Indbakkerne bugner af snydemails, der skal logge bankoplysninger ud af velmenende bankkunder.
Og selv om der er sat et stort oplysningsarbejde i gang, er antallet af danskere, der udleverer bankoplysninger til kriminelle, fortsat i vækst.
Det viser bankernes kvartalsvise oversigt over succesfulde indbrud på bankkonti.
- Det er bestemt noget, man skal tage alvorligt og noget, man kan gøre noget ved. Vi kan blive bedre til at spotte de her ting, siger Michael Busk-Jepsen, der er digitaliseringsdirektør i bankernes fællesorganisation Finans Danmark.
- Mange af os kan huske Nigeria-brevene. Dem kan vi godt gennemskue nu. Men der er kommet nye til, mails der er skrevet på formfuldent dansk, og som fanger os.
I første kvartal 2017 har der været 192 indbrud i bankerne fra kriminelle, der har modtaget oplysninger fra danske bankkunder. I de fleste tilfælde har bankernes systemer forhindret et egentligt tab. 54 gange førte phishing-indbrud til tab i første kvartal.
I første kvartal 2016 var der 169 indbrudsforsøg, hvor 26 var succesfulde for forbryderne.
Fuppet af sms
Den mest udbredte form for phising foregår ved snydemails.
Men de kriminelle er også begyndt at sende sms'er og sågar etablere callcentre, hvis ene formål er at lokke kontooplysninger ud af danskere.
Den københavnske ernæringsekspert Marie Steenberger prøvede selv for nyligt at blive fuppet af en snyde-sms.
- Jeg var på vej til skole og børnehaven med mine børn. Lige efter jeg havde afleveret min datter i skole, fik jeg en sms, hvor der stod, at jeg havde købt en rejse, og hvis jeg havde fortrudt, så skulle jeg bare indtaste nogle personlige oplysninger, siger hun.
- Jeg tænkte, at det kunne jeg lige nå. Jeg ønskede ikke at betale de 700 kroner. Jeg tænkte bare, at jeg var kommet til at trykke på en eller anden knap, siger Marie Steenberger.
- Jeg indtastede mit navn og mit cpr-nummer. Men da jeg skulle indtaste mine bankoplysninger, var det held i uheld, at jeg ikke havde mit kort med, så jeg tænkte, jeg venter, til jeg kommer hjem, siger Marie Steenberger.
Vel hjemme fik hun lige vendt skråen og nåede frem til konklusionen, at hun nok var i gang med at blive snydt. Hun søgte på phishing på nettet og kontaktede politiet.
- Det med bankoplysningerne var det, der fik mig til at tænke på, at jeg måske lige skulle tjekke udbyderen, siger Marie Steenberger.
- Det, der gjorde, at jeg faldt for det, var, at det helt klart var den stressede situation. Jeg tænkte, at hvis ikke jeg afmeldte det nu, kan det være, de allerede har trukket pengene på min konto, siger hun.
Det gode råd
Michael Busk-Jepsen fra Finans Danmark opfordrer til at møde alle emails med en vis skepsis - især, hvis de kommer fra en bank.
- Det gode råd er at lade være med at tro på, at ens bank sender mails eller sms’er. Det gør de ikke. Man skal i stedet gå ind på bankernes respektive hjemmesider og ikke klikke på et link i en tilfældig mail, man har fået, siger han.