Der skal skæres ned på eksterne konsulenter, så der er flere penge til velfærd.
Sådan lød målsætningen fra den tidligere socialdemokratiske regering.
Og med finansloven for 2020 besluttede Folketinget, at statens brug af eksterne konsulenter skulle begrænses år for år frem mod 2024 for at sikre en milliardbesparelse.
Men for særligt ét ministerium, nemlig Skatteministeriet under ledelse af socialdemokraten Jeppe Bruus, kniber det med at leve op til den ambition.
Tip os:
- •
Kender du noget til sagen? Alle tip behandles seriøst og fortroligt. Skriv til vurdering@dr.dk
- •
Du kan også oprette en anonym mailadresse på Protonmail og skrive krypteret til vurdering@proton.me
DR Nyheder kan nu afsløre, at konsulentforbruget på det stærkt forsinkede ejendomsvurderingssystem har været voldsomt de seneste år på trods af de politiske målsætninger om det modsatte.
En aktindsigt viser, at der fra 2017 til udgangen af 2022 er brugt over 1,7 milliarder kroner til eksterne konsulenter og leverandører til det it-system, der skal lave de nye vurderinger. Og også i år vil der blive brugt yderligere et trecifret millionbeløb på eksterne konsulenter til systemet.
Det skal også ses i lyset af, at Statsrevisorerne i november 2021 rettede skarp kritik af økonomien i det skandaleramte projekt med nye ejendomsvurderinger.
Kritikken fra Statsrevisorerne - der holder øje med, hvordan skatteborgernes penge bruges - gik på, at Skatteministeriet på ingen måde havde styr på økonomien, fremdriften og tidsplanen, og at budgettet allerede dengang så ud til at blive overskredet med milliarder af kroner. Dengang lød regningen på eksterne konsulenter på omkring én milliard kroner.
Ekspert: Ikke nok kvalitet for pengene
De nye tal får flere eksperter til at kritisere brugen af konsulenter.
- Det er helt oplagt, at man ikke har fået den tilstrækkelige kvalitet for de penge, man har brugt på konsulenter. Systemet skulle aldrig have kostet et så stort milliardbeløb, siger lektor emeritus i datalogi ved Københavns Universitet Erik Frøkjær.
- I lyset af, at man netop har oprettet styrelsen for selv at kunne lave tingene, og at man netop har fokus på ikke at have ansat for mange konsulenter i staten, så er der brugt overraskende mange konsulentkroner, siger professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh.
Styrelse: Konsulenter er nødvendige
Under Skatteministeriet er det Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, der står for udviklingen af det stærkt forsinkede og fordyrede it-system. Og her anerkender fagdirektør Mette Ring Rossing, at der er brugt rigtig mange penge på konsulenter.
Men hun mener samtidig, at der efter kritikken fra Statsrevisorerne er kommet bedre styr på forbruget, og at der nu er fundet en god balance mellem, hvilke opgaver der løses internt og brugen af eksterne konsulenter:
- Det er helt almindeligt inden for it-udvikling, at man arbejder med det her miks mellem interne medarbejdere og eksterne. Vi har en række super-gode og professionelle it-leverandører i Danmark, og det ville være tosset, hvis vi ikke gjorde brug af de kompetencer.
- Jeg mener samlet set, at det er den rigtige tilgang i forhold til at få det så billigt og effektivt som muligt, siger hun.
Se Mette Ring Rossings svar på spørgsmål om brugen af konsulenter:
Regning kan være endnu højere
De mere end 1,7 milliarder kroner, som DR Nyheder i dag kan fortælle om, tegner endda ikke det fulde billede af konsulentregningen til de nye ejendomsvurderinger.
De er nemlig alene brugt til hjælp til det it-system, der skal lave de nye ejendomsvurderinger, viser aktindsigten fra Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.
Derudover kan der nemlig for eksempel også være brugt konsulenter i Vurderingsstyrelsen, som er den styrelse, der konkret har til opgave at sende vurderingerne ud til boligejerne.
Dertil kommer en konsulentregning for årene 2015-2016 på et stort tocifret millionbeløb. Og endelig vides det ikke præcist, hvor meget der vil blive brugt i år på konsulenter til hjælp til it-systemet, men det bliver et trecifret millionbeløb.
Mette Ring Rossing oplyser, at konsulentregningen i 2023 bliver lavere end de godt 300 millioner kroner, der blev brugt i 2022, men at den ikke nødvendigvis vil falde markant.
Derfor ligger den samlede regning på eksterne konsulenter nu nærmere på omkring to milliarder kroner.
Ifølge lektor emeritus Erik Frøkjær er det ledelsen i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, der er hovedansvarlig for, at konsulentregningen er løbet løbsk.
- Der er tydelige tegn på, at man ikke har vidst, hvad man havde med at gøre. Man har haft en ledelse, der ikke har forstået, at man har været ude i sumpen, siger han.
Der kan dog også være gode argumenter for, hvorfor konsulenter skal spille en nøglerolle i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem, forklarer professor Per Nikolaj Bukh.
- Regningen til konsulenter er et udtryk for, at når man udvikler så komplekst et it-system, så har man brug for specielle kompetencer. De specialkompetencer har man ikke siddende selv, og derfor har man brug for hjælp udefra, siger han.
'Fuldstændig håbløst'
Det er et bredt flertal i Folketinget (regeringen, LA, K, RV og DF), som står bag aftalen om et nyt ejendomsvurderingssystem.
Men selv om Dansk Folkeparti er en del af aftalen, så kan milliardregningen kun give en regulær bundkarakter, lyder det fra folketingsmedlem Nick Zimmermann.
- Det virker fuldstændig håbløst og går imod regeringens eget forslag om at spare på konsulenter. Men faktisk kommer det overhovedet ikke bag på mig, da vi allerede ved, hvor håbløst systemet er, siger han.
Se Nick Zimmermanns svar på spørgsmål om brugen af konsulenter:
Hos SF, der står uden for forliget om de nye ejendomsvurderinger, kalder man konsulentregningen for 'et voldsomt stort beløb'.
- Man har lavet et meget kompliceret system, som er blevet mere og mere kompliceret henad vejen, og så har man ikke tidligt nok fokuseret på, at vi skal have it-kompetencer i staten til selv at udvikle det, siger skatteordfører Sigurd Agersnap.
Styrelse: 'Vi har nedbragt brugen'
Ifølge fagdirektør Mette Ring Rossing har Udviklings- og Forenklingsstyrelsen "nedskaleret ganske alvorligt på brugen af eksterne konsulenter i de seneste par år."
Du har haft en regning på over 400 millioner kroner til eksterne konsulenter både i 2020 og 2021 og over 300 millioner i 2022. Er det at nedbringe det, fordi det er jo et langt højere niveau, end det var i årene før 2020?
- Jeg tænker ikke, at det er en hemmelighed for nogen, at ICE-programmet (udviklingen af de nye ejendomsvurderinger, red.) har været inde i forskellige former for vanskeligheder. Der har været både forsinkelser og fordyrelser. Vi er tilfredse med, at vi har nedbragt brugen af eksterne konsulenter ganske markant, siger Mette Ring Rossing.
Når du siger, at I har nedbragt forbruget markant, refererer du så til, at I er gået fra at bruge over 400 millioner kroner om året til at bruge godt 300 millioner kroner om året?
- Ja. Det, synes jeg, er en markant nedgang. Det tror jeg, at de fleste ville synes.
Hvordan kontroller I, at I får kvalitet for pengene fra de eksterne leverandører?
- Jeg tænker, at vi er et ganske fint sted med det. Jeg tænker altid, at man kan blive bedre, og det er noget, man vedvarende skal arbejde med, for det er selvfølgelig et supervigtigt område, siger fagdirektør i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen Mette Ring Rossing.
DR Nyheder har også bedt om et interview med skatteminister Jeppe Bruus (S). Vi ville gerne have haft svar på, hvordan de mere end 1,7 milliarder kroner hænger sammen med regeringens ambition om at bruge færre konsulenter i staten.
Vi ville også have hørt ham til, hvordan han generelt synes, at det går med økonomistyringen af det nye ejendomsvurderingssystem.
Jeppe Bruus har dog ikke ønsket at stille op til interview.