Regeringen har leveret sit udspil til et fremtidigt system for boligskatterne.
Først og fremmest er det slut med skattestoppet, som vi har kendt det, siden tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) indførte det i 2002.
Men for at afbøde chokeffekterne efter et nyt ejendomsvurderingssystem og ditto boligskattesystem, har regeringen medtaget rabatter og indefrysninger af boligskatter.
Det er til fordel for nogle og til gene for andre.
DR Nyheder har talt med flere økonomer, som har udlagt boligskattepakkens vindere og tabere:
Vinderne:
- •
Villaejere på Frederiksberg:
Velhavende danskere i store boliger på Frederiksberg, Rudersdal og Hørsholm Kommuner kan glæde sig over den såkaldte skatterabat, som betyder, at de nye ejendomsvurderinger ikke rammer så hårdt, som der ellers er lagt op til.
Skatterabatten udligner forskellen fra det gamle til det nye ejendomsvurderingssystem. I København står ejerlejligheder for eksempel til at stige med 76 procent, og det er den forskel, som regeringen med den såkaldte permanente skatterabat sparer nuværende boligejere for.
600.000 ejerboliger ventes at få en skatterabat.
Samtidig ændres ejendomsværdiskatten fra 2021. I dag betaler boligejere én procent i ejendomsværdiskat af de første tre millioner af boligens værdi. Derudover betaler man godt tre procent af resten af boligens værdi.
Det vil regeringen ændre, så skatten på de første seks millioner af boligværdien beskattes med 0,6 procent, mens boligværdien over seks millioner beskattes med én procent.
- Omvendt vil ejerne lide et formuetab, fordi nye købere skal betale en højere boligskat. Derfor vil priserne falde, siger Lise Nytoft Bergmann, der er boligøkonom hos Nordea Kredit.
- •
Boligejere i provinsen:
Totredjedele af boligejerne i provinsen kan se frem til lavere boligskatter. Forklaringen er, at det nye ejendomsvurderingssystem for en stor dels vedkommende ikke kommer til at hæve prisvurderingerne på boliger i provinsen. Men da ejendomsværdiskatten samtidig sænkes til 0,6 procent, vil mange altså opleve at betale mindre i boligskat.
- Dertil vil 730.000 boligejere få penge tilbage, fordi deres ejendomme er blevet vurderet for højt i det tidligere ejendomsvurderingssystem. De vil i gennemsnit få over 13.000 kroner hver, siger Lise Nytoft Bergmann.
- •
Stabiliteten på boligmarkedet:
Blandt andre Nationalbanken og OECD har været ude at advare mod en reel boligboble i København. Den vil blive afbødet af et nyt ejendomsvurderingssystem og en aflivning af skattestoppet:
- I byerne vil reformen på længere sigt kunne dæmpe voldsomme stigninger i boligpriserne, fordi skatten vil følge med priserne op, siger Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk Videncenter.
- Når det er dyrere skattemæssigt at sidde i en bolig, så vil man betale mindre for at købe en sådan bolig. Dette er en fordel. Ingen har interesse i, at boligpriserne udvikler sig til en fremtidig ny boble, som blot vil udløse panik-tiltag for at kontrollere markedet. Det er bedre at forebygge end at helbrede, også når det gælder regulering af boligmarkedet.
Tabere:
- •
Ejerlejligheder
Grundskylden for ejerlejligheder er meget lave i forhold til deres reelle værdi. Det vil et nyt ejendomsvurderingssystem lave om på. Ifølge regeringens helhedsplan kan lejlighedsejere se frem til stigninger i grundskylden på 330 procent - og i København en stigning på 450 procent.
Nuværende ejere vil dog få en rabat, som gør, at boligskatten ikke vil stige for dem - som minimum frem til 2025. Til gengæld bliver det mindre attraktivt at bosætte sig i København, fordi boligskatten får et ordentligt puf opad.
Ifølge Skatteministeriet kan det give prisfald på mellem fem og ti procent i København.
- Rabatten er nødvendig. For eksempel vil ejerlejlighederne ellers stige voldsomt i grundskyld, fordi deres grundværdi justeres op. Det skyldes, at det hidtidige vurderingssystem har fastsat nærmest fiktivt lave grundværdier for ejerlejligheder i de største byer, siger Curt Liliegreen.
- Man kan ikke i længden opretholde et system, hvor storbyernes boligpriser stiger, uden at boligbeskatningen følger med op. Det skaber risiko for farlige bobler, og det skævvrider landet mellem boligejere i København/Aarhus og i provinsen. Der er rent fagøkonomisk mange gode argumenter for at lade boligskatten følge boligpriserne, og denne sammenhæng er genetableret med forslaget, uden at det rammer de nuværende boligejere, og uden at det slår benene væk under boligmarkedet, fortsætter han.
- •
Købere før 2020
Som resultat af de særlige rabatter, som gives til købere inden 2021, forventer økonomer, at priserne vil stige frem mod 2020. Det kan skabe en mindre boble og boligspekulation, fordi man får en attraktiv permanent skatterabat, hvis man kommer ind på markedet inden 2021.
Curt Liliegreen påpeger dog, at der også er andre faktorer er i spil:
- Man kunne frygte, at nogen vil ”hamstre” boliger frem til 2021, men en sådan adfærd er ikke rationel. Hertil kommer, at boligpriserne vil blive påvirket af mange andre forhold, ikke mindst renten, den økonomiske vækst og udviklingen i befolkningens størrelse, bosættelsesmønster og alders- såvel som husstandssammensætning.
- •
Købere efter 2020
Boligkøbere efter 2020 får ikke den rabat, som nuværende boligejere får. For eksempel vil en lejlighedsoverdragelse i København give en forskel fra sælger til køber på over 400 procent i grundskyld.
Til gengæld vil de kraftigt højere skatter i København og storbyer få priserne til at falde.
- For nye boligkøbere kunne man tro, at de bliver ramt, fordi de ikke modtager den særlige rabat. Imidlertid vil den manglende rabat blive indregnet af markedskræfterne i boligpriserne, og det vil kompensere boligkøberne.
- De skal betale mindre for boligen alt-andet-lige. Om de nye boligkøbere kompenseres fuldt ud afhænger af, hvor rationelt og efficient markedet fungerer, siger Curt Liliegreen.
Se, hvordan regeringens udspil forventes at ramme en typisk bolig i din kommune her.
Rettelse: Det fremgik tidligere, at boligejere med skatterabatten kommer til at betale en boligskat på 2020-niveau. Dette er dog ikke helt rigtigt. Skatterabatten gælder kun prisforskellen mellem det gamle og nye ejendomsvurderingssystem. Det betyder, at fra 2021 vil alle boligejere blive beskattet af prisstigninger på deres bolig.