Snydemails: Sådan undgår du at sende penge til kriminelle

It-kriminelle prøver lokke bankoplysninger ud af dig. Men du kan undgå at blive snydt, hvis du tænker sig om.

Der bliver flere og flere snydemails i omløb, viser opgørelse. (Foto: © BAX LINDHARDT, Scanpix)

'Dit NemID er spærret. Klik på linket og indtast din kode for at låse op.'

Sådanne mails - og mange, mange andre - er blevet hverdagskost i danske indbakker. Fælles for langt de fleste er, at de er fup og svindel og blot har til formål at få dig til at gøre noget, du senere fortryder.

Nye tal fra Finans Danmark viser en vækst i omfanget af phishing og såkaldt smishing, hvor en sms sendes ud for at fiske personlige oplysninger.

I første kvartal af 2017 var der 192 forsøg på phishing, hvor folk havde udleveret oplysninger, der gav kriminelle adgang til deres konti. I 54 tilfælde førte indbruddene til tab.

I første kvartal 2016 var der 169 forsøg, hvoraf 26 var succesfulde for forbryderne.

Snydemails fylder godt op i danskernes indbakker. Men med nogle simple redskaber, kan du undgå at sende dine betalingsoplysninger i favnen på kriminelle.

DR Nyheder har lavet en lille værktøjskasse:

Ingen webhandel på biblioteket

Undgå at bruge offentlige wifi-netværk, når du handler online. It-kriminelle sætter nemt hotspot op for at overvåge dine kreditoplysninger - og så kan de shoppe videre for dine penge.

Snydemails sendes ofte forklædt som mails fra Skat, banken eller nets. (© Nets)

Skæve priser og sprogfejl

Hvis du ender på en fup-webshop, er de typisk lavet af udenlandske it-svindlere. Derfor er sproget og priserne oversat til dansk med maskiner og lommeregnere. Derfor kan man ofte fælde en fupbutik ved det dårlige sprog og de mange decimaler på beløbene.

Typisk er priserne også lavere, end man normalt betaler for den ægte vare.

Den grønne lås

Vær sikker på, at hjemmesiden har en HTTPS-forbindelse - den grønne lås ved linket, der garanterer, at forbindelsen mellem bruger og sælger er krypteret - hvis altså ikke sælgeren i forvejen er blevet hacket.

Vågent øje med webadressen

Hold øje med webadressen, når du klikker dig ind på en bestemt netbutik. Det kan være fra mail eller ligefrem Google, som kan blive hacket, og så kan du risikere at blive dirigeret lige i favnen på kriminelle. Webadressen vil dog i de fleste tilfælde afsløre, om du er endt det rigtige sted, så hold øje med den.

Brug din sunde fornuft

Mennesker handler ofte på instinkter og impulser, når de shopper. Men foregår handlen på nettet, bør man lægge de kvaliteter til side. Tag dig tid til at gennemgå siden. Hellere gå glip af årets tilbud end overfør store beløb til kriminelle.

Uventede mails

Undlad at klikke på links i uventede mails. Modtager du eksempelvis en besked om, at nogen har købt noget på din iTunes-konto, så åbn selv iTunes og tjek det. Lad være med at gå via linket i beskeden.

Modtager du eksempelvis en besked om at dit NemID er spærret, eller at du har penge til gode i skat, så lad være med at klikke på linket i beskeden. Tjek eventuelt selv om påstanden passer hos fx Skat.dk. Hold også øje med, om der er et s i HTTPS, hvilket betyder, at forbindelsen er krypteret.

Gå som udgangspunkt ud fra, at uopfordrede henvendelser, som på en eller anden måde omhandler NemID, kreditkort, iTunes, netbanken og tilsvarende, hvor du skal indtaste koder eller aflevere data, er snyd.

En ny form for phishing er i udbredelse. Her forsøger it-kriminelle via en sms at lokke fortrolige detaljer om dit NemID eller den kode, du ofte skal bruge, når du handler med dit betalingskort på nettet, ud af dig. (Foto: © Ulrik Marschall)

Nets har indsamlet flere eksempler på snydemails. Dem kan du se her.