Opgavetyveri.
Udtrykket kom frem igen i går, da regeringen lagde op til, at private virksomheder skal løse flere opgaver, som staten, regionerne og kommunerne i dag står for - for eksempel at slå græs, udvikle it-løsninger og finde ledige til virksomheder, der mangler arbejdskraft.
Særligt interesseorganisationen Dansk Erhverv, der repræsenterer de private virksomheder, har brugt ordet i den offentlige debat.
Men når ord som opgavetyveri optræder i debatten, så foregår der faktisk omvendt lommetyveri, siger retoriker og professor Christian Kock fra Københavns Universitet.
Borgerne bliver præsenteret for en bestemt opfattelse af tingene, uden at de lægger mærke til det, og uden at der bliver argumenteret for holdningen.
- Vi bliver tit advaret mod lommetyve i S-toget, som er mennesker, der lirker tingene op af lommerne på os, uden at vi opdager det. Omvendt lommetyveri er noget, der foregår i sproget i den politiske debat. Der lirkes holdninger ned i lommerne på os – helst uden at vi skal opdage det, siger Christian Kock.
Ordet opgavetyveri peger på, at der sker noget uretmæssigt, når det offentlige løser opgaverne, fortæller retorikeren. Det er at sammenligne med noget kriminelt.
Folk snydes ifølge retorikeren for argumenter, når et ord som opgavetyveri i stedet for at fremsætte en rigtig påstand.
- Hvis det begynder at blive brugt i den politiske debat, betyder det, at vi snydes for argumenter – at man prøver at lirke holdninger ned i lommerne på os, uden at der er argumenter med, siger Christian Kock.
Cafépenge og lykkepiller...
Han nævner en række andre eksempler på omvendt lommetyveri.
Ordet arbejdsmarkedsbidrag kom frem i 1990'erne og dækker over en skat, som folk i job betaler.
- At kalde det arbejdsmarkedsbidrag er et forsøg på at sukre det til, så man ikke forstår, at det er en skat. Man skal tværtimod synes, at det er noget positivt, og ligesom andre bidrag kunne man måske ligefrem tro, at det er frivilligt, siger Christian Kock.
Men den gik ikke, lyder det fra retorikeren.
- Det mislykkedes, fordi oppositionen under ledelse af Anders Fogh Rasmussen var skrappe til sådan nogle manøvrer. De gennemskuede det og fik det gennemhullet.
Et andet udtryk er ordet cafépenge.
Ordet indebærer en opfattelse af, at SU til hjemmeboende er spild af penge, for de bruger bare pengene på at drikke café latte på cafeer, fortæller retorikeren.
Også ordet lykkepiller lirker ifølge Christian Kock en bestemt opfattelse ind i folk og medier.
- Ordet indebærer en holdning om, at de mennesker, der tager antidepressive piller, gør det, fordi de tror, at de kan blive lykkelige af det, siger Christian Kock.
Der er ifølge retorikeren pakket en holdning ind i ordet, og hvis den holdning kom frem i lyset, ville den kunne diskuteres som urimelig.
Det samme gør sig gældende med et ord som generationstyveri.
Ifølge retorikeren bruges udtrykket for eksempel, hvis skattelettelser til samfundets rige finansieres med penge, som før er gået til uddannelser - altså penge flyttes fra den unge generation til den ældre generation.
- Det er et synspunkt, som fortjener at blive diskuteret, men det skal fremsættes som synspunkt, lyder det fra retorikeren.