Flere finanstilsyn og banker har reageret på den massive læk af 11,5 millioner dokumenter fra advokatfirmaet Mossack Fonseca i Panama, der hjælper kunder til at oprette selskaber i skattelylande.
Det britiske finanstilsyn har udstukket den 15. april som deadline for at åbne arkiverne, der skal vise alle forbindelser til Mossack Fonseca.
I Sverige vil regeringen skærpe straffen for skatteunddragelse, og myndighederne er her i gang med at undersøge Nordens største bank, Nordea, som er nævnt tusindvis af gange i papirerne.
Også det schweiziske finanstilsyn, Finma vil efterforske "mistænkelige" forbindelser til Fonseca som resultat af Panamalækagen. Det skriver Bloomberg.
- Den lækkede database fra Panama er bare det seneste bevis på, hvordan penge flyder som vand gennem mange retsstater nogle gange med legitime formål, andre gange ikke, siger Finma-direktør Mark Branson til Bloomberg.
Dokumenterne fra Mossack Fonseca viser, at firmaet har haft et særligt Geneve-hold, som hjalp Credit Suisse, UBS Group og andre schweiziske banker til at levere skattelyløsninger til velhavende klienter.
Mossack Fonsecas kunder har først og fremmest været banker. Og da de oplysninger nu er i mediernes hænder, går mange bankchefer og grunder over, hvordan reaktionen skal være.
Torsdag trak bestyrelsesmedlemmet i den hollandske finanskoncern ABN Amro Group, Bert Meerstadt, sig, efter hans navn optrådte i de lækkede papirer, hvor han ifølge hollandske medier står som medejer af et selskab på de britiske jomfruøer.
I Østrig har administrerende direktør i Vorarlberger Landes- und Hypothekenbank AG, Michael Grahammer, trukket sig, efter hans navn er blevet nævnt i lækagen.
Nordeas svar på kritikken har foreløbig været, at procedurerne blev strammet op i 2009, og at offshore-selskaber er en del af den finansielle verden.