Dansk Erhverv med ny lussing til Postnord: I dumper priserne og stjæler markedsandele

Postnords forsøg på at udvikle sig til Nordens største logistikvirksomhed har foreløbigt kun trukket røde tal efter sig i den danske del af forretningen, Post Danmark.

2016 var ikke nogen undtagelse, tværtimod.

Her opnåede Post Danmark et underskud på 419 millioner kroner i den del af forretningen, der ikke er omfattet af befordringspligten, som forpligter virksomheden til at levere post.

- Det her bekræfter os i, at Postnord er ude i en konkurrencesituation, som ikke er på lige vilkår. Man er ude at opbygge en forretning, som man taber mange penge på. Vi hører fra vores medlemmer, at man endda dumper priserne inden for visse forretningsområder, siger Jakob Tietge, der er fagchef i Dansk Erhverv.

- I sidste ende er det med statskassen i ryggen. Og det, synes vi ikke, er en god udvikling på nogen måde, fortsætter han.

Postnord: Nej, vi dumper ikke priserne

Direktøren i Post Danmark, Peter Kjær Jensen, afviser, at han er med til at dumpe priserne for at vinde markedsandele.

- Vi går ikke ud og priser os ind i et marked ved at sætte vores priser ned eller noget i den stil. Det gør vi ikke. De vælger os på grund af det tilbud, vi har, de produkter vi har, og den kvalitet vi har, siger Peter Kjær Jensen.

Blandt Dansk Erhvervs medlemmer hører Danske Fragtmænd. De føler sig udkonkurreret og underbudt af Post Danmark.

- Vi synes ikke, det er statskassen og skatteyderne, der skal tage risikoen for, at en virksomhed vil oparbejde en forretning på et nyt område, hvor der i forvejen er en masse virksomheder, som leverer en udmærket service, siger Jakob Tietge.

Ulovlig statsstøtte

Tidligere på året klagede Danske Vognmænd til EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, efter Postnord var ude med en bøn på en kapitalindsprøjtning på 2,3 milliarder kroner til ejerne.

Da den danske og svenske stat i fællesskab ejer Postnord, betragter vognmændene et sådan kapitalindskud som ulovlig statsstøtte.

I svaret på klagen svarer Margrethe Vestager, at hun "vil følge sagen for at sikre, at EU's konkurrenceregler overholdes."

Men Peter Kjær Jensen mener, at snakken om ulovlig statsstøtte er grebet i luften:

- Vi har ikke fået en krone i statsstøtte ind til videre, så det passer ikke, når vi bliver skudt i skoene, at vi konkurrerer med ulovlig statsstøtte.

- Når nu vi beder om 2,3 milliarder kroner, hvor vi selv har sagt, vi vil betale et par milliarder selv, så er det engangspenge, der skal bruges til en nedbemanding, som er øremærket de 3.000 tjenestemænd.

- De koster to millioner kroner per styk at afskedige. Vi skal ikke af med dem alle sammen, men vi har sagt, at vi skal af med mellem 3.000 og 4.000 inden for to år. Den omstilling koster rigtigt meget, siger Peter Kjær Jensen.

Post Danmark har i dag 10.000 ansatte.

Skyldes breve

Postnords regnskab for 2016 var det klart værste i virksomhedens korte historie.

Også på den befordringspligtige del af forretning fik Post Danmark én på postkassen med et underskud på 819 millioner kroner. Underskuddet skyldes især nedskrivninger på goodwill og bygninger.

Dansk Erhverv mener ikke, at nedgangen i brevmængden kan bruges som forklaring på det dårlige resultat:

- Vi kan se, at hovedparten af Postnords underskud ikke kommer fra kerneforretningen med breve og pakker. Det kommer fra andre forretningsområder, man har satset på og selv er gået ind i, siger han.

Men ifølge Peter Kjær Jensen er det kraftige fald i brevmængden eneårsag til, at det går så dårligt for den danske del af Postnords forretning.

- Vores underskud skyldes vores historiske postale arv. Det er noget, der breder sig ud over alle produkter. Så det er ikke relateret specifikt til befordringspligt eller ikke-befordringspligt. Der er en omkostningsmasse, du skal brede ud på alle produkter, som hidrører den postale arv, siger han.