Når YouTube kommer med en anbefaling til den næste video, du skal se.
Når du beder Siri på din telefon om at minde dig om, at du skal pakke tennistøj klokken 17.
Når din Gmail automatisk finder ud af, at mailen fra din chef skal i indbakken, mens Nigeria-brevet, hvor du bliver tilbudt 5.000 dollars mod dine kortoplysninger, skal i spam-mappen.
Det er tre eksempler, der har det til fælles, at de er teknologier fra din hverdag, der bruger kunstig intelligens.
Det er også tre eksempler på teknologier, der er udviklet af de amerikanske tech-giganter.
Lige nu er det nemlig USA og ikke mindst Kina, der svinger taktstokken, når det kommer til kunstig intelligens, mens Europa halter langt efter.
Hvordan får man EU ind i en kamp, hvor man allerede er bagud 0-6?
Det kom EU-kommissionens næstformand Margrethe Vestager (R) i dag med et bud på, da hun præsenterede den længe ventede strategi, der skal få EU ind i kampen om teknologien, der lige nu er det helt store buzzword i tech-verdenen.
- Uden tillid kan vi ikke få alle de positive ting til at ske. Kunstig intelligens er ikke i sig selv god eller dårlig. Det afhænger alt sammen af, hvorfor og hvordan det bruges, sagde hun, da hun præsenterede strategien, som ud over en overordnet data-strategi indeholder en såkaldt hvidbog over EU's tilgang til kunstig intelligens.
EU håber at lokke investeringer for 150 milliarder kroner i kunstig intelligens-projekter om året over det næste årti.
Kinas brug af kunstig intelligens skræmmer
Eksemplerne med YouTube, Gmail og Siri, der hjælper os til en bedre hverdag, skræmmer nok de færreste, hvis man ser bort fra al den data om dig og mig, som tech-giganterne har brugt til at gøre det.
Det lyder meget godt, men hvorfor lovgive om det?
En af de varmeste kartofler inden for kunstig intelligens er lige nu ansigtsgenkendelse, hvor myndighederne kan bruge overvågningskameraer til at genkende bestemte personer - eksempelvis kriminelle - ved hjælp af kunstig intelligens. Rundt om hjørnet lurer også selvkørende biler - som selv kan køre, skifte vognbane og fragte dig fra A til B uden hænder på rattet.
Spørgsmålet rejser sig, hvem der har ansvaret, hvis en selvkørende bil kører ind i en fodgænger? Og hvordan modbeviser du anklagen om, at du var til stede i gerningsøjeblikket, hvor et overvågningskamera fangede dig, og ansigtsgenkendelsen genkendte dig?
Skrappere regler for nogle kategorier
Derfor vil Vestager og EU-kommissionen inddele kunstig intelligens i to kategorier: En lavrisikogruppe og en højrisikogruppe.
I højrisikogruppen finder vi kunstig intelligens, der kan koste liv eller påføre mennesker skade. Det gælder også, hvis man bruger kunstig intelligens til at rekruttere medarbejdere, eller til at beslutte, om du skal have en social ydelse som for eksempel dagpenge. Men også al kunstig intelligens i sundhedsvæsenet bliver kaldt højrisiko.
Når kunstig intelligens bliver brugt i højrisiko-kategorien, vil man blive mødt med langt mere kontrol fra EU's side:
- De kunstige intelligenssystemer med højrisiko - for eksempel selvkørende biler - skal være godkendt, testet og kontrolleret, ligesom biler, kosmetik og legetøj bliver i dag, siger Margrethe Vestager.
Kan spotte hjertestop bedre end mennesket
Det ekstra lag kontrol skaber panderynker hos den danske virksomhed Corti, som formentligt er præcis den type virksomhed, som Margrethe Vestager bejler til i kapløbet om kunstig intelligens.
Corti har udviklet en kunstig intelligens, der kan lytte med på telefonsamtaler mellem læge og patient og spotte tegn på, at patienten har fået et hjertestop. På få år er virksomheden vokset til 40 medarbejdere, og de har hentet millioninvesteringer hjem.
Cortis løsning har blandt andet hjulpet de ansatte ved Region Hovedstadens alarmcentral til at kunne genkende hjertestop i langt flere tilfælde. Før samarbejdet med Corti missede de ansatte hos alarmcentralen godt 28 procent af tilfældene, men nu er det tal halveret.
Virksomhed: Vil virke modsat Vestagers ambition
Andreas Cleve, der er administrerende diretør, mener, at Corti kan blive nødt til at flytte ud af EU, fordi det bliver for bøvlet at leve op til de strikse krav, som EU foreslår at stille til kunstig intelligens i højrisiko-kategorien.
- Det ender med at få nogle implikationer på vores muligheder for at konkurrere internationalt.
Han frygter derfor, at EU's skrappere tilgang - stik imod Vestagers ambition - netop vil favorisere de i forvejen store spillere, nemlig tech-giganter som Facebook, Google, Tencent og Amazon, hvorimod små start-ups får svært ved at have råd til at komme i gang.
- I farma-sektoren har man naturligt favoriseret de store medicinalvirksomheder og måske ikke så meget de små græsrodsvirksomheder som os.
Dansk Iværksætter Forening, der repræsenterer danske start-up-virksomheder, mener, at forslaget om skrappere kontrol er en overreaktion fra EU:
- Vi sidder i det her ludospil og er slået hjem i Europa, siger Peter Koefler, der er formand i Dansk Iværksætter Forening.
- EU opfører sig lidt som en overbeskyttende forælder.
Han frygter, at det kan få den stik modsatte effekt af, hvad Vestager og EU-Kommissionen ønsker, nemlig at Kina og USA fortsætter deres dominans.
Men Margrethe Vestager tror på, at EU kan konkurrere med kineserne og amerikanerne på EU's egne vilkår.
- Mit løfte er ikke at lave Europa om til Kina eller USA. Mit løfte er at gøre Europa mere sig selv, sagde hun.