Det bliver stadig dyrere og dyrere at være dansker.
Alt fra mælken i supermarkedet til benzinen på tanken og strømmen i stikkontakten er steget i pris.
Inflationen - et mål for de gennemsnitlige prisstigninger over det seneste år - var i august på 8,9 procent, viser de seneste tal fra Danmarks Statistik.
Det er et tal, der får eksperterne til at spærre øjnene op.
- Inflationen er lige nu ekstremt høj. Vi skal helt tilbage til januar 1983, før vi sidst så priserne stige så hurtigt, som de gør lige nu, fortæller Louise Aggerstrøm Hansen, der er privatøkonom hos Danske Bank.
Prisstigningerne rammer bredt på mange forskellige varer og tjenester: både energi, fødevarer og transport.
Derfor er det noget, næsten alle mærker effekten af.
Alvorligt indhug i økonomien
For de fleste familier skal der lige nu flere tusinde kroner ekstra op af lommen for at betale for mad og regninger hver måned.
- Lønningerne er jo ikke steget i en grad, der kan følge med. Der er ingen tvivl om, at det her gør et alvorligt indhug i folks husholdningsbudget, siger Louise Aggerstrøm Hansen fra Danske Bank.
Og der er ingen udsigt til, at der er lindring lige om hjørnet for den typiske husstand.
Godt nok er prisen på for eksempel gas og el faldet de seneste uger.
Men de ligger stadig langt højere end for et år siden. Og i vores nabolande er der lignende, hvis ikke højere prisstigninger.
Der skal derfor meget mere til, før at inflationen begynder at køle ned.
Hvis den overhovedet gør det.
Ifølge Bo Sandemann Rasmussen, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet, er der nemlig en ny risiko på horisonten, der kan puste til priserne.
- Hvis priserne holder sig på det niveau, de har i dag, vil det få inflationen til at falde. Men det vil ikke slå den helt ned, forudser han.
Ond spiral kan slå til
For inden længe vil der blive åbnet for forhandlinger for nye overenskomster, der skal gælde fra foråret.
- Med de højere priser, vi står over for i dag, kan man forvente, at lønkravene vil være høje, siger Bo Sandemann.
Hvis fagforeningerne lykkes med at forhandle højere løn hjem, er der dermed risiko for, at inflationen får et nyt skub.
- Så vil virksomhedernes omkostninger stige, og så vil virksomhederne også hæve priserne igen, siger professor Bo Sandemann.
Det er det, økonomerne kalder en pris-løn-spiral.
Noget, også Lars Rohde, Nationalbankens direktør, har været ude og advare om.
- Mit gæt er, at vi sagtens kan se ind i en længere periode, før vi får et mere normalt inflationsniveau på omkring to procent, siger Bo Sandemann.
Af samme årsag tror professoren også, der vil gå et stykke tid, før lønningerne indhenter priserne - så den såkaldte realløn stiger igen.
- På lang sigt har vi altid haft lønninger, der oversteg priserne, så vi udbyggede reallønnen. Så vi må forvente, at reallønnen kommer til at stige igen. Men det kan godt være, at der går et par år, hvor vi må acceptere lidt lavere realløn, siger Bo Sandemann.
I beregneren nedenfor kan du taste din løn ind efter skat og se, hvad du reelt skal have udbetalt for at kunne købe de samme varer og tjenester i dag som tidligere. Tallet er kun et gennemsnit og tager ikke hensyn til dine forbrugsvaner. Undgå at bruge punktum.