Det kan godt lade sig gøre at redde Postnord med milliardstøtte fra staten uden at bryde EU-reglerne for statsstøtte. I hvert fald hvis pengene går til at betale de meget store pensionsforpligtelser, som Postnord har til tidligere tjenestemænd.
Sådan lyder konklusionen i et notat fra Finansministeriet, som DR Nyheder har fået aktindsigt i. Michael Herbing, der forsker i statsstøtte på Københavns Universitet, er enig.
- Det er jo et politisk spørgsmål, om man ønsker at hjælpe Postnord med det her. Men der er i hvert fald en mulighed for, at man kan betale nogle penge til Postnord til at dække de her pensionsydelser. Det er noget, som man har set før, og det er meget sammenligneligt med den her Postnord-situation, siger Michael Herbing til DR Nyheder.
Andre lande har støttet postselskaber med milliarder
EU har tidligere godkendt at blandt andre Belgien, Storbritannien og Tyskland har støttet deres postselskaber med store milliardbeløb gennem årene. Deutsche Post har for eksempel modtaget omkring 36 milliarder euro i støtte fra den tyske stat siden 1995.
Postnord har annonceret, at der er brug for at få tilført 2,3 milliarder kroner i ny kapital for at få den danske del af selskabet på ret kurs. Ifølge Postnord skal pengene bruges til at dække de store udgifter, der er forbundet med at fyre tidligere tjenestemænd.
Og det er netop den model, der før er blevet brugt i andre lande, forklarer Michael Herbing fra Københavns Universitet.
- Typisk sker det i forbindelse med, at man skal afskedige en større mængde medarbejdere. Og så får man kompensation for de pensionsforpligtelser, som bliver udløst i den forbindelse, siger han.
Direkte støtte fra den danske og eventuelt svenske stat er dog kun en af flere mulige modeller, der er i spil. Andre løsninger kunne for eksempel være statsgaranterede lån, lån på markedsvilkår eller en ekstern investor.
Utilfredse konkurrenter
De private virksomheder, som Postnord konkurrerer med på logistik og godsfragt, har i flere omgange udtrykt bekymring for, at Postnord vil kunne udkonkurrere dem med statsstøtte i ryggen.
Men logikken i EU-reglerne er ifølge Michael Herbing, at støtte er tilladt, hvis det drejer sig om at hjælpe selskabet af med en byrde, som det hænger på af historiske årsager.
- Der er argumentationen fra EU, at Postnord blot får afhjulpet en strukturel ulempe. Man stiller dem egentlig bare på samme vilkår som deres konkurrenter, hvor de i dag er dårligere stillet, fordi de har de her tjenestemænd ansat, forklarer Michael Herbing.
EU holder øje
Han understreger, at EU-Kommissionen holder skarpt øje med, at pengene ikke går til konkurrenceforvridende tiltag.
- Man vil skulle sikre sig, at de her penge rent faktisk går til pensioner og ikke til at dumpe priserne på for eksempel pakkemarkedet. Hvis konkurrenterne oplever, at det er det, der sker, så vil de kunne klage til kommissionen, siger Michael Herbing til DR Nyheder.
Postnord har senest annonceret, at man vil fyre op til 4.000 ansatte i Danmark i de kommende to-tre år. En stor del af dem vil blive tidligere tjenestemænd, som har ret til tre års løn efter en fyring.
Transportministeriet har tidligere oplyst, at statens samlede forpligtelser over for postansatte, der er tidligere tjenestemænd, udgør 5,4 milliarder kroner.