Rejseplanens ruteanbefalinger og apps med råd om ledige parkeringspladser. Det er et par af de steder, hvor offentlige geodata bliver brugt.
Andre databaser holder styr på, hvor der ligger kabler og rør i undergrunden, og hvordan klimaforandringer kan påvirke risikoen for oversvømmelser rundt om i landet.
Milliarder af søgninger
Statens geodata blev gjort gratis at bruge i 2013, og siden er der for alvor kommet gang i søgningerne.
I 2017 blev der fx foretaget mere end seks milliarder forespørgsler efter kort og adresser i databaserne under Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE).
Alene det seneste år er efterspørgslen efter statens geodata steget med 45 procent, viser nye tal fra styrelsen.
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) glæder sig over populariteten, fordi der følger en samfundsgevinst med.
- Det bliver samfundet, borgerne og virksomhederne, der får glæde af de fælles data, som staten jo har samlet ind. Og derfor er der rigtig god fornuft i at dem, der har betalt for det, nemlig danskerne, også får glæde og nytte af det, siger Lars Chr. Lilleholt.
Årlig samfundsgevinst på 3,5 milliarder
Effektiviseringsstyrelsen har i den seneste analyse anslået, at gevinsten i 2016 var på 3,5 milliarder kroner i øget effektivitet og produktion, fordi brugen af geodata gør en masse ting lettere. Fx fordi man kan planlægge transport og byggeri langt bedre, når der er helt styr på både veje og landskabet.
Gevinsten på 3,5 milliarder kroner er dobbelt så stor som i 2012, og forventningen er, at udviklingen vil fortsætte, i takt med at den teknologiske udvikling udnytter de tilgængelige data på nye måder.
Forsker: Usædvanligt og fremsynet
Ifølge lektor Lars Bodum, som er ekspert i geografisk informationsteknologi ved Aalborg Universitet, var det en fremsynet men usædvanlig beslutning at give fri adgang til et lands geodata, sådan som det skete i Danmark i 2013.
- Det var klart en fornuftig beslutning. Og det var på det tidspunkt en enestående begivenhed, hvis man ser på globalt plan. Der var ikke så mange lande, der frigav alle deres geodata. Det gjorde Danmark, og det ser man nu en effekt af, konstaterer Lars Bodum.
Han er overbevist om, at væksten vil fortsætte, og at der kommer endnu en stigning, når kommunerne begynder at lægge flere af deres data ud.
- Det her er et fænomen, som bare er startet. Det vil vokse i de kommende år, og det bliver et stort element i den digitalisering af samfundet, som vi kan se alle steder, vurderer Aalborg-forskeren.
Kommuner og regioner er med
Mens staten viste vejen med gratis data i 2013, er en række kommuner og regioner nu lige i hælene.
- Data kan bruges til ufattelig mange ting. Det er også derfor, vi arbejder for at lægge dem frit ud, så andre kan bruge dem end bare os, der har dem på vores servere i kommuner og regioner, siger Bo Fristed, der er chef for ITK (Innovation, teknologi og kreativitet) i Aarhus Kommune.
Sammen med kolleger har han gjort dele af Aarhus til en slags levende laboratorium, hvor der eksperimenteres på livet løs med at opsamle data om vind, vejr, vandhøjde, uv-stråling, trafik og en masse andre ting.
- Når vi har fundet nogle gode anvendelsesmuligheder, kan vi skalere tingene ud i resten af kommunen, fortæller han. Og nævner som eksempel, at uv-målingerne kan bruges til at advare forældre, når der er særlig risiko forbundet med at sende børnene ud og lege i solen, hvis den på et tidspunkt dukker op.
Alt, der ikke er hemmeligt, skal være åbent
Ud over at være geodata-pioner i Aarhus Kommune er Bo Fristed formand for organisationen Open Data DK, der arbejder på at bruge alle de mange oplysninger, som det offentlige indsamler, til noget fornuftigt.
- Vi arbejder i kommuner og regioner sammen med KL og Erhvervsstyrelsen på at sætte alle de data fri, som vi har i de offentlige systemer. De kan bruges til at skabe værdi og skabe nye services. Og jeg tror på, at de vil være en meget vigtig del af den måde, vi fremover er mennesker på, siger Bo Fristed.
Han synes, det er naturligt, at Danmark viser vejen.
- Vi er rigtig gode til det her i Danmark. Vi har en lang tradition for at være åbne som samfund, forklarer han.