Da firmaet Entreprise gik konkurs i september 2014 lød regningen i sidste ende på 14,7 millioner kroner i gæld til kreditorerne. Men direktøren, der skulle holdes ansvarlig for gælden, var for længst rejst ud af landet. Han blev forrige år anholdt i en større terrorsag i Spanien.
Og han var ikke alene.
To andre fra den spanske terrormistænkte fra samme sag har ligeledes optrådt som direktører i Danmark, afslører research fra DR’s Undersøgende Databaseredaktion i samarbejde med DR Dokumentaren ”Sådan svindles Danmark.”
De spanske direktørers danske firmaer skylder millioner af kroner til blandt andet den danske stat i moms og afgifter. Firmaerne har blandt andet solgt sodavand og handlet med andre firmaer, der mistænkes for fusk med moms og afgifter.
Firmaerne indgår i et netværk med en række andre danske firmaer, der også trækker tråde til virksomheder, hvor danske syrienskrigere er blevet sat ind som stråmænd.
En række direktører i moms-netværket mistænkes for at støtte Islamisk Stat eller Al Qaida. Det er vigtigt at pointere, at Niaz Ahmed og Hasnat Siddique Ahmed er ikke iblandt dem.
I denne grafik kan du klikke dig rundt i netværket.
Sådan har vi gjort
DR’s Undersøgende Databaseredaktion har i samarbejde med DR Dokumentaren ”Sådan Svindles Danmark” undersøgt firmaer indblandet i fusk med slik, sodavand, fødevarer og forskellige former for moms- og afgiftsfusk.
Udgangspunktet var en liste over firmaer, der af Fødevarestyrelsen var blevet kontrolleret for sporbarhed på fødevarer. Manglen på sporbarhed kan være en indikator for netop fusk med moms og afgifter.
Manglen betyder, at der ikke er ordentlig dokumentation, for eksempel i form af fakturaer på fødevarerne.
Dermed kan fødevarerne ikke spores tilbage til deres oprindelsessted. DR har kortlagt mange af disse firmaer i et computerprogram udviklet til netværksanalyse.
Oplysninger om direktører og firmaer - og derudover blandt andet adresser, telefonnumre, mailadresser, nummerplader og stelnumre - er blevet koblet med oplysninger fra danske og udenlandske virksomhedsregistre, ejendomsregistre og andre registre.
På den måde har det været muligt at identificere et antal personer, der er registreret som direktører i firmaer og et antal falske adresser, der er blevet benyttet i netværket.
Blandt de falske adresser er for eksempel en tom grund på Amager, hvor flere fødevarefirmaer har haft adresse. Ved at undersøge direktørernes identiteter har det været muligt at udpege et antal danskere, der er udrejst til Syrien, men som efterfølgende er blevet indsat i virksomheder som direktører i danske firmaer.
Og det har været muligt at identificere flere udenlandske statsborgere, heriblandt de tre spanske statsborgere, der har været direktører i Danmark og som er mistænkte i den spanske terrorsag.
En stor del af dokumentationen for netværkets virke stammer fra kilder som cirkulæreskrivelser og boopgørelser fra konkursramte og tvangsopløste firmaer. Disse oplysninger er hentet i aktindsigter fra skifteretterne. Dertil kommer kopier af kontooversigter med bankoverførsler fra flere af de indblandede firmaer.