Der bor kun godt 400.000 personer i Bahamas, men alligevel skal østatens antal af virksomheder tælles i mange tusinder.
Et læk fra landets centrale virksomhedsregister afdækker oplysninger om direktører, ejere og stiftelsesdatoer i 175.000 firmaer oprettet i perioden 1990 til 2016.
I årtier er Bahamas blevet stemplet som skattely-land og har været omdrejningspunkt for en lang række sager om snyd med skattebetalinger.
Tidligere har landet figureret på OECD’s sortliste og gråliste over lande, der ikke lever op til internationale standarder for gennemsigtighed på skatteområdet.
Selskabsregistrets oplysninger har forud for lækket været svært tilgængelige på grund af en række begrænsninger på adgangen.
Ganske vist har Bahamas tilsluttet sig en OECD-aftale på skatteområdet om åbenhed, men den internationale organisations skattechef Pascal Saint-Amans udtrykte tidligere på måneden ifølge magasinet The Economist ”dyb skuffelse” over landets manglende handling.
Journalistgruppe bag læk
Lækket offentliggøres af den internationale journalistgruppe ICIJ, der også stod bag de såkaldte Panama Papers tidligere på året.
Panama Papers bestod af 11 mio. dokumenter fra advokatfirmaet Mossack Fonseca, der har været servicecentral for oprettelsen af selskaber i skattelyselskaber.
Bahamas var en af firmaet foretrukne lokationer til de hemmelighedsfulde selskaber, der kan benyttes til at gemme formuer, undgå skattebetalinger i hjemlandet og skjule økonomiske interesser.
Kommissær havde Bahamas-selskab
Den tidligere hollandske EU-kommissær på først konkurrenceområdet og senere den digitale dagsorden Nellie Kroes figurerer blandt navnene i lækket som ledende person i et Bahamas-baseret selskab – Mint Holding - et selskab, som hun aldrig har oplyst om i forbindelse med sine embeder i EU.
Nellie Kroes var kommissær for kunkurrence i perioden 2004 til 2010 og figurerer med tilknytning til Bahamas-selskabet fra 2000 til 2009. I perioden 2010 til 2014 var Kroes kommissær for den digitale dagsorden.
Både i 2010 og 2014 undlod hun ifølge ICIJ at oplyse om sin tilknytning til selskabet i obligatoriske opgivelser om egeninteresser.
Kroes oplyser til ICIJ, at hun aldrig fortalte om Bahamas-firmaet, da det ikke var aktivt. En advokat oplyser, at der er tale om en ”administrativ fejl”, der først blev rettet i 2009.
Ifølge advokaten blev firmaet etableret for at undersøge muligheden for at rejse penge til at købe en række aktiver fra det amerikanske energiselskab Enron Corp., der ikke længe efter gik konkurs.
Lige som med Panama Papers var det den tyske avis Süddeutsche Zeitung, der i første omgang modtog lækket fra Bahamas, som efterfølgende er blevet delt med ICIJ.
I Danmark er DR og Politiken de eneste medier, der har journalister tilknyttet gruppen.