (S), der er formand for Folketingets Erhvervsudvalg:
- Der skal ikke være nogen, som går fri for alvorlig kriminalitet, fordi myndighederne ikke har ressourcer til at komme efter dem. Det er helt uhørt. Derfor må regeringen sikre, at Bagmandspolitiet og tilsynet har de fornødne ressourcer, siger han.
Første samråd
Samrådet i dag er det første, siden Danske Bank præsentere dele af en intern undersøgelse.
Her kom det frem, at både Finanstilsynet kunne have medvirket til at stoppe kriminelle aktiviteter i den estiske filial helt tilbage i 2007.
Finanstilsynet modtog nemlig et brev fra den russiske centralbank, der udtrykte bekymring for hvidvask i Danske Banks estiske filial. Alligevel valgte statens finansielle vagthund at stole på Danske Banks ord, da banken meddelte, at der ikke var anledning til mistanke om hvidvask.
Også selvom det, ifølge Danske Banks interne undersøgelse, "havde været mere korrekt at konkludere det modsatte".
Millioner af emails
Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, har i forbindelse med de nye oplysninger i sagen, erkendt, at tilsynets kontrol med banken kunne have været mere grundig og kritisk.
- I retrospekt kunne man ønske, vi var gået mere kritisk til værks. Det er et valg, vi må træffe hele tiden, når det handler om ressourcer, sagde Jesper Berg til DR Nyheder torsdag.
Det fik også Finanstilsynet til at meddele, at tilsynets afgørelse i sagen fra maj 2018 vil blive genovervejet.
Med Danske Banks hvidvaskundersøgelser er der gennemgået mere end 12.000 dokumenter, som blandt andet omfatter mere end otte millioner e-mails, dokumenter og kalenderinvitationer. Til sammenligning har Finanstilsynet truffet afgørelse på baggrund af 1000 dokumenter, der er udleveret af banken.
Et ressourceproblem vil dog ifølge Jesper Berg spænde ben for, at tilsynet med en ny afgørelse vil nå igennem de millioner af emails, Danske Bank har gransket, understregede han torsdag.
Myndigheder skal gå hårdt til banken
Det er SF og Enhedslisten, der har indkaldt ministeren i samråd.
Erhvervsordfører Rune Lund (EL) håber, at ministeren i dag vil give oppositionspartierne klart svar på, om Finanstilsynet denne gang vil have mulighed for at gå mere kritisk til værks, når de foretager en afgørelse.
- Det er tydeligt, at banken hverken er bange for loven eller myndighederne. De har ikke leveret de oplysninger, de skulle, eller leveret dem, når de skulle. Vi har behov for, at myndighederne fremover går hårdere til danske bank, og vi skal have afklaret, hvorfor det ikke er sket endnu, siger han.
Samtlige partier - herunder S, SF og Enhedslisten - præsenterede onsdag en ny hvidvaskstrategi, der samlet set skal styrke indsatsen mod hvidvask i danske pengeinstitutter. Her blev der ikke talt om at føre flere ressourcer til myndighedskontrollen med de finansielle institutioner i Danmark.