Det er en klokkeklar sejr for forhandlerne på lønmodtagersiden på det kommunale område, der blev ført an af Dennis Kristensen og Anders Bondo Christensen, at medlemmerne i de forskellige fagforbund har stemt et rungende ja til en ny overenskomst.
Det vurderer DR Nyheders økonomikorrespondent, Casper Schrøder, efter at flere fagforbund har stemt overenskomsten igennem med over 90 procent på ja-siden.
- Overordnet set kan man ikke betegne det som andet end et rungende ja til de overenskomster, der er indgået på det kommunale område, siger han.
Hos HK Kommunal er 97,6 procent af de afgivne krydset af i ja-feltet, og hos både BUPL, Socialpædagogernes Landsforbund og HK Stat er mere end 90 procent faldet ud med et ja.
Casper Schrøder hæfter sig også ved, at stemmeprocenten hos de fleste faggrupper har været over 70 procent. Og det er højt, forklarer han.
- Det hænger blandt andet sammen med den store opmærksomhed, der var om forhandlingerne, og det dramatiske forløb. Men det vidner også om, at fagbevægelsen har formået at mobilisere sine medlemmer og gøre dem til en del af forhandlingerne, siger økonomikorrespondenten og fortsætter:
- Sådan er det ikke altid, men det er lykkedes denne gang. Og det er man mindst lige så glad for i fagbevægelsen som for afstemningsresultatet.
Et reserveret ja fra lærerne
Hos lærerne endte det også med, at en ny overenskomst blev stemt igennem med et solidt ja.
Det blev dog ikke et ligeså stort ja, som hos de andre kommunal faggrupper, da de lige godt tre ud af fire af stemmerne endte ud et ja.
Der var set frem til lærerafstemningen i spænding, da det ikke lykkedes forhandlerne at lande en ny arbejdstidsaftale under forhandlingerne i april. I stedet blev der nedsat en kommission, der skal kulegrave arbejdstiden.
Derfor er det helt givet, at et ja ikke er blevet sat i ren og skær eufori over denne nye overenskomst, vurderer Casper Schrøder:
- Det er ikke nogen lærere, der står med armene over hovedet. For rigtig mange lærere er det reserveret ja, et ja med ryggen mod muren og et ja, fordi der ikke var andre muligheder. De har erkendt, at det var dét, de kunne få, og at en konflikt ville være udsigtsløs, siger korrespondenten og fortsætter:
- Det er et større ja, end mange havde turde håbe på. Hver fjerde lærer siger nej, og det er mange, men det kunne have været meget værre. Noget tyder på, at lærerne deler Anders Bondos analyse af, at det var den bedst mulige løsning, selv om de ikke fik en aftale om arbejdstid.