De første brikker i det store overenskomst-puslespil kan blive lagt denne weekend. Efter næsten halvanden måneds forhandling samler hovedforhandlerne fra Dansk Industri og CO-industri nemlig sine forhandlingsudvalg i forsøget på at få en aftale endelig banket på plads.
Og efter en hård tid for danskernes privatøkonomi er der god plads til, at overenskomstforhandlingerne munder ud højere lønstigninger, end der er set i mange år.
Lønningerne kan nemlig stige med godt fire procent i år og yderligere fire procent næste år, uden at det bringer dansk økonomis sundhed i fare, vurderer økonomer fra flere af landets største banker.
- Det lyder meget ædrueligt. Det truer ikke konkurrenceevnen, siger for eksempel Niels Rønholt, der er cheføkonom i Jyske Bank.
- Det er altså nogle lønstigninger, som historisk set vil være høje, men som ikke er noget stort problem for dansk økonomi i øjeblikket, supplerer Søren Kristensen fra Sydbank.
Også Las Olsen, der er cheføkonom i Danske Bank, mener, at det kan lade sig gøre.
- Det ville jo ikke være en ekstremt høj lønstigning. Det er en periode med høj lønvækst, helt sikkert, og ikke noget, vi kan have i længden. Men at man har det i en periode, er trods alt ikke usædvanligt, siger han.
Højeste lønstigninger siden finanskrisen?
Deres vurderinger kommer, mens der lige nu forhandles tæt om nye overenskomster for de privatansatte, hvor netop lønstigninger er et af de vigtigste spørgsmål.
De kommer efter et år med høj inflation, der har banket prisen på el, gas, fødevarer og meget andet i vejret, mens lønningerne ikke er fulgt med op i samme tempo.
- Vi er jo alle sammen faktisk blevet en smule fattigere. Men så må vi jo så komme tilbage på hesten og igen begynde at blive rigere år for år, siger Las Olsen.
Parterne i overenskomstforhandlingerne har været meget omhyggelige med ikke at sætte tal på, hvor store lønstigninger de kan blive enige om. De har heller ikke villet udtale sig til denne artikel.
Bankøkonomerne tager heller ikke direkte stilling til, hvad forhandlingerne bør munde ud i, understreger de.
Men en stigning på otte procent ville betyde, at en lønmodtager med en månedsløn på 35.000 ville tjene 2.800 kroner mere om måneden, når de to år er gået.
Det ville samtidig svare til de højeste lønstigninger på denne side af finanskrisen.
Alle er blevet en smule fattigere
Alligevel er det formentlig ikke nok til at holde helt trit med de generelle prisstigninger i samfundet, også kendt som inflationen.
Den lå på knap otte procent alene i sidste år, og ifølge de seneste prognoser ventes den at blive i omegnen af fire til fem procent i år.
Derfor vil der stadig gå noget tid, før lønnen har indhentet inflationen. Og dermed at den såkaldte realløn begynder at stige igen.
Det er også tilfældet, hvis lønnen stiger med omkring fire procent om året, hvis det altså skulle blive resultatet af forhandlingerne.
- Hvis vi lander der, så vil man så være tilbage, hvor man var, i løbet af en periode på måske tre år. Og så kan man jo så derfra komme tilbage, som vi har kendt det, til at man bliver en lille smule rigere år for år, siger Las Olsen, cheføkonom fra Danske Bank.
Svært succeskriterie
Netop at få den tabte realløn indhentet igen har været et udtalt mål for fagforeningen Dansk Metals toneangivende leder, Claus Jensen, i de igangværende overenskomstforhandlinger.
- Vores succeskriterie er, at vi i løbet af to-tre år kommer op og har hentet den tabte reallønsudvikling igen, sagde Claus Jensen, der er topforhandler på lønmodtagersiden, da OK23-forhandlingerne gik i gang i januar.
At komme derop i løbet af de forventeligt to til tre år, overenskomsterne ventes at gælde for, bliver dog ret så svært, vurderer de fleste økonomer.
Arbejdsgiverne er nemlig ikke klar til at lade lønningerne banke derudaf.
For det første er de bange for, at deres konkurrenceevne lider skade, hvis de skal hæve lønnen mere end rivalerne i andre lande.
Og så er der risikoen for, at høje lønstigninger bare sætter gang i endnu mere inflation.
- Vi står midt i en inflationskrise. Vi kan ikke bare give los, så ender vi potentielt i en skadelig løn-pris-spiral, siger Palle Sørensen, cheføkonom hos Nykredit.
Kan være langt igen
Og præcis hvor høje lønstigninger, der er plads til, før vi ryger ind i den onde spiral, er svært at sætte fingeren nøjagtigt på før økonomerne.
Blandt andet fordi det afhænger af, hvordan inflationen bevæger sig i de kommende måneder og år. Især priserne på energi og råvarer, som steg kraftigt sidste år.
- Hvis nogle af de priser faktisk falder tilbage til det niveau, de havde før 2022, kan vi godt få reallønnen hurtigt tilbage til det niveau, vi kendte før i tiden. Men sker det ikke, så er det en lang proces. Det kan sagtens tage fire-fem år, før vi når dertil, siger Bo Sandemann Rasmussen, der er professor i økonomi på Aarhus Universitet.
Han ligger også lidt lavere i sin prognose for, hvor meget der er plads til, at lønnen kan stige de næste to år.
- Hvis vi får lønstigninger på en tre-fire procent i år og måske seks-syv procent over to år, så er det ikke specielt farligt i forhold til inflationen, vurderer Bo Sandemann Rasmussen.
Har du styr på, hvad der er op og ned i overenskomsterne? Det kan du se mere om i vores explainer: