Nationalbanken har både ris og ros til den nye boligaftale, som et politisk flertal på Christiansborg i går blev enige om.
Den nye aftale genindfører fra 2022 en sammenhæng mellem boligskatterne og boligernes værdi - noget der har været sat ud af spillet med boligskattestoppet fra 2002.
Det får ros med på vejen fra Danmarks Nationalbank.
- Det har til den tid en stabiliserende effekt på boligpriserne og dermed samfundsøkonomien, udtaler nationalbankdirektør Lars Rohde i en pressemeddelelse.
Der er dog flere elementer i den politiske aftale, som ifølge Nationalbankens direktør trækker i den modsatte retning.
For det første lægger politikerne op til at sænke boligskatterne, hvis staten ender med at få flere penge ind på boligskatter end ventet.
- Det vil i givet fald ske i en situation med høje boligpriser og kan dermed udvande de positive stabiliserende effekter i aftalen, lyder det fra Lars Rohde.
Kritiserer ny indefrysning af boligskat
Et andet element i aftalen indebærer, at boligejere kan undlade at betale stigningen i boligskat i løbet af årene og i stedet udskyde betalingen, til de sælger boligen.
Det trækker også aftalens stabiliserende effekt ned, siger nationalbankdirektøren, som også kritiserer, at staten begynder at "låne" penge til borgerne.
- Vi har i Danmark et velfungerende finansielt marked, som kan yde kredit til boligejere, der efter mærkbare stigninger i boligens værdi skal betale mere i boligskat. Det er derfor ikke oplagt med en indefrysning af den fremtidige boligskattestigning, der betyder, at staten agerer bank for husholdningerne, udtaler Lars Rohde.
Boligskatteaftalen friholder også nuværende boligejere for en skattestigning i 2021, hvis de får en meget højere ejendomsvurdering end i dag.
Den skatterabat kritiserer nationalbankdirektøren også, da den ifølge ham vil betyde, at folk vil undlade at flytte.
- Den permanente skatterabat til eksisterende boligejere giver disse en stærk tilskyndelse til at blive boende og vil dermed mindske mobiliteten på boligmarkedet, udtaler Lars Rohde.