Da skatteminister Morten Bødskov (S) i aftes måtte erkende, at de nye ejendomsvurderinger er yderligere forsinket og må udskydes til sommeren 2021, rejste det også en række spørgsmål om en længe ventet boligskattereform.
Det fortæller DR Nyheders erhvervskorrespondent, Jakob Ussing.
De nye regler for boligskatten står lige nu til at træde i kraft i 2024, efter de sidste år blev udskudt med tre år.
Men den plan er der nu rejst seriøse spørgsmålstegn ved, fortæller Jakob Ussing.
Der er nemlig en række ting, der skal lykkedes, hvis ikke tidsfristen skal skride endnu en gang.
- For det første kræver det, at alle danskere har modtaget nye, korrekte ejendomsvurderinger, og for det andet skal ikke bare ét, men en hel række it-systemer være på plads, siger korrespondenten.
I 2024 skal de nye lavere boligskatter træde i kraft. Det gælder både satserne for ejendomsværdiskat og grundskyld, der begge skal sænkes.
Forventningen er, at de langt fleste danskere vil komme til at betale mindre boligskat, når de nye beskatningsregler bliver en realitet.
Gammelt it-system
Der er dog en række problematikker, som skattevæsnet skal have løst, før det nye boligskattesystem kan træde i kraft.
Hvis man overholder den nye tidsramme for at få udsendt de første nye ejendomsvurderinger, så vil de begynde at komme i sommeren 2021.
Dette er der dog stor usikkerhed om, og der skal nedsættes et hold af uafhængige eksperter, der skal se på tidsplanen.
Herfra vil det tage minimum et års tid, før alle ejerboliger har fået ny ejendomsvurdering, og først herefter begynder udsendelsen af nye ejendomsvurderinger for erhvervsejendomme, herunder andelsboliger.
Men der er flere forhindringer, før de nye skatteregler kan træde i kraft i 2024, fortæller Jakob Ussing.
- For selve beregningen af ejendomsværdibeskatningen sker i et system, der hedder EVS. Det kører på en it-platform, der er flere årtier gammel - en såkaldt Legacy-platform. Historisk har det skabt store problemer i skattevæsnet, når nye systemer har skullet kommunikere med de gamle Legacy-systemer, siger erhvervskorrespondenten.
De nye beskatninger
- •
Ejendomsværdiskattesatsen forventes nedsat fra 1,0 til 0,55 pct. af beskatningsgrundlaget, mens den gennemsnitlige grundskyldspromille forventes at falde fra 26 til knap 16 promille af beskatningsgrundlaget.
- •
Boligskatterne låses samtidig fast til boligens værdi, så boligejerens skat kun kan stige, hvis boligprisen stiger.
- •
Kilde: Skatteministeriet.
Historikken taler for det ikke lykkedes
Situationen bliver endnu mere kompleks, når man også skal beregne grundskylden i det kommende system.
Det sker nemlig i et helt tredje system, der hedder Ejendomsskat og Ejendomsbidrag (E&E).
Det system er stadig under udvikling. Men her stopper udfordringerne ikke. Systemet skal nemlig tage højde for de mange særordninger, politikerne har besluttet, fordi ingen må opleve en samlet stigning i boligskatterne, så længe man bor i sin bolig, fortæller Jakob Ussing.
Hvis der stadig er hår i hovedbunden, som ikke er blevet grå hos medarbejderne i skattevæsnet, så er der også en sidste hurdle, der skal overvindes.
De mange systemer skal også kunne tale sammen med det system, der bruges til forskuds- og årsopgørelser.
- Det system kører også på et platform, som er så gammel, at der kun er få ansatte tilbage i skattevæsnet, som overhovedet har kendskab til systemerne. Så det bliver heller ikke uproblematisk, siger DR's erhvervskorrespondent.
- Så meget skal altså lykkes, hvis tidsplanen med et nyt boligskattesystem i 2024 skal holde. Historikken med forsinkede it-systemer i skattevæsnet taler ikke for, at det lykkes, siger Jakob Ussing.
Præcisering 7. september kl. 09.45 : Det er præciseret, at Legacy er en platform.