Ny analyse: Der er faktisk liv i tomme huse

Der er slet ikke så mange faldefærdige spøgelseshuse, som man ellers har gået og troet.

Det viser en ny analyse fra Boligøkonomisk Videncenter.

Centret har parret tal fra BBR-registret og Danmarks Statistik med el-forbruget i danske boliger for at se, om der er aktivitet i husene.

Konklusionen er, at der ikke som hidtil antaget står op mod 50.000 boliger tomme - men kun omkring 7.500.

- Vores analyse kigger ind i gennem vinduerne i de tomme huse for et se, om de bruges til andet formål end boligformål. Vi kommer frem til, at det nok kun er 7.500 og maksimalt 17.000 boliger, der står tomme i Danmark, siger Curt Liliegreen, der er direktør for Boligøkonomisk Videncenter.

Fritidshuse

Ifølge de officielle opgørelser fra Danmarks Statistik er omkring 50.000 boliger ubeboede i Danmark. Men de tal er alene baseret på, om der ved årsskiftet hvert år er tilknyttet et cpr-nummer til en specifik adresse.

Dermed tages der ikke højde for, om husene bruges som fritidshus eller andre formål:

- De bliver sandsynligvis brugt til fritidsformål og nogle af dem måske også til erhvervsformål. Det, vi kan se, er, at der bruges elektricitet i de pågældende bygninger.

- Vores analyse betyder, at problemet er til at overse, og selv i de værst ramte kommuner som Lolland og Guldborgsund er tomme boliger ikke et fuldstændigt uoverskueligt problem, siger Curt Liliegreen.

Morsø kiggede på affaldstilmelding

Det er ikke første gang, det er forsøgt at angive det præcise antal nedrivningsklare huse. Senest udgav analyseinstituttet Kora tidligere på året en analyse over faldefærdige huse. Rapporten skønnede, at mellem 10.000 og 22.000 huse burde rives ned.

Den undersøgelse var Morsø Kommune ikke glad for. Ifølge rapporten var 6,2 procent af alle boliger i Morsø Kommune nedrivningsklare. Ifølge analysen fra Boligøkonomisk Videncenter står kun 0,9 procent af boligerne i kommunen uden aktivitet.

- Vi har været rigtigt kede af, at det ikke var et retfærdigt billede, der blev tegnet, og det ved jeg, at rigtigt mange besøgende var enig med mig i, siger Hans Ejner Bertelsen, der er borgmester i Morsø Kommune.

Efter undersøgelsen fra Kora gik Morsø Kommune i gang med selv at undersøge sagen.

- Vi kunne se, at tallene var direkte misvisende. Så vi gik ind og kiggede på, hvor mange huse, der var tilmeldt renovation. Det, vi kom frem til, følger meget godt de tal, der nu kommer frem i analysen her, siger Hans Ejner Bertelsen.

Fritidshuse langs kysten

Det er særligt Morsø Kommune, som tager et ordentligt spring nedad listen over kommuner med mange tomme boliger.

Det skyldes ifølge Boligøkonomisk Videncenter, at den nordjyske kommune har mange kystnære områder, hvor det er populært at have et fritidshus.

Men det betyder også, at kommunens bopælspligt ikke bliver overholdt.

- Mange vælger, hvis de rejser herfra, at beholde deres hus, fordi Mors er et dejligt sted at feriere. Vi har mange feriehuse, og vi jagter ikke folk, hvis de bruger det som feriebolig, siger borgmester Hans Ejner Bertelsen.

Langeland Kommune

I Langeland Kommune glæder man sig lige som i Morsø Kommune over de nye tal, der viser, at kun 2,9 procent af kommunens huse, står helt tomme.

- Nu man først hører de høje tal, så tænker man, der skal vi ikke flytte over. Men når nu det kommer frem, at det er så lille, har man måske mere lyst til at bosætte sig på Langeland, siger Bjarne Nielsen, der sidste år var med til at ophæve bopælspligten på Langeland.

Det betyder, at folk kan købe helårshuse og bruge dem som sommerhuse. Men det er en god løsning og skaber ikke sæsonbyer, mener borgmesteren.

- Jeg bor selv i Bagenkop, hvor der er mange fritidshuse. Dem, der køber sådan et hus, er tit på besøg, og ellers så låner de det ud til familie og venner, så de ikke står tomme. Samtidig oplever vi, at mange flytter herned, når de går på pension, siger Bjarne Nielsen.

Byfornyelse

Selv om Boligøkonomisk Videncenters analyse får mange særligt landdistriktskommuner til at ånde lettet op, mener Curt Liliegreen, at anledningen skal bruges til at få renset ud blandt de omkring 7.500 nedrivningsklar boliger.

- Politikerne har fået et værktøj til at håndtere den her problemstilling. Nu kan man se, hvor der skal sættes ind og løse det. Det koster i gennemsnit 135.000 kroner at rive en ejendom ned. Det er en stor gift at rive 7.000 boliger ned. Men ikke en udgift, samfundet ikke kan påtage sig, siger Curt Liliegreen og fortsætter:

- Jeg synes, kommunerne skal lave en overordnet planlægning af, hvordan vi skal lave byfornyelse på landet. I 1980’erne og 1990’erne fornyede man de store byer og gav dem nyt liv. Nu er der behov for, at vi gør det samme ude i landsbyerne. Men det er vigtigt at prioritere, siger han.