Dansk politi har beslaglagt yderligere et millionbeløb i sagen om de forsvundne udbytteskattemilliarder.
Millionerne skal lægges oveni de 2,1 milliarder kroner, som Bagmandspolitiet tidligere har oplyst, at man har beslaglagt i samarbejde med politi i flere lande.
Politiet vil dog ikke oplyse detaljer om den seneste beslaglæggelse, der formentlig er sket i efteråret 2016.
Den største beslaglæggelse i sagen skete i 2015, da man i en koordineret aktion i både Tyskland og Storbritannien beslaglagde 1,7 milliarder kroner.
DR Nyheder erhvervskorrespondent, Thomas Svaneborg, følger historien tæt og giver her svar på, hvad status er i skattesagen, hvor den danske stat er blevet franarret 12,3 milliarder kroner:
Hvad ved vi om de nye beslaglæggelser i udbytteskattesagen?
- Bagmandspolitiets særlige sporingsenhed har fortalt os, at man i hele 2016 har beslaglagt 675 millioner kroner. Tidligere har Skat og politiet i fællesskab fortalt, at man alene i udbytteskattesagen har beslaglagt 400 millioner kroner, og da vi ved, at sporingsenheden kun sjældent har beslaglagt over 100 millioner kroner på et enkelt år, er vi sikre på, at det store beløb må stamme fra udbytteskattesagen.
Hvorfor vil politiet ikke oplyse mere detaljeret om fremskridt i denne sag?
- De henviser til, at efterforskningen dels er meget kompliceret, dels foregår i et samarbejde med politi i andre lande. Derfor er der mange hensyn at tage. Politiet spiller muligvis en form for pokerspil med de formodede gerningsmænd, som de ikke ønsker at blotte sig overfor, og så venter der jo et stort slagsmål om, hvordan vi får pengene fra beslaglæggelserne hjem til Danmark.
Du siger slagsmål. Hvad mener du med det?
- Der er meget langt fra at have beslaglagt værdier til også at kunne hente dem hjem. I den konkrete sag kræver det for eksempel, at en domstol slår fast, at værdierne ikke tilhører de personer og selskaber, som lige nu mener, at de ejer dem.
- Det kan tage mange år, før det er slået fast. Når det så er afgjort, skal man som regel dele udbyttet med det land, hvor det er konfiskeret. Det betyder, at de lidt mere end to milliarder kroner, som hidtil er beslaglagt, risikerer at blive halveret, inden de kommer til Danmark.
- Den politiske del af politiets arbejde kan også være medvirkende til, at man har valgt at mørkelægge de seneste beslaglæggelser.
Er der udsigt til flere beslaglæggelser i sagen?
- Ifølge vores kilder håber politiet stadig at kunne fortælle om en såkaldt ketchup-effekt, hvor man høster effekten af det arbejde, som rigtig mange medarbejdere laver lige nu. Så der er formentlig mere på vej, men det er klart, at det bliver sværere jo længere tid, der går, og vi kan jo også se, at fremskridtene bliver mindre og mindre. Først var det 1,7 milliarder kroner, så var det 400 millioner og nu måske bare det halve.
Det er over halvandet år siden, udbytteskattesagen blev offentligt kendt. Hvor stor betydning har tidens gang for politiets jagt på pengene?
- At beslaglægge værdier i udlandet er altid en meget langsommelig affære. Vi ved, at det typisk tager Bagmandspolitiet tre måneder at få oplysninger fra en bank i EU og op mod et år at få oplysninger om kontobevægelser fra banker uden for EU. I den konkrete sag ved vi, at pengesporet ofte er gået gennem flere forskellige lande, og det gør det kun endnu lettere at hægte politiet af i jagten.