I går præsenterede Danske Bank en advokatrapport baseret på bankens egen og længe ventede undersøgelse af mulig hvidvask for milliarder i den estiske filial.
Og der var overraskelser i rapporten, som har fået det danske finanstilsyn til at genåbne deres undersøgelse af hvidvask-forløbet og også genoverveje den afgørelse, tilsynet traf tilbage i maj.
Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, rettede sågar hård kritik mod Danske Bank for at have givet misvisende oplysninger til tilsynet, selvom det står klart, at Finanstilsynet kunne have medvirket til at stoppe kriminelle aktiviteter i den estiske filial helt tilbage i 2007. I hvert fald hvis tilsynet havde forholdt sig mere kritisk til bankens betryggende svar.
Hvidvaskekspert i Revisorjura.dk, Jakob Dedenroth Bernhoft, undrer sig.
- Finanstilsynet burde have stukket en finger lidt dybere ned i jorden, siger Jakob Dedenroth Bernhoft og tilføjer:
- De skulle have kontrolleret filialens aktiviteter og taget kontakt til tilsynet i Estland, i stedet for at skrive breve frem og tilbage og stole på, at alt var i orden, fordi banken sagde det. Det er jo ikke nok, bare at spørge den anklagede, om han er skyldig.
Advarselslamperne blinkede
Hvis man spoler tilbage til 2007, hvor Danske Bank havde overtaget finske Sampo Bank i Estland, kan man næsten se første advarselslampe blinke.
I juni modtog Finanstilsynet et brev fra den russiske centralbank. Den udtrykte bekymring for, at en del af kunderne i Danske Banks estiske filial, sendte milliarder af rubler gennem banken, der kunne være møntet på skatte- og momsunddragelse.
Ti dage senere sendte tilsynet så bekymringen videre til Danske Bank.
Banken kvitterede med en henvisning til en inspektionsrapport fra det estiske finanstilsyn og skrev, at der ikke var anledning til mistanke om hvidvask, hvilket Finanstilsynet valgte at stole på. Også selvom det ifølge advokatrapporten, Danske Bank præsenterede onsdag, "havde været mere korrekt at konkludere det modsatte".
Allerede med det eksempel står det klart, at både Finanstilsynet og Danske Bank dermed forpassede den første klare mulighed for at opdage, hvad der blev hverdag i den estiske filials afdeling for udenlandske kunder mellem 2007-2015.
Kontrol var blind af tillid
Og ifølge Jakob Dedenroth Bernhoft tegner der sig faktisk generelt et billede af, at Finanstilsynet har haft alt for meget tillid til Danske Bank, som de ellers har til opgave at kigge efter i sømmene.
For at give endnu et eksempel, skal vi frem til 3. september 2007 - omtrent tre måneder efter brevvekslingen - hvor Finanstilsynet indkaldte banken til et møde om mistanken.
Her blev tilsynet endnu engang fodret med oplysninger fra Danske Bank, som Jesper Berg fra Finanstilsynet i dag kalder"betryggende oplysninger".
Desuden havde det danske tilsyn talt med bankens interne revision, som havde forsikret om, at revisorer hos Sampo Bank i Estland havde undersøgt forholdene nærmere uden at finde noget nævneværdigt - og så gav Finanstilsynet foreløbigt slip.
De mistænkelige pengeoverførsler fortsatte derefter i Danske Banks estiske filal.
Først efter to kritiske inspektioner fra det estiske tilsyn i 2014 og 2015, der slog fast, at hvidvaskkontrollen ikke fungerede, blev der ryddet op i det problematiske kundekartotek.
En tolvtedel af materialet
Den dybe tiltro, som Finanstilsynet har haft til Danske Bank, kan også spores i Finanstilsynets undersøgelsen ad hvidvask-sagen, som dannede grundlag for den finansielle vagthunds afgørelse i maj 2018, lyder det fra Jakob Dedenroth Bernhoft.
Finanstilsynet havde både navn og nummer på den whistleblower, der advarede Danske Banks ledelse om hvidvask i 2013, men tilsynet brugte ikke vedkommende, da der skulle træffes afgørelse.
- Det havde jo ellers været oplagt, så tilsynet kunne vurdere sagen ud fra oplysninger, Danske Bank havde overleveret, siger Jakob Dedenroth Bernhoft, der mener, at Finanstilsynet burde have været meget mere aktive i indsamlingen af materiale.
Mens Danske Banks egen undersøgelse af hvidvask-sagen drager konklusioner med udgangspunkt i 12.000 dokumenter, har Finanstilsynet truffet afgørelse ud fra kun 1000 dokumenter.
Samtlige dokumenter er også indhentet hos Danske Bank, påpeger Jakob Dedenroth Bernhoft, der understreger, at det "simpelthen må skyldes et ressourceproblem".
Finanstilsyn: Vi kunne have været mere kritiske
Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, erkender, at tilsynets kontrol med banken kunne have været mere grundig og mere kritisk.
- Vi gjorde det, der er standard tilsynsprocedure i dette land, men vi troede også for meget på bankens oplysninger og resuméet fra det estiske finanstilsyns rapport. I retrospekt kunne man ønske, vi var gået mere kritisk til værks. Det er et valg, vi må træffe hele tiden, når det handler om ressourcer.
Hvorfor har I ikke lavet interview med whistlebloweren sidst i undersøgte sagen?
- Vi har gjort meget for at komme i kontakt med whistlebloweren. Der har været juridiske udfordringer, som jeg ikke kan komme ind på.
Hvad gør I nu?
- Vi rekvirerer det materiale, der ligger bag advokatundersøgelsen, for at se, om det er noget, der giver anledning til at træffe en ny afgørelse, siger Jesper Berg.
Nu er det jo kun 6200 ud af de her mystiske kunder i den udenlandske afdeling i Estland, der er undersøgt. Vil i forlange at få det fulde materiale fra Danske Bank fremover?
- Der er væsentlig forskel på, hvad vores og det estiske tilsyns opgave er. Vi skal kigge på, hvordan ledelsen har ageret på de advarsler, der kom ind.
Direktør i banken, formand i tilsynet
Jesper Berg understreger, at Finanstilsynet "ikke kan gennemgå millioner af emails", når arbejdet frem mod en ny afgørelse i sagen genoptages.
I 2013 deltog den senere formand for Finanstilsynets bestyrelse, Henrik Ramlau-Hansen (fratrådt maj 2018, red.), i et møde i Danske Bank. Her er han finansdirektør i banken og bliver bekendt med advarslerne om hvidvask. Hvilken betydning har det haft for jeres hvidvaskundersøgelse, at jeres nu tidligere formand har været aktiv i banken før?
- Det har ingenting betydet.
Har han været en del af undersøgelsen?
- Han er blevet undersøgt ligesom andre ledende medarbejdere i organistionen. Og han er trådt ud af lokalet hver gang sagen har været behandlet. Jeg er sikker på, at det ikke har haft en betydning.
Hvem har ansvaret for misinformationen og tolkningen af det, der er sket?
- Der blev lavet udmærkede undersøgelser af banken i 2014. Spørgsmålet er, hvorfor man ikke fortsatte ud af det spor. Et væsentligt element er, at man ikke tog den estiske ledelse ud, men stadig baserede sig på den information, der kom fra Estland, siger Jesper Berg.