Grønland er et meget ugæstfrit sted at kortlægge. Vejret er ekstremt, og der er langt fra bygd til bygd - faktisk er de isfrie dele af Grønland samlet alene omkring 10 gange så stort som Danmark.
Det har alt sammen medvirket til, at landet aldrig er blevet kortlagt i én sammenhæng. Faktisk er dele af de kort, vi har af Grønland i dag, helt tilbage fra 1930'erne. Andre dele er tilbage fra 1980'erne.
Men nu har Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) sammen med Grønlands Selvstyre kortlagt dele af Grønland ved hjælp af satellitter i et pilotprojekt.
Gamle kort er alt for upræcise
Pilotprojektet har til formål at kvalificere, om det er muligt at kortlægge det isfri Grønland via satellit. For det er ikke muligt med fly, hvis kortene skal hænge sammen, forklarer Dorthe Rejkjær, der er funktionsleder i SDFE.
- Grønland er så enormt stort, og vejret er så ekstremt. Satellitterne kan tage billeder, der er 60 gange 60 kilometer. Det ville tage mange år, hvis fly skulle fotografere hele landskabet, siger hun.
Kortlægges hele Grønland med metoden fra pilotprojektet, bliver det langt sikrere at færdes i det enorme landskab, der hele tiden forandrer sig.
Og kortene vil kunne bruges, når brugen af råstoffer skal forvaltes, klimaet skal overvåges og ikke mindst i beredskabet omkring redningsarbejde - i fagsprog kaldet search and rescue.
Opløsning på halvanden meter
De nye satellitfotos er lavet med Airbus-satellitter af typen Spot 6/7, der har taget billeder af fire områder i Grønland fra 700 km's højde. Billederne har en opløsning på halvanden meter per pixel, en størrelsesorden på 1:50.000, forklarer Dorthe Rejkjær. Og de giver en helt anden ensartethed på langt kortere tid:
- Der har jo altid været kort over Grønland. Den store forskel ved at bruge satellit er, at vi får mulighed for at producere et aktuelt og homogent landkort. Med fly kan man ikke dække så store områder på få år, siger hun.
De nuværende kort er faktisk så upræcise, at man ikke kan bruge dem sammen med GPS, fordi tingene nogle steder er placeret helt forkert. Og der findes i dag slet ikke et topografisk kort over Grønland i en opløsning, der kan bruges i situationer, hvor præcision er vigtigt.
Pilotprojektet har kortlagt fire afgrænsede områder med succes. Resultaterne herfra skal være med til at vurdere, om det er teknisk muligt at kortlægge hele den resterende del af det isfrie Grønland.
Indtil videre ser den nye metode ud til at være både bedre, hurtigere og billigere end traditionelle metoder.
https://www.youtube.com/watch?v=80uGRmK1pwY
Noget andet end Google Earth
Umiddelbart lyder det måske ikke som noget nyt at bruge satellitter til at tegne kort. De fleste er efterhånden nok vant til at bruge fx Google Maps og Google Earth til at kigge på Jorden med.
Men forskellen ligger i præcisionen. De nye satellitbilleder er så præcise, at de kan bruges til produktionen af digitale landkort, som efterfølgende kan anvendes i bl.a. en forvaltning, forklarer Dorthe Rejkjær.
Ved forvaltning, som er den måde myndighederne administrerer lovgivning på, er det vigtigt, at der er en høj kvalitet og nøjagtighed i de kort og geodata, der bruges. Og det kræver rigtig gode satellitbilleder med høj aktualitet, som også er sammenhængende.
- Nogle steder er Google Earth fint, men der er andre steder hvor nøjagtighed, aktualitet og præcision ikke er god nok til brug ved fx. redning, kommunal forvaltning eller udpegning af råstofområder, siger hun.
Kortlægning kan blive virkelighed
Allerede nu kan det tyde på, at det nye Grønlandskort bliver til noget. Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt er i hvert fald begejstret for pilotprojektet.
Han kalder det en vigtig milepæl, at metoden nu er blevet afprøvet i samarbejde med Grønlands Selvstyre.
- De eksisterende kortlægninger er ikke præcise nok til brug for offentlig forvaltning, militære opgaver, planlægning, navigation, civile anvendelser og i erhvervslivet. Det er derfor vigtigt at få undersøgt, hvordan nye og aktuelle data og kort kan udvikles, siger han.
Pilotprojektets kortdata bliver frie data og forventes at være tilgængelige inden udgangen af 2017.
Hvornår pilotprojektet eventuelt udvides til hele Grønland er endnu uvist.