En app til ansigtsgenkendelse, som virksomheden Clearview AI, står bag, har de seneste måneder vakt voldsom opsigt.
Clearview har ifølge New York Times indsamlet mere end tre milliarder billeder fra Facebook, Instagram og andre hjemmesider fra intetanende personer.
Databasen over ansigter og navne gør det muligt for brugere af appen at identificere fremmedes ansigter og på baggrund af offentligt tilgængelige oplysninger fra nettet fortælle, hvem den peger på.
Da det for to uger siden kom frem, at både Danmark og Norge var på en lækket kundeliste fra det kontroversielle selskab, svarede både dansk og norsk politi, at de hverken havde brugt eller var kunder hos Clearview.
Men nu viser det sig, at norsk politi alligevel har brugt den udskældte app, skriver NRK.
Norsk medarbejder oprettede prøvekonto
En medarbejder hos Kripos har oprettet en 30-dages prøvekonto hos Clearview og brugt appen til at søge på ansigter i sager om seksuelle overgreb mod børn.
- Denne blev brugt til anslået 30 søgninger inden for den 30-dages licensvarighed. Licensen er ikke længere aktiv og blev opsagt, da prøvetiden udløb. Formålet med søgningerne var at se på mulighederne for identifikation inden for seksuelt misbrug af børn, oplyste Kripo i går til NRK.
Den norske medarbejder hos Kripos har brugt Clearview til at "klippe" ansigter ud af efterforskningsmaterialet og overføre disse til Clearview via appen.
"Denne type identifikation er et centralt behov for politiet ved sådanne lovovertrædelser", skriver Kripos.
Bruger dansk politi Clearview?
Ligesom Norge var Danmark også på den lækkede kundeliste fra det kontroversielle selskab, der kom frem i sidste uge.
Dansk politi har dog afvist, at de bruger Clearview:
- Vi har har haft to medarbejdere til konference i USA, hvor de blev præsenteret for forskellige produkter, blandt andet Clearview. For at få adgang til det skulle de logge ind med deres emailadresser, og det har de så gjort. Det er den bedste forklaring, vi har på, at vi optræder på listen, sagde Rigspolitiets pressechef, Thomas Kristensen, til Politiken.
Rigspolitiet har til DR Nyheder oplyst, at man ikke har kendskab til, at medarbejdere skulle have hentet eller brugt Clearview-appen.
- Vi bruger ikke ansigtsgenkendelse til efterforskning”, oplyste pressechef Thomas Kristensen 28. februar.
Han kunne ikke udelukke, at en medarbejder på eget initiativ havde downloadet og brugt appen, men oplyste, at intet tydede på dette.
DR har spurgt Politiets Efterretningstjeneste, PET, om de har brugt Clearview.
- Vi kan som udgangspunkt ikke kommentere på, hvem efterretningstjenesten samarbejder med og kan dermed hverken be- eller afkræfte samme", skriver PET i en mail til DR.
Afprøver andre værktøjer til ansigtsgenkendelse
Selvom dansk politi altså oplyser, at det ikke bruger ansigtsgenkendelse, så har politiet tidligere taget lignende værktøjer i brug på prøvebasis.
Det er for eksempel kommet frem i et svar på et spørgsmål til justitsminister Nick Hækkerup (S).
- Hvornår og hvordan er det vedtaget, at ansigtsgenkendelse er taget i brug i forbindelse med børneporno-sager? spurgte Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) den 22. januar justitsministeren.
Her lød svaret, at Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center (NC3) havde ”undersøgt” om ”diverse offentligt tilgængelige apps til mobiltelefoner, der anvendte ansigtsgenkendelsesteknologi, kunne anvendes som objektgenkendelse på billed- og videomateriale i sager vedrørende seksuelt misbrug af børn”, men at disse ikke har ”været anvendt i konkrete efterforskninger”.
Clearview: Stor interesse, ingen kontrakter
Det amerikanske selskab Clearview AI har ikke svaret på DRs henvendelse om, hvorvidt dansk politi har brugt Clearview-appen.
Men Clearviews direktør og grundlægger, Hoan Ton-That, udtalte sig tirsdag via et pr-bureau til blandt andet SVT Nyheter.
Her skrev Ton-That, at virksomheden har modtaget forespørgsler fra politi og myndigheder verden over, men at den ikke har kontrakter uden for USA og Canada.
- Vores markedsføringsmateriale har afspejlet den forudsigelige voksende internationale interesse for Clearview, men ikke aktive kunder eller kontrakter. Vi har ingen kontrakter uden for USA og Canada, skriver Hoan Ton-That.
Den svenske pendant til DR, SVT, har ikke kunnet få svar på, om en række svenske myndigheder har brugt appen, herunder Säpo - det svenske pendant til det danske PET.
Men ifølge SVT har svensk politi meddelt medarbejdere, at de ikke må bruge Clearview-appen.