Når du tager på ferie i Europa, er der stor sandsynlighed for, at du ser varer mærket med det danske ”Ø” i supermarkederne.
For tredje år i træk er eksporten af økologiske fødevarer til lande i Europa nemlig vokset, viser tal fra Danmarks Statistik.
Mejerichef: Danmark og udland vil have øko
Ifølge tal fra 2012 til 2014 stiger eksporten af mælk kraftigt. Faktisk er den gået fra en omsætning på 44 millioner kroner til over 90 millioner kroner på de to år.
Leif Friis Jørgensen er mejerichef ved Naturmælk. Han siger, at de økologiske varer både er populære i Danmark og i udlandet.
- Vi kan mærke, at der bare er en stærkere søgen mod de økologiske produkter - både på det danske marked, men også på eksportmarkedet, siger han.
Øko-eksport er godt nyt for landmænd
Den stigende eksport er godt nyt for landmændenes økonomi. Derfor mener Leif Friis Jørgensen, at flere landmænd burde overveje at blive økologisk landmænd.
- Der er ingen tvivl om, at det helt klart er en fordel for landmanden at være økolog i øjeblikket, siger han.
Fra 2013 er eksporten steget med 12 procent til 1721 millioner kroner i 2014. Det beløb er en fordobling siden 2010.
- •
Med Ø-mærket følger teksten”Statskontrolleret økologisk”
- •
Mærket fortæller, at det er danske myndigheder, der har ført kontrol med den gård eller virksomhed, der sidst har forarbejdet, pakket eller mærket et økologisk produkt.
- •
Mærket kan sættes på økologiske fødevarer og andre varer, når de er lavet under økologi-kontrol i Danmark.
- •
Mærket kan også sættes på økologiske varer fra udlandet, men så det skal ske i Danmark under de danske myndigheders kontrol.
- •
Læs mere om mærket her