Det er en markant udvikling i sagen om hvidvask i Danske Bank, at Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), bedre kendt som Bagmandspolitiet, har indledt en strafferetlig efterforskning af banken for mulig overtrædelse af hvidvaskloven.
Det fortæller Jakob Ussing, der er DR Nyheders erhvervskorrespondent.
- Der har længe været kritik fra både mange politikere og eksperter over, at der ikke var rejst nogen strafferetlig sag i Danmark. Så det er en stor nyhed, at Bagmandspolitiet nu undersøger, om det er en mulighed, siger han og fortsætter:
- Det er det især, fordi at Finanstilsynet var ude at sige i maj, at man ikke vurderede, at der var basis for en strafferetlig sag. Tilsynet byggede sin konklusion i forhold til loven for finansiel virksomhed og ikke hvidvaskloven, fordi tilsynet mente, at spørgsmålet om hvidvask var et anliggende for de estiske myndigheder. Så det bliver spændende at følge sagen.
Det var Berlingske, der i marts sidste år afslørede, at Danske Banks filial i Estland i flere år blev brugt til mistænkelige pengeoverførsler af milliarder af euro og dollar.
Sagen har ført til otte påbud og otte påtaler fra Finanstilsynet, og tilsynet har også pålagt banken at afsætte ekstra fem milliarder kroner i kapitalpolstring - alt sammen fordi bankens ledelse i København ikke har levet op til sit ledelsesansvar. Danske Bank er indtil nu dog ikke efterforsket eller straffet efter brud på den danske hvidvasklovgivning.
Dyr affære hvis det ender med dom
Bagmandspolitiet skal nu i gang med den officielle efterforskning. Ifølge DR's erhvervskorrespondent kan det tage måneder - måske endda år.
- Der kommer til at gå lang tid, før vi har sat det sidste punktum i denne sag. Bagmandspolitiet skal balancere mellem to hensyn. På den ene side skal det gå så hurtigt som muligt, men på den anden side skal man også helt til bunds i sagen. En rimelig hurtig efterforskning vil nok tage omkring 15 til 16 måneder, vurderer Jakob Ussing.
Hvis det ender med, at der rejses en sag, og Danske Bank bliver dømt, kan det blive en bekostelig affære for banken. I dagens pressemeddelelse har Bagmandspolitiet tydeligt understreget, at bøderammen - i tilfælde af en retssag og dom - skal udmåles i forhold til omfanget af transaktioner og ikke bankens fortjeneste.
- Berlingske mener at kunne dokumentere, at der har været transaktioner for mindst 53 milliarder kroner i den lange årrække fra 2007 til 2015. Så det handler ikke om, hvor mange penge Danske Bank har tjent på det, men omfanget af ulovlighederne. Så det kan altså blive en klækkelig bøde, hvis det ender med retssag, og banken bliver dømt, siger Jakob Ussing.
Danske Bank er selv i gang med to interne undersøgelser af hvidvask i dens estiske afdeling. De blev igangsat sidste år og ventes at blive fremlagt til september.