De længe ventede Basel-krav er i dag blevet offentliggjort, og de kommer som ventet til at gøre ondt på den danske finanssektor, som tvinges til at sætte langt større beløb til side, når de låner ud.
- Konklusionen i sidste ende bliver, at den danske finanssektor og ikke mindst realkreditinstitutterne skal holde mere kapital, når de låner penge ud, de skal polstre sig mere, siger Jesper Rangvid, der er professor ved finansiering ved CBS og hovedforfatter til den såkaldte Rangvid-rapport, der handler om finanskrisens årsager og konsekvenser.
- Jeg synes ikke, de nye krav er hensigtsmæssigt set fra et dansk synspunkt. Jeg synes ikke, det er særligt godt for bankerne og dermed også forbrugerne og os alle sammen i virkeligheden.
Skræddersyet skjorte
Anbefalingerne løfter det såkaldte gulvkrav drastisk til 72,5 procent, hvilket tvinger realkreditinstitutterne til at polstre sig mere, end de gør i dag, fordi bankerne i højere grad skal rette sig efter en såkaldt international standardmetode, som også gælder for mere skrantende økonomier og meget anderledes finansieringssystemer.
Dermed vil banker og institutter skulle sætte flere penge af, når de låner penge ud, det er særligt realkreditinstitutterne, som rammes af de nye kapitalkrav.
- Det svarer lidt til forskellen på at købe en skjorte til den gennemsnitlige mand og så at købe en skræddersyet skjorte. Der siger Basel-komiteen så, at den skræddersyede skjorte ikke må være så skræddersyet alligevel, og det kan i sidste ende koste, fordi der skal sættes mere kapital til side, siger Rangvid.
Fortsat høje bidragssatser
Det er ikke sikkert, de netop offentliggjorte anbefalinger kommer til at koste boligejerne meget mere i boliggebyrer, end de betaler nu.
Men det skyldes, at realkreditinstitutterne de seneste år har skruet gevaldigt på gebyrskruen, fordi forventningen var, at der ville komme nogle skrappe anbefalinger til polstring.
- Siden 2012 er det blevet væsentlige dyrere at tage et boliglån. Bidragssatserne er steget, fordi man har ventet, at det her skulle komme, der har man så at sige taget forskud på den sorg.
Til gengæld kan man ikke regne med, at der igen bliver skruet ned på bidragssatserne. - Hvis ikke der var kommet de anbefalinger, som er kommet i dag, så ville vi måske have set priserne falde. Det tror jeg ikke, man skal regne med nu, siger Jesper Rangvid.
Gulvkravet skal være endeligt indfaset i 2027.
BASEL-KOMITEEN
- •
Baselkomitéen hører under ’centralbankernes centralbank’, Bank for International Settlements (BIS), og har til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan lande kan arbejde med ensartede retningslinjer i finanssektoren.
- •
Komitéen blev skabt af ti lande i 1974 på baggrund af to store bankkrak, der trak flere lande med i faldet. Siden er komitéen blev udvidet og i alt 27 lande og den europæiske centralbank, ECB, er repræsenteret i komitéen i dag.
- •
Ingen af medlemmerne er dog demokratisk valgte, men består eksempelvis af udpegede nationalbankdirektører. Sverige er medlem af komitéen. Danmark er kun repræsenteret gennem EU, og den danske regering har i flere år været nervøs for, hvordan komitéens nye anbefalinger vil ramme det særlige danske realkreditmarked – og altså i sidste ende den danske boligejer.
- •
For selv om komitéen kun kommer med anbefalinger og ingen juridisk magt har, så bliver anbefalingerne typisk til lovgivning. I EU foregår det gennem EU-kommissionen og senere EU-parlamentet, hvor det skal stemmes igennem.
- •