Det var i ly af MobilePay, at de fik ram på ham.
Som så mange andre danskere bruger 22-årige Aksel Munch Søndergaard nemlig tit den danske betalings-app på sin telefon.
En dag fik han en sms, der bad ham om at udfylde nogle oplysninger for at leve op til hvidvasklovgivningen.
Sms'en dukkede op i den tråd af beskeder, som MobilePay altid skrev i, når der var nyt om beløbsgrænser og andet.
- Den tikkede ind sammen med alle andre MobilePay-beskeder. Jeg har den stadigvæk, fortæller Aksel Munch Søndergaard i dag - to år senere.
Derfor fattede han ikke mistanke. Han gik i fælden og delte oplysninger om sin bankkonto – og så sad han i saksen.
For det var ikke MobilePay, der var afsender. Det var nogle udspekulerede svindlere, der havde forfalsket afsendernummeret på deres sms.
- De oplysninger brugte de til at ringe til mig og få mig til at overføre penge til dem ved at bekræfte på MitID. Og så mistede jeg 30.000 kroner.
Penge, Aksel Munch Søndergaard ellers stod og skulle bruge til at flytte hjemmefra.
Se Aksel Munch Søndergaard fortælle, hvad svindlen gjorde ved ham, i klippet her:
Gode forslag i handlingsplan
Aksel Munch Søndergaard er langtfra alene. Hvert år bliver flere end 100.000 danskere ofre for forskellige typer svindel på nettet.
Især bedrageri på webbutikker og misbrug af betalingskort er udbredte former for kriminalitet.
Af den årsag har bankerne nu lanceret en ny handlingsplan med 18 anbefalinger for at blive bedre til at komme svindlen til livs.
- Vi bør gøre mere, og vi kan gøre mere. Vi har gerne villet have noget vejledning til, hvad der er det rigtige og det klogeste at gøre. Og jeg synes, vi har fået en rigtig fornuftig og god vejledning fra taskforcens anbefalinger, siger Michael Busk-Jepsen, digitaliseringsdirektør i Finans Danmark, bankernes organisation.
Det glæder Aksel Munch Søndergaard, der ser positivt på flere af forslagene. Blandt andet idéen om at "fastfryse" mistænkelige overførsler på kontoen.
- Jeg tror, hvis man havde haft den mulighed at være hurtigere til at fryse penge, så havde jeg mistet færre penge. For jeg nåede faktisk at ringe til banken, mens nogle af de overførsler var i gang. Og der var det for sent at stoppe dem, husker han.
- Jeg kan ikke ændre, at jeg var uheldig at falde i en fælde, men jeg kan glæde mig, hvis der er færre mennesker, der falder i den fremover, siger Aksel Munch Søndergaard.
Mere hjælp, når skaden er sket
Den 22-årige teologistuderende roser også den del af handlingsplanen, der handler om at hjælpe ofrene, efter de er blevet snydt.
- Jeg kan frygte, at hvis ikke bankerne kommunikerer tydeligt omkring, hvilke muligheder der er, når man bliver svindlet, så efterlader det ofrene med en større skyldfølelse, end der er berettiget.
Selv fandt Aksel Munch Søndergaard god hjælp blandt familie og netværk.
- Men de mennesker, der er allermest udsatte, er også dem, der bliver ramt hårdest, og dem skal der være nogen til at gribe. Og det er også dem, som måske har sværest ved at finde ud af, hvor man overhovedet skal finde det.
- Så jo mere tydeligt man kan gøre det, hvor man kan få hjælp, når man bliver svindlet, jo flere mennesker kan vi sørge for at redde ordentligt ud af en dårlig situation, siger han.
Aksel Munch Søndergaard var desuden heldig nok at få størstedelen af de 30.000 tilbage af sin bank - og bruge dem til at flytte hjemmefra.