Basel-komitéen barsler med en ny bølge reguleringskrav mod verdens banker.
Men de danske realkreditinstitutter har slet ikke brug for flere sikkerhedsseler. Realkreditmodellen er unik og billig, og har gennem 200 år vist sig usvigeligt sikker.
Og den ellers sikre lånemodel vil blive ramt ekstra hårdt af nye krav fra Basel, fortæller Jesper Rangvid, der er professor i finansiering ved CBS:
- Det, der er i støbeskeen fra Basel-komitéen, vil ramme den danske realkreditmodel relativt hårdt - også hårdere end banker i andre lande, siger han.
Skal Danmark undgå kravene fra Basel, som forventes at drive ned i det finansielle system fra næste år, er det nødvendigt at råbe højt i EU, mener han.
- Det har vist sig, at hvis vi råber rigtig, rigtig højt i EU-systemet, så er vi kommet et stykke ad vejen. Om det så også vil lykkes den her gang, det er selvfølgelig svært at sige, men jeg er sikker på, at alle vil prøve, siger Jesper Rangvid.
De såkaldte Basel 4-krav forventes at koste de danske banker 85 milliarder kroner i ny polstring. Og den regning vil blive sendt direkte ud i de danske husholdninger.
Har man et realkreditlån på 2,5 millioner kroner, kan man således forvente en årlig ekstraregning på 12.500 kroner som resultat af de nye Basel-krav. Sådan lyder Finansrådets vurdering, som dog stadig er omgærdet af en del usikkerhed.
Jesper Rangvid mener, det er nyttesløst at påvirke Basel-komiteen, som består af repræsentanter for 28 nationalbanker - den danske er ikke med.
- I de ting, de kommer med, står der, at de vil prøve at sørge for, at det ikke rammer nogen relativt hårdt. Men at sige, at det skal tage ekstra hensyn til nogle lande, det tror jeg simpelthen ikke på. Og at det skulle tage ekstra hensyn til Danmark, tror jeg ikke på, siger Jesper Rangvid.
- Så søde er de simpelthen ikke. De lægger globale standarder, og vi er et lille land og nej, det tror jeg simpelthen ikke, siger han.